Gå til hovedindhold

”Skal vi ikke snart lave noget sjovt?”

Fem konkrete råd, så dine elever faktisk opdager din gode undervisning!

Kender du det? Du planlægger din undervisning efter at skabe variation og motivation hos eleverne. Du disker gerne op med sjove faglige aktiviteter, legende læring, kreative projekter, undersøgende undervisning, problembaserede opgaver osv. 

Og alligevel siger dine elever, at matematik er kedeligt, og skal I ikke snart lave noget sjovt i historie, og det er, som om de slet ikke ser sammenhængen mellem de anderledes aktiviteter og den daglige undervisning. 

Ikke blot er det ærgerligt, at eleverne ikke altid lægger mærke til de særlige tiltag i undervisningen, men det kan også være problematisk. Hvis eleven har en forestilling om, at undervisningen er kedelig, bliver denne fortælling i højere grad opretholdt og kan gå ud over elevens motivation for undervisningen.

I BUVM’s seneste trivselsundersøgelse mente 43% af eleverne fra 4.-9. klasse, at undervisningen var kedelig tit eller meget tit (læs mere). 

Og i starten af året lavede forstå.dk deres årlige undersøgelse, hvor de bl.a. spurgte ind til, hvad elevernes mente, der kunne gøre undervisningen bedre. 2 af top 5-svarene handlede om mere kreativitet i undervisningen og mere bevægelse og leg (læs mere).

Der er noget, der tyder på, at de gode idéer og planlægning af en varieret undervisning, som skaber motivation og glæde i undervisningen, nogle gange går hen over hovedet på eleverne, eller at de blot føler, at det er ’mere af det samme’. 

Hvorfor er der denne forskel i opfattelse af undervisningen? Er det lærerens planlægning, der ikke virker efter hensigten, eller er vi ikke gode nok til at gøre det tydeligt for eleverne, at vi arbejder med mange forskellige opgavetyper og tilgange i undervisningen? 

Hvad kan du gøre, for at dine elever faktisk opdager din gode undervisning? Her er fem konkrete idéer:

1. Italesæt, italesæt, italesæt

Fortæller du dine elever, at i det næste forløb skal I fx arbejde med problembaseret læring (PBL), og at der her er fokus på elevernes egne spørgsmål og problemstillinger og de undersøgelser, de gerne vil lave? 

Gør en dyd ud af at fortælle om din tilgang til undervisningen, og hvorfor I skal arbejde på den måde. Arbejder I fx med en åben og undersøgende tilgang til et nyt emne, fordi du gerne vil træne dem i at problemløse, eller er det vigtigt at træne nogle grundlæggende færdigheder først, før man kan gå i gang med en mere kreativ del af et emne? Indvi dine elever i disse tanker og fortæl dem, hvorfor du har valgt, som du gør. 

2. Tag billeder af undervisningen og del dem på Aula eller i en klassemappe

Billeder er en fantastisk måde at synliggøre undervisningen for eleverne og samtidig inddrage hjemmet. Når forældrene derhjemme kan se, hvad I har lavet, er det nemmere for dem at spørge ind til skoledagen, og det inviterer dine elever til at fortælle mere om den undervisning, de modtager. I kan også se billederne sammen i klassen – det giver en følelse af sammenhold og gør undervisningen mindeværdig. Husk at tjekke med din skole, hvordan du må dele billeder af undervisningen. 

3. Aktivér elevernes sanser og lav stemninger i undervisningen

Mange gange kan vi have en tendens til at starte undervisningen nogenlunde ens. Vi fortæller, hvad der skal ske, eleverne skal lytte, måske er der en dagsorden, og herefter går vi i gang. Prøv at sætte en scene for undervisningen: 

  • Brug lyde, dufte, smage og handlinger til at understøtte det emne, I arbejder med. Er I fx gået i gang med et emne om Indien, så prøv at høre noget musik og dufte til nogle krydderier. 
  • Har I om rummet, så stil stolene på en række, sæt en raketopsendelse på projektoren og rollespil en affyring sammen. 
  • Skal I starte med den næste romanlæsning, så lyt til et udkast eller lav et lille teaterstykke om det. 
  • Når I laver træningsopgaver, så sæt rolig stemningsmusik på og servér en kop kakao. 

Det handler alt sammen om at aktivere sanserne, så eleverne bliver mere opmærksomme i rummet, pirre deres nysgerrighed og skabe rige mentale billeder, så de husker undervisningen. 

4. Lad eleverne selv sætte ord på undervisningen

Brug jævnligt evaluering i din undervisning, hvor du spørger ind til, hvordan eleverne vil beskrive undervisningen, og hvad de synes kendetegner en god undervisning og dårlig undervisning. Lad dem også deltage i planlægningen af undervisningen. Du kan fx lade nogle elever stå for en aktivitet eller vælge det næste emne. Prøv at gøre undervisningen til noget, vi snakker om, og ikke noget eleverne kun er modtagere af. 

5. Hjælp eleverne med at koble aktiviteten, udflugten, projektforløbet osv. med den daglige undervisning

Aktiviteten må ikke stå alene. Vær nysgerrig sammen med dine elever på spørgsmål som ”Hvad lærte vi her? Hvad har det med matematik at gøre? Hvilken viden har landmanden for at kunne gøre det, han gør?” Brug tid på at udforske sammenhængen mellem aktiviteten og dit fag. 

Snak om, at mange ting kan være læring, og gør det synligt for dine elever, at kompetencer som problemløsning, samarbejde og vedholdenhed er vigtige. 

Kontakt

Rikke Ransgaard Fuglø (rirf)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg