Sammen skaber vi læsefællesskaber for de unge

Af læringsvejleder Lykke Winther, Vindinge Skole
Fotos: Christian Winther

I Vindinge Skoles PLC arbejder vi aktivt med at styrke kvaliteten i elevernes læseliv. Vi mener, at litteratur og læsning er en vigtig del af unges dannelse og udvikling, og derfor er det centralt for os at skabe fællesskaber omkring læsning.

På skolebiblioteket er den litterære oplevelse i fokus

Klassen og læringsvejlederen mødes på læsetrappen, hvor der er visuelt understøttet højtlæsning og bogsnak. Alle skolens elever møder forskelligartet litteratur i æstetik og tematik. Nogle uger planlægges indholdet af læringsvejlederen, andre gange er det planlagt i samarbejde med dansklæreren. Vi har også særskilte aktiviteter som ”læselyst”-kasser og forfatterbesøg. På skolen afholder vi desuden årligt tre læseuger med et udvalgt tema, som alle elever fra 0.-9. årgang deltager i.

Deltagelsesmuligheder for alle læsere

Udfordringen ligger dog i, at udskolingselever ofte har haft svært ved at engagere sig i dette samarbejde og læsefællesskab. Vi er klar over, at mødet med unge kræver en særlig tilgang, hvor de føler en relation til vejlederne og en relevans i indholdet. Derfor har vi god erfaring med et struktureret samarbejde mellem læringsvejlederen, læsevejlederen og dansklæreren.

Vores samarbejde baserer sig på det udvidede læsebegreb. Det betyder, at eleverne i udskolingen får mulighed for at opleve forskelligartet litteratur, herunder billedlitteratur som grafiske noveller og romaner og lytteratur som podcasts og berigede lydbøger. Vi lægger stor