Gå til hovedindhold

Invitation til CFU-PLC-netværk: Vil du være skolens ambassadør?

Kære PLC’er/bibliotekar/læringsvejleder

I CFU arbejder vi hele tiden på at have en god og tæt kontakt med de enkelte skoler. Vi ser jer i PLC som nøglepersoner i denne kontakt, og jeg vil derfor bede jer om at udvælge én fra hver skole/matrikels PLC, som vil være en del af ambassadørnetværket mellem CFU og PLC.

Vores tidligere ambassadørnetværk er lukket ned, da det blev oprettet på et tidspunkt, hvor regler for GDPR ikke var de samme som nu. Var du tilmeldt der, vil jeg bede dig om at registrere dig på ny i dette ambassadørnetværk. Tak for det!

Hvad indebærer det at være PLC-ambassadør hos CFU?

  • Du bliver vores kontaktperson på din skole/din matrikel. Det vil derfor være dig vi kontakter, hvis der er særlige opgaver, samarbejder eller tilbud, som vi synes, I skal kende til på skolen
  • Du bliver inviteret til den årlige ambassadørdag i foråret, hvor du vil møde andre PLC’er og høre om CFUs arbejde og tilbud
  • Du bliver sparringspartner i fht input til fx kurser, oplæg på konferencer og indhold på hjemmesiden i forhold til PLC
  • Du får opbygget dit netværk af gode, dygtige PLC’er fra de øvrige skoler i regionen – forhåbentlig til glæde, gavn og inspiration for alle.

Du tilmelder dig via nedenstående link, og giver med din tilmelding samtidig samtykke til, at jeg må sende mails til dig sammen med de øvrige ambassadører, sådan at I også kommer til at kende til hinanden. Læs evt. uddybende om Professionshøjskolen Absalons dataansvar nederst i denne mail.

Jeg vil bede om, at alle skoler vælger en PLC-ambassadør. Opgaven er ikke stor, og du styrer i høj grad selv, hvor meget den skal fylde. Vi glæder os bare til den gode kontakt med jer. Tilmeld dig så snart I har afklaret, hvem det skal være hos jer. Ønsker I mere end én ambassadør på jeres skole, så skriv lige en mail til mig, så finder vi ud af det.

Tilmeld dig her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=KJGN57ZNJ59J 

På gensyn/-hør i netværket

Rikke Egeberg

Pædagogisk konsulent for de pædagogiske læringscentre og fysiske læringsrum

rieg@pha.dk / 7248 1943

Professionshøjskolen Absalon (PHA) er dataansvarlig, og skal bruge dit samtykke til at behandle personoplysninger om dig i forbindelse med ambassadørnetværket PLC-CFU. Det er frivilligt, om du ønsker at give dit samtykke til, at PHA behandler dine personoplysninger. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage. Ønsker du at ændre eller trække dit samtykke tilbage, så skal du kontakte Rikke Egeberg. Du kan klage til Datatilsynet, såfremt du mener, PHA tilsidesætter databeskyttelsesreglerne i forbindelse med professionshøjskolens behandling af dine personoplysninger. Ønsker du at klage over PHA’s behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Rikke Egeberg.