Den spiselige tidslinje

Historie, 6. klassetrin

af Helena og Mathilde

- et forløb fra inspirationskataloget Mad i alle fag.

Forløbets formål

I forløbet skal eleverne opstille et historisk scenarie med henblik på at få indblik i, hvordan historiske hændelser har påvirket den mad, der er blevet spist. Dette er også beskrevet som et af fagets formål. ”Eleven kan begrunde valg af historiske scenarier til at få indsigt i samfundsforhold i fortiden”. I fælles mål for historie står der desuden, at eleverne skal arbejde med kronologi, ”eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering”. Eleverne skal derfor også arbejde med kronologi og hvordan man inddeler historien i perioder. Ved at sætte retter og begivenheder sammen er det ideen, at eleverne gennem oplevelsen vil få en dybere forståelse for den historiske periode, de arbejder med, samt en forståelse for, hvor deres periode er på en tidslinje og i forhold til andre perioder. 

Perioderne kan være: 

  • Vikingetiden 
  • Middelalder
  • Renæssancen
  • Enevælde
  • Nationalstaten    
  • Nyere tid.

Forløbets opbygning

Forløbet er tiltænkt to gange to lektioner. Man skal dog overveje hvor lang tid, der skal bruges i køkkenet og så eventuelt tage tre lektioner anden gang. Eleverne arbejder med historiske scenarier. Eleverne skal øve sig i selv at være en del af et scenarie for at opnå en dybere forståelse for fortiden. 

Første undervisningsgang bliver eleverne delt ind i seks grupper, hver gruppe får en historisk periode. Man kan overveje, om man vil starte ud med at snakke om tidsperioder først.

Eleverne skal undersøge, hvilken mad der blev spist i perioden og hvorfor. Her kan man med fordel bruge Nationalmuseets tema om historisk mad. 

Derefter skal eleverne ’’finde på’’ en ret, enten noget, de selv vælger eller et af de eksempler, der er under temaet via linket.

Eleverne udarbejder en indkøbsliste, som afleveres i slutningen af undervisningen.

Inden anden undervisningsgang skal der købes ind, så alt er klar. 

Anden undervisningsgang skal eleverne lave den mad, de planlagde gangen før.

Når maden er klar, skal eleverne selv sætte retterne på et langbord i kronologisk rækkefølge.

Retterne og perioden præsenteres for klassen med fokus på, hvordan historien har påvirket den mad eleverne har lavet. Har man for eksempel lavet marcipan på havre eller kartofler på grund af rationering, må man forklare, hvorfor der var rationering.

Hvert oplæg skal være cirka 2-3 minutter, så præsentationerne ikke bliver længere end 20 minutter i alt.

 

Tid og sted, hvad og hvordan

Første gang:

I klassen – 15 min: Eleverne præsenteres for tidsperioder. Læreren bestemmer hvordan.

I klassen eller i grupperum – 45 min: Eleverne forbereder en kort præsentation om deres periode og den ret de har valgt. Eleverne får linket til NATMUS, samt kilder læreren finder relevant.

I klassen eller i grupperum – 15 min: Eleverne præsenterer deres ide og mad for en responsgruppe. Grupperne sættes sammen to og to. 

I klassen – 15 min: Eleverne færdiggør deres indkøbsliste. 

Anden gang: 

I madkundskab – 60 min: Eleverne laver den ret de har forberedt.

I madkundskab eller klassen – 30 min: Eleverne præsenterer deres retter i kronologisk rækkefølge. Borde skal stilles op, så retterne kan stilles på en række.