Kommunikation kræver samspil - når skrift og tale trækker i samme retning

Af Kim Østerskov Andersen, lærer, pædagogisk konsulent ved CFU Absalon og medlem af fagfornyelsen for tysk under Undervisningsministeriet

Når vi arbejder bevidst med samspillet mellem skrift og tale, styrker vi elevernes sproglige sikkerhed og deres evne til at deltage aktivt i undervisningen.

Det handler ikke om at vælge mellem skrift eller tale, men om at lade dem spille sammen – i det, vi kan kalde kommunikative kæder (kommunikative kæder/kompetencer: lytte, læse, skrive, tale). Her bliver skriftlighed et redskab til tænkning, refleksion og forberedelse – og dermed en støtte for elevernes mundtlige kompetencer.

Skriftlighed som støtte til mundtlighed

Selvom den skriftlige prøve er fjernet fra folkeskolens afgangsprøver i sprogfag, bør skriftlighed fortsat spille en central rolle. Det er en misforståelse, at skriftlige aktiviteter alene handler om grammatiske øvelser eller stile. Tværtimod kan skriftlighed fungere som et vigtigt forberedelses- og læringsværktøj, særligt i det mundtlige arbejde.

For eksempel kan elever gennem skriveøvelser udvikle ordforråd, struktur og tryghed, før de kaster sig ud i den frie samtale. Mange elever har brug for at notere og strukturere deres viden, før de føler sig klar til at kommunikere på fremmedsproget. Her bliver skriftlighed en bro til deltagelse – ikke nødvendigvis til korrekthed, men til engagement.

Skrift som tænkende praksis

Når skriftlighed bruges bevidst, bliver den et tankeredskab. Eleverne kan fx lære at kategorisere ordforråd, arbejde med chunks og sætningsstrukturer eller skrive refleksioner og noter, som danner grundlag for mundtlig interaktion.

Skriftlighed bør altså integreres i meningsfulde aktiviteter med autentiske formål, hvor eleverne oplever, at deres sproglige output har en funktion. Her er det afgørende, at vi som lærere stiller krav til processen – ikke blot produktet. Det handler om at støtte eleverne i at udvikle en skrivebevidsthed, hvor de lærer, hvordan sprog opbygges og bruges i forskellige kontekster.

Teaching Learning Cycle – en meningsfuld model

Et konkret redskab til dette arbejde er Teaching Learning Cycle – en model, der stilladserer skriveprocessen og bygger bro mellem de forskellige færdigheder. Modellen kan består af fire faser:

• Introduktion: Eleverne arbejder med emnet gennem mundtlige og skriftlige aktiviteter, fx samtaler, lytteøvelser, noter og ordforråd. Modeltekster (tekst, video eller lignende) bruges som udgangspunkt for den videre proces.
• Dekonstruktion: Sammen med læreren undersøger eleverne modeltekstens struktur, grammatik og ordforråd. Ordtyper og chunks sorteres og forklares, så eleverne får en bevidsthed om sprogets opbygning.
• Fælles rekonstruktion: Klassen skriver en ny tekst i fællesskab med udgangspunkt i den analyserede model. Læreren skriver på tavlen, mens eleverne byder ind. Der tænkes højt, og sproget forhandles i fællesskab.
• Selvstændig skrivning: Eleverne skriver egne tekster med klare mål, baseret på det fælles arbejde. Feedback gives kun på de elementer, der er blevet gennemgået i fællesskab, hvilket gør vurderingen fokuseret og læringsfremmende.

Denne model støtter eleverne i at udvikle sig som skribenter i fremmedsproget – ikke ved at springe direkte til fri skrivning, men ved at bygge op gennem analyse, refleksion og fælles konstruktion.

Fra skrift til sprogbrug

Erfaringer fra min egen undervisning viser, at det tager tid at lære at bruge skriftlighed som en del af sprogindlæringen. Vi starter ofte med korte tekster på 20-30 ord, som gradvist udvides. Målet er ikke bare at kunne skrive en lang tekst, men at forstå, hvordan man arbejder med sproget, så man bliver mere selvstændig og mindre afhængig af elektroniske hjælpemidler.

Som en elev engang sagde: "Hvis vi ikke føler os forberedt, så tyr vi til elektroniske hjælpemidler."

Det udsagn minder os om, at det er vores ansvar som lærere at støtte processen og skabe mening, så eleverne tør bruge sproget – både skriftligt og mundtligt. Og der kan jo naturligvis laves mange forskellige øvelser, store som små. 

Når skrift og tale trækker i samme retning, bliver kommunikation ikke bare en færdighed, men en levende del af undervisningen.