Hvad er et makerspace?

Et makerspace kræver plads - plads til at elever kan arbejde, plads til de teknologier, som du vil have inde i makerspacet, plads til materialer og opbevaring af elevers produkter, til de er klar til at komme ud i verden! Når vi skriver således, er det ikke, fordi vi forventer, at skolen bare har lokaler, der kan alt dette, men fordi vi gerne vil have, at I tænker stort fra begyndelsen.

Kan vi ikke bare bruge de eksisterende håndværk og designlokaler (håndarbejde og sløjd)? Selvfølgelig kan man det, men husk på at makerspace-idéen kræver noget mere af lokalet, end de to gamle fag skulle. Så vær parat til at skulle bruge lokalet på en ny måde.

Hvad nu hvis lokalet er meget lille? Så handler det om at udvælge de teknologier, der passer til lokalet og arbejde ud fra denne præmis!

En anden mulighed kan også være at gøre makerspacet mobilt, så det kan køre fra skole til skole.

Krav til lokalet

• Der skal være en form for procesudsugning, hvis du vil arbejde med maskiner som f.eks. lasercutteren og 3D-printeren
• Strøm med jord
• Adgang til vand tæt på lokalet, hvis det ikke er muligt i lokalet
• Arbejdspladser til elever og læreren
• Mulighed for at maskiner og undervisningslokaler er adskilt, således at støj fra maskinerne ikke påvirker arbejdsmiljøet

Hvilke teknologier skal I have i makerspacet?

Vi anbefaler, at du starter med en lasercutter og derefter udbygger med 3D-printeren og derefter en lille folieskærer.

Lasercutteren er hurtig at arbejde med, og det er let at skabe gode produkter. Du får hurtigt erfaring med, hvordan du skal bruge de forskellige materialer, du kan skære i. Med laseren er der også meget få ting, der kan gå galt, og de fleste er hurtigt rettet.

3D-printeren er modsat lasercutteren en meget langsom teknologi, hvor prints kan tage flere timer og nogle gange dage. Derfor er det en rigtig god idé at have mange printere for at undgå flaskehalse og elevers frustration, når de skal vente 14 dage på, at det bliver deres tur. Til en klasse på 25 elever anbefaler vi, at du mindst har 10 printere. Husk at printerne kan stables ind på hylder, så de behøver ikke bordplads.

Folieskæreren (skæreplotter, skæremaskine) findes i forskellige modeller fra små hobbymaskiner til store skiltemaskiner. Vi anbefaler, at du ser på, hvilket behov du har! Vi har begge dele, men er særlig begejstret for den lille hobbymaskine, fordi den er så enkelt og ligetil, og fordi den udover at skære også kan scanne. Du behøver heller ikke nødvendigvis en computer for at skulle bruge maskinen.

Folieskæreren kan skære i andet end folie; også materialer som strygestof, bomuldsstof (patchwork), mosgummi, læder og meget mere.

Du designer enten direkte på maskinen eller i vektortegneprogrammer som det gratis InkScape, Corel Draw eller Adobe Illustrator.

Micro-controllere findes i et utal af forskellige slags, som du kan bygge ind i dine designs, som du har lavet på lasercutter, 3D-print m.m. 

Læs mere om det på robotnørderiet.dk under menupunktet Micro-controllere.

Loddekolber vil du hurtigt få behov for, hvis du vil arbejde med microcontrollere. Vi anbefaler derfor, at du anskaffer en til to loddestationer med variabel temperatur (når du skal lave flere lodninger på de sårbare elektroniske kredsløb) og et antal USB-loddekolber (til de små hurtige lodninger).

Vi har samlet alle indkøbene ind i et stort regneark, som du kan kopiere og lave til dit eget. Det er en huskeliste, hvor vi har gjort os umage med at finde alle delene, vi mener, der skal være i et makerspace. Vi er godt klar over, at listen bestemt ikke er komplet! 

Det er faktisk næsten et umuligt regnestykke, men vi har forsøgt!

Priserne er indsamlet fra internettet og ved forespørgsel hos forskellige leverandører i perioden april-maj 2019. Alle steder har vi taget listeprisen, dvs. at tilfældige tilbud ikke er taget med i udregningen. Alle priser er ekskl. moms. Der er ikke links på, hvor du kan købe udstyret, da I sikkert kan få det meste ved en lokal forhandler. Skulle I have problemer med at finde et bestemt udstyr, så er I velkommen til at kontakte os. Så kan vi henvise til relevante forhandlere.

Regnearket er opdelt i faner, som primært er delt op efter en implementeringsperiode på 3 år. Perioden er valgt, fordi hver teknologi kræver tid at mestre, og det tager tid at udvikle gode undervisningsforløb, der styrer eleverne/brugerne imod at være selvstændige designere og konstruktører.

