Hvad er ADHD?
ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
Det er en udviklingsforstyrrelse, som har påvirket hjernen, så barnet har fået vanskeligheder, der særligt påvirker opmærksomhed og aktivitet. ADHD kan variere meget fra person til person, og i dag taler man om et spektrum for ADHD.
Teksten her på siden er skrevet af Poul Erik Philipsen, konsulent, VIA Center for Undervisningsmidler.
-
- Koncentrationsbesvær
- Indre eller ydre hyperaktivitet
- Øget sensitivitet
- Sociale udfordringer
- Undgåelsesadfærd
- Følelsesudbrud.
Tegn, du kan kigge efter:
- Vanskeligt ved at bevare koncentrationen om en opgave
- Letafledelig – bliver let forstyrret af uvedkommende ting
- Reagerer ofte ikke på direkte tale og opfatter ikke instruktioner
- Har vanskeligt ved at fuldføre påbegyndte opgaver
- Kan overse detaljer
- Mister ting, fx nøgler, papirer eller pung
- Glemmer aftaler
- Ydre hyperaktivitet, hvor eleven ikke kan sidde stille og måske ofte piller ved ting
- Indre hyperaktivitet i form af tankemylder, der forstyrrer sammenhængende tænkning
- Manglende evne til at slappe af
- Impulsiv og meget talende
- Afbryder ofte andre under en samtale
- Har svært ved at vente på tur
- Er generelt utålmodig
- Tænker ud af boksen
- Høj energi, når interessen er vakt.
-
Hvis skolen og forældrene oplever, at barnet har betydelige gennemgribende vanskeligheder med at være opmærksom, at koncentrere sig og at indgå i relationer, så kalder det på et tæt samarbejde med en psykolog.
Det er en meget alvorlig sag at tale om, at et barn måske har en diagnose. Derfor bør lærere og pædagoger altid overlade denne dialog til dem, der er uddannet til det, fx psykologer fra PPR.
En lille ændring i din undervisning, der kan have en kæmpe betydning for elever med ADHD
- Inddrag eleven og forsøg at forstå, hvorfor eleven handler anderledes
- Find ud af, hvad der belaster, og minimér så belastningerne
- Forbered eleven på nye ting
- Vis dag- og ugeplaner i billeder fremfor i ord og tekst (visuel struktur)
- Samarbejd med forældrene
- Gør det ekstra tydeligt, at du hører, hvad eleven siger
- Gå ikke ind i en diskussion, da det forudsætter en høj grad af fleksibilitet, forestillingsevne og impulskontrol (som eleven med ADHD ikke har)
- Vær konkret og skræl sproget for overflødigt indhold
- Undlad vage ord som ”måske” eller ”senere”. Brug deadlines og sørg for, at der ikke er løse ender.
På mitCFU.dk kan du låne læremidler, der kan understøtte dit pædagogiske arbejde, fx:
> KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning
> Inklusionskassen (billedet)