Lærfest
Lærfest er Danmarks største fagmesse om skole, læremidler og god undervisning.
Det er CFU'erne i Danmark, der sammen med uddannelsesforlagene står bag de to årlige gratis fagmessedage.

I 2024 afholdes Lærfest i København
CFU og forlagene arbejder for at lave den bedst mulige Lærfest i et godt og forbedret format. Vi har derfor besluttet udelukkende at afholde Lærfest én gang om året.
Så sæt X i din kalender og glæd dig til, at der afholdes Lærfest i Bella Center 13.-14. marts 2024.
Følg med på Lærfest's hjemmeside
Hvad er Lærfest?
Lærfest er en stor fysisk fag- og salgsmesse om skole, læremidler og god undervisning. Lærfest så dagens lys i foråret 2022, hvor de tidligere messer, Skolemessen i Aarhus og Danmarks Læringsfestival i København, samlede kræfterne i det nye fælles nationale brand.
Lærfest arrangeres af CFU’erne i Danmark i samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.
Hvor og hvornår?
Lærfest afholdes skiftesvis i hhv. Aarhus og København.
Hvem er messen for?
Lærfest er for lærere, skolepædagoger, skoleledere, konsulenter og andre, der ønsker at få et indblik i nye læremidler og måder at berige og udvikle undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser på.
Hvad sker der på messen?
På Lærfest udstiller undervisningsforlag og andre leverandører de nyeste digitale og analoge læremidler og øvrige resurser til grundskolen og ungdomsuddannelser. Som besøgende har du her en unik mulighed for at gå i dialog med producenter og fagredaktører - og for at benytte de mange gode messetilbud.
Du kan på messen opleve lang række oplæg, debatter og andre events.
Hvad koster det?
Messen er gratis, men du skal være registreret for at deltage.
Se med online
På larfest.dk kan du gense nogle af oplæggene fra tidligere Lærfest-messer.
Du kan også se en række oplæg fra Børne- og Undervisningsministeriets konference, Digitaliseringsdage.