Derudover er der en liste over værktøj og andet udstyr, vi mener, bør indgå som en del af et makerspace. Vi er også kommet med et bud på, hvad det vil koste at indrette et lokale, men på et meget overordnet plan, da skoler og lokaler er meget forskellige. 

Mediepakken er lige så meget tænkt til PLC (pædagogisk læringscenter). En vigtig del af at arbejde i et makerspace er, at eleverne kan dokumentere deres arbejdsgange, ligesom de kan fortælle og vise deres produkter som inspiration til andre brugere og eventuelt dele deres tegninger og designs. 

> Se regnearket her.

Indretningen af et makerspace er vigtig overvejelse, som skal tænkes med. Der er ikke en bestemt måde, som et makerspace skal se ud på - der er mange måder, det kan se ud på. Indretningen handler i høj grad om, hvem brugerne er, hvordan lokalerne er beliggende på skolen, og hvilke teknologier og designprocesser ønskes i lokalet. 

Det er vigtigt at få et lokale, som understøtter eleverne i de arbejdsprocesser, som man ønsker skal foregå der, og som ikke bliver en modspiller, fordi det er forkert indrettet. Det skal understøtte og facilitere elevernes skabertrang. Alligevel er der nogle guidelines, som i høj grad vil være værd at overveje, når man skal til at indrette lokalerne: 

• Design til en elevkultur og de dynamikker, som finder sted, når eleverne bevæger sig rundt og arbejder i lokalet. Overvej hvilke arbejdsprocesser, som skal foregå i de forskellige områder i makerspacet. Hvordan vil eleverne arbejde i lokalet? Og hvad ønsker vi, de skal gøre? For eksempel er det vores erfaring, at eleverne tit står et stykke tid og kigger på, når 3D-printeren eller lasercutteren er i gang. Skab rum til det, så eleverne ikke står i vejen for andre, og så det er sikkert for dem at kigge på.  
• Design fleksibelt. Vælg nogle møbler, som kan tilpasses til forskellige elever og forskellige arbejdsopgaver. Det kan handle om at have værkstedsvogne på hjul eller borde, som kan hæves og sænkes alt efter, hvad de skal bruges til. Ønsker I, eleverne skal arbejde kollaborativt med projektet, så sørg for at have store arbejdsborde eller borde, som kan samles, så man kan arbejde sammen. 
• Designproces og fabrikation i samme lokale eller hver for sig? Det er en vigtig overvejelse, om stedet, hvor eleverne designer, skal ligge i samme lokale som selve værkstedsdelen eller hver for sig. Hvis de to ting placeres adskilt i to forskellige lokaler, er det vigtigt, at lokalerne placeres tæt på hinanden, så der ikke kommer til at gå for lang tid med at gå frem og tilbage. Hvis det ikke er muligt, så overvej muligheden af, at eleverne må bringe deres computere med ind i værkstedet, således det bliver muligt for dem hurtigt at lave ændringer på deres design. For undervisere er det også vigtigt at overveje, om undervisningen skal foregå i værkstedet, da støj fra maskiner og udsugning kan være til stor gene, og generelt bliver elevernes opmærksomhed let afledt af maskinerne.
  En optimal løsning kan være at placere værkstedet op ad et lokale til at undervise og/eller designe i, gerne adskilt af en glasvæg og en dør til lokalet. På den måde mindskes støjgenerne betragteligt, men samtidigt føler eleverne stadig, at de er i lokalet.  
• Skab et sikkert sted at arbejde undersøgende og kreativt. Man kan sagtens skabe et makerspace, der er spændende og sjovt at arbejde i, samtidig med at der er tænkt sikkerhed. Tænk sikkerheden ind allerede i planlægningsfasen, så er det muligt at lave smarte løsninger. 
• Plads til bevægelse i rummet. Ligesom det er vigtigt at rummet er ordentligt organiseret, så er det også vigtigt, at der er plads i rummet til, at de som arbejder der, frit kan bevæge sig rundt uden fare for sikkerheden. Sørg for at områder til udgange, sikkerhedsudstyr og værktøj holdes ryddeligt og tilgængeligt. 
• Snavs og teknologi i samme rum? De fleste makerspaces indeholder to typer af udstyr - det beskidte, som sviner med snavs og støv (f.eks. CNC-fræsere, boremaskiner osv.) og det rene udstyr (3D-printere, folieskærer og lasercuttere). Det er en god idé at indtænke i indretningen, at der er forskellige zoner i rummet til henholdsvis den ene og den anden type. Det kan være en god idé at have det beskidte udstyr i et aflukket område, som indrettes med en spånsuger til rengøring. 
• Planlæg masser af strøm. Mange af de ting, der skal bruges i et makerspace, kræver strøm. Derfor er det vigtigt at have nok stik og at få dem placeret hensigtsmæssigt fra starten. Forlængerledninger og kabeltromler kan blive en sikkerhedsmæssig katastrofe i et værksted med store maskiner. 
• Opbevaring af materialer. Ofte er materialeopbevaring ikke noget, som ofres megen opmærksomhed. Men det er til stor gene, hvis eleverne skal arbejde i et område, som flyder med træplader og kasser med filament. Det roder, gør det vanskeligere at arbejde struktureret, og det kan blive et problem for sikkerheden. Hav gerne et lokale i umiddelbar nærhed til opbevaringer af de store mængder af materialer og hav et lille udvalg af de materialer, som skal bruges ofte i selve værkstedet. Her vil det være optimalt at tænke det sammen med møblementet. F.eks. kan man indrette et bord med udtrækshylder under lasercutteren, hvor birkefiner og akrylplader kan opbevares vandret, således de ikke slår sig og bliver skæve. 

3D-printerne er primært, i det prissegment vi køber i, udviklet til konsumer-brugere, dvs. private brugere. Det er printere, som fungerer på følgende måder:

1. Kabel
2. Ramkort, f.eks. et SD-kort eller USB-stik
3. Via nettet/wi-fi

Der er udfordringer ved alle tre løsninger:

1. Kablet løsning: Kræver, at computeren og printeren begge er tændt i hele printprocessen, som ofte kan være flere timer eller dage. Vi har oplevet, at computernes evige jagt på strømsparring giver problemer, hvis disse strømsparrings-foranstaltninger ikke er deaktiveret.
2. SD-kort: Her er der færrest fejl. Den hyppigste fejl vi har set er, at en bruger fjerner SD-kortet, mens printeren printer et andet job, eller at SD-kortet bliver væk.
3. Netværksprint (wi-fi-printere). Du skal være opmærksom på, om disse wi-fi-printere kan kobles på skolens netværk.

Der findes en open source-løsning, Octoprint, som dog virker bedst i kablet løsning (til printeren). Printerne kan her administreres via en lokal hjemmeside. Octoprint kan afvikles fra en Raspberry Pi.

Der findes også specielle skoleløsnings-software, som laver en printkø af disse 3D-print jobs. Der er et forholdsvis stort arbejde i opsætningen af disse softwareløsninger samt en årlig licensafgift, som langt vil overstige udgiften til nogle få Windows-computere.

Software til 3D-printeren

Der findes mange forskellige typer software til 3D-printere, men de to mest udbredte software er Ultimakers Cura og Slicer, som begge er gratis at bruge. De virker på Windows og Mac.

Programmerne klargør de forskellige 3D-designs til print på den enkelte printer.

Design-software

Til begynderen:

• TinkerCAD (gratis og en cloudløsning - tilpasset uddannelser)

Næste trin er CAD-programmer:

• Fusion 360 er en kombination af et program og web powered løsning
• Onshape er en rent webbaset løsning

Begge programmer er gratis for skoler, elever og lærere. Dog anbefales en nærlæsning af betingelserne for de gratis versioner!

Hvad gør skoler, som ikke bruger Windows- eller Mac-computere? (iPad & Chromebook)

Du kan sagtens designe på iPad og Chromebook. Her er de to ovenstående cloud-løsninger TinkerCAD og Onshape et godt eksempel på software, der kan anvendes.

Når det kommer til klargøring til print, er vores anbefaling, at I har en nyere computer, gerne med lidt ekstra RAM og en hurtig SSD-harddisk til at klargøre printet. Hvor mange afhænger af, hvor mange printere I vil have på den enkelte skole. Et bud vil være 1 til 2 computere pr. 5 3D-printere. Ligesom vi vil anbefale en printer, der udskriver via et hukommelseskort som f.eks. SD-kort.

CO2 eller fiberlaser

Uden at blive alt for teknisk så findes der flere forskellige typer af lasercuttere. Den type lasercutter, der er mest populær lige nu er CO2-laseren, og desuden er de i en prisklasse, der er rimelig. Med hensyn til fiberlaseren er der ved at komme nogle modeller, som prismæssigt er overkommelige, men de er stadigvæk en del dyrere end CO2-laseren.

Den største forskel mellem CO2- og fiberlaseren er, at fiberlaseren kan skære hurtigere, kan skære i tykkere materialer og kan gravere i metaller. Hvis laseren er stærk nok, kan den også skære i nogle metaller.

Hvor stor skal laseren være?

Når du har valgt, hvilken type lasercutter, du vil have, kommer spørgsmålet: Hvor stor skal den være, og skal jeg have flere lasercuttere?

Du skal tage udgangspunkt i, hvordan vil du bruge lasercutteren; er det den voksne, der skal skære, eller er eleverne så store, at de selv kan betjene lasercutteren?

Voksne skærer
Hvis det er den voksne, der skal skære, så kan det være en fordel at vælge en laser med en stor skæreflade, fordi du kan samle flere elevers opgaver til en skæring. Du kommer til at ”spare” tid.

Skærefladestørrelse ca. 700 x 500 mm, laser på mellem 90 og 120 Watt.

Elever skærer
Hvis det primært er elever, der skal arbejde ved lasercutteren, kan det være en fordel at vælge en lasercutter med mindre skæreflade og købe to af dem.

Skærefladestørrelse ca. 500 x 300 mm, laser på ca. 60 Watt.

Udsugning og filter

Selvom der er en blæser i de fleste lasercuttere, er det ikke bare en god idé at sætte en ekstra udsugning på, men også nødvendigt, da denne er med til at sikre, at der ikke kommer partikler, røg og gasser ud i lokalet. Om du skal have et filter på laseren, er der lidt delte meninger om, men vi anbefaler, at du sætter et filter på. Dette filter opsamler og neutraliserer nogle af de farlige gasser og partikler, der kommer ud fra laseren.

Det er ikke tilladt i Danmark at lade luften fra laseren komme ud i lokalet - hverken med eller uden filter.

Lasercutterne bruger en form for printerdriver til at kunne fortolke, hvordan den enkelte lasercutter skal skære. Lasercutterne er udviklet til brug i virksomheder, og derfor er de udviklet til at fungere på de teknologiske platforme, som disse bruger, hvilket primært er Windows-platformen.

I skrivende stund findes der ikke software til lasercutteren, der kan kører på en cloud- eller web-platform, primært fordi virksomhederne ikke har haft behovet, og skoleområdet indtil nu har været et for lille område at udvikle nyt software til.

Hvilken software bruger en lasercutter så?

Leverandørerne af lasercuttere har løst det på to forskellige måder:

• De har lavet et simpelt program, hvor du enten selv skaber dine designs eller henter filer fra andre designprogrammer som f.eks. Fusion 360 eller Inkscape. Eksempler på disse er RDworks eller Ligthburn.
• Andre producenter af lasercuttere bruger en form for printerdriver, hvor du direkte fra dit designprogram udskriver på lasercutteren. Ofte er der kun udviklet ”printerdriver” til Windows- platformen.

Hvad er bedst? Der er ikke forskel på det arbejde, lasercutteren leverer i de to løsninger, men vores oplevelse er, at det er lettere for eleverne at bruge lasercuttere med RDworks. Grunden er, at eleverne ikke - mens de designer - skal tænke på, hvilke dele af deres design, der skal skæres, og hvilke der skal graveres, som man skal i den anden løsning.

Software til lasercutter

RDworks er gratis og virker kun på Windows-computeren.

Ligthburn er betalingssoftware, som koster $80 for første år og omkring $25 de efterfølgende år pr. computer. Pt. virker Ligthburn på Windows-, Mac- og Linux-computere.

Design-software

Til begynderen:

• TinkerCAD (gratis og en cloud-løsning - tilpasset uddannelser)

Mellemprogrammer er:

• Inkscape (gratis program - Windows- eller Mac-computer)
• Corel Draw (betalingsprogram, dog findes der favorable skolepriser, Windows- eller Mac-computer)

Næste trin er CAD-programmer:

• Fusion 360 en kombination af et program og webcloud-løsning (Windows- eller Mac-computer)
• Onshape en rent webbaset løsning

Begge programmer er gratis for skoler, elever og lærere. Dog anbefales en nærlæsning af betingelserne for de gratis versioner!

Hvad gør skoler, som ikke bruger Windows- eller Mac-computere? (iPad & Chromebook)

Vores anbefaling er at vælge den mest enkle løsning, som kræver færrest ressourcer at vedligeholde. Det er lige nu at have nogle ældre Windows-computere, som kan afvikle Windows 10, hvor eleverne kan hente deres design, som de enten har lavet på iPad eller Chromebooks, over på for at gøre dem klar til at skære på lasercutteren. Man kan nøjes med 3-5 computere med RDWorks eller Lightburn på. Eleverne skal arbejde kort tid på disse computere, og derfor vil det sagtens kunne dække deres behov, hvis skolen vælger en lasercutter, der bruger RDWorks-metoden.