
Bevægelse kan tænkes ind i undervisningen på to måder:
- Fysisk aktivitet i fagene, som understøtter elevernes faglige læring og træning.
- Fysisk aktivitet som små "brain breaks", 5-10 minutter til lige at få rørt kroppen og få luft til hjernen.

Book et gratis fagteammøde
Bliv klædt på til at inddrage mere bevægelse i din undervisning, uanset fag.
Du og dit fagteam får bl.a. viden om:
- Hvorfor bevægelse er vigtig
- Hvordan bevægelse virker, og hvilke fordele det giver eleverne
- Masser af tips og inspiration til aktiviteter.
Kontakt vores idrætskonsulent Mikkel Rygaard Pedersen på mirp@pha.dk for at høre om muligheden for at booke et fagteammøde, der tilgodeser jeres spørgsmål og dagligdag.
OBS: Fagteammøder er gratis, når de holdes hos Professionshøjskolen Absalon. Hvis I gerne vil holde fagteammødet på jeres skole, koster det et mindre beløb. Kontakt os for at høre nærmere.

Film: Bevægende idræt - for børn med særlige behov i skole og fritid
Idrætslærere og skolepædagoger på seks skoler i hele landet har arbejdet systematisk med co-teaching i idrætsundervisningen gennem forskningsprojektet ’Bevægende idræt’, der havde til formål at inkludere flere børn med særlige behov i faget idræt og lave brobygning til idrætsfritidsdelen.
Filmen handler om, hvad co-teaching er, og hvordan den bruges i idrætsundervisningen med afsæt i konkrete praksiseksempler og illustrationer med inddragelse af idrætsundervisernes og børnenes egne udsagn.
Bl.a. præsenteres seks undervisningstilgange til co-teaching rettet mod idrætsundervisningen, og hvordan co-teaching både kan styrke samarbejdet mellem idrætsunderviserne samt udvikle den enkelte idrætsunderviser og idrætsfaget til glæde for alle elevers deltagelse.
Der peges også på, hvad det kræver for skole og idrætsteam for, at co-teaching kan realiseres bedst muligt på den enkelte skole med afsæt i projektets forskningsresultater.
> Se filmen på nubu.dk (9 min.)
Forskningsprojektet ’Bevægende idræt’ er et samarbejde mellem professionshøjskolerne UCN, Absalon og UC SYD og Nationalt forskningscenter for udsatte børn og unge (NUBU).