Gå til hovedindhold

Mad og traditioner

Kristendomskundskab

af Amalie og Kathrine

- et forløb fra inspirationskataloget Mad i alle fag.

Forløbets formål

Formålet med undervisningsforløbet er at gøre den enkelte elev bekendt med forskellige traditioner og madkulturer. Eleverne skal beskæftige sig med traditioner i religionerne: jødedom, kristendom og islam. Dette er væsentligt, da eleverne kan få kendskab til hinandens og andres kulturer.

I nedenstående forløb er det essentielt, at eleverne oplever selvbestemmelse. På denne måde møder vi i højere grad nogle engagerede og motiverede elever i undervisningen. Når eleverne selv må bestemme, hvilken tradition, tro og måltider de skal beskæftige sig med, vil de i højere grad blive personligt involveret i arbejdsopgaven. Eleverne har i disse undervisningsgange et ejerskab og en vis form for kontrol i forhold til arbejdsopgaven, da de har indflydelse på den.      

Kristendomskundskab 

Kompetenceområde

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

Kompetencemål

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdens- religioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige frem- trædelsesformer.

Viden- og færdighedsmål

Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.

samt: Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser.

Læremidler

1. undervisningsgang: Computer til at videnssøge. Papir og blyant til at skrive noter samt indkøbsseddel.

2. undervisningsgang: Fødevarer og redskaber eleverne har brug for til at gennemføre og lave opskrifterne.

Aktiviteter

1. undervisningsgang: Eleverne har til opgave at finde en tradition, hvor der indgår mad i enten jødedommen, kristendommen eller islam. Eleverne skal udvælge hvilken religion og tradition, de vil tage udgangspunkt i. Heraf skal eleverne undersøge, hvilken slags mad, der spises i den udvalgte tradition. Eleverne skal finde ud af, hvilken symbolik, fødevarerne har for traditionen. De skal lave en opskrift og notere, hvilke fødevarer, der skal indkøbes af læreren til næste undervisningsgang.

2. undervisningsgang: Eleverne skal i arbejde i køkkenerne. Her skal de lave den ret, de har forberedt. Eleverne får 1,5 time til dette. Herefter skal eleverne fremvise sin mad for de andre grupper. Eleverne skal fortælle, hvilken religion og tradition deres mad kommer fra, og hvilken betydning / symbolik maden har for de troende, der praktiserer religionen.

Rammefaktorer

Forløbet strækker sig over to undervisningsgange bestående af 3 x 45 minutter. Første undervisningsgang vil foregå i klasselokalet. Anden undervisningsgang vil foregå i madkundskabslokalet.

Evaluering

Ved den sidste undervisningsgang skal eleverne præsentere, hvilke traditionelle retter de har lavet for læreren og klassekammeraterne. Derudover skal de forklare om den tradition og religion, de har valgt at beskæftige sig med.

Sidst i undervisningen vil vi benytte os af ‘3minutspapir’. Her skal eleverne nedskrive to ting, de har lært ved de to fag - kristendomskundskab og madkundskab. Denne form for evaluering skaber en bevidsthed for eleverne omkring deres egen læring.

Tid og sted, hvad og hvordan

1. undervisningsgang. Klasselokalet: Eleverne skal finde en religion og tradition, som de vil beskæftige sig med (jødedom, kristendom og islam). Derefter skal de lave en indkøbsseddel med deres valgte traditionelle ret. 

Eleverne har forinden undervisningsgangen haft om traditioner i jødedom, islam og kristendom.

Eleverne arbejder i grupper á fire elever. I gruppearbejdet skal de benytte en computer til at videnssøge på internettet om traditionelle retter.

Derefter laves der en indkøbsseddel.

2. undervisningsgang. Madkundskabslokalet: Eleverne skal lave de valgte traditionelle retter. 

Derefter skal de præsentere deres retter for hinanden i plenum.

Eleverne skal fortsat arbejde i de samme grupper.