Gå til hovedindhold

Visuel kommunikation

Visuel kommunikation er en vigtig vej til at skabe et overskueligt, engagerende og inkluderende læringsmiljø for alle elever. 

Gennem tegninger, ikoner og visuelle strukturer kan du tydeliggøre processer og sammenhænge i undervisningen og hjælpe eleverne med at fastholde viden.

Når du og dine elever arbejder med tegnenotater, aktiveres både forståelse og hukommelse. Kombinationen af tekst og visuelle elementer styrker dybdelæring og gør det lettere at fastholde, genkalde og omsætte viden.

De samme visuelle principper, som skaber klarhed og engagement i undervisningen, kan du også bruge i samtaler, møder og fælles beslutningsprocesser med elever, forældre og kollegaer – det kalder vi grafisk facilitering.

Vil du dygtiggøre dig i visuel kommunikation, så kontakt os endelig. Vi tilbyder kurser og skræddersyer forløb, så det passer til jeres skole.

Vi tilbyder:

Kurser til visuel kommunikation i undervisningen

Ord forsvinder
Hjælp til undervisning i visuelle læringsstrategier for elever med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder

Tegn dig til tydelig undervisning - om visuelle læringsstrategier
Lær at tegne hurtigt og præcist og skabe tydelige skabeloner. Vi arbejder med enkle og effektive tegneteknikker til din undervisning, der styrker dine elevers forståelse.

Kurser til grafisk facilitering af samtaler og møder

Samtalenavigatør med pen og papir
Hvordan gør vi samtaler mere fokuserede, engagerende og meningsfulde – både for os selv og for dem, vi har møder og samtaler med? Vi dykker ned i grafisk facilitering som et praktisk og kreativt redskab til at støtte samtaler i skolen.

Grafiske referater

Vi tilbyder at lave grafiske referater til oplæg, møder og pædagogiske dage, hvor I vil fastholde de vigtigste pointer med et stærk visuelt udtryk.

Kontakt os:

Helle Damgaard Melin (hedm)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg

Maria Ulrik Pedersen (maup)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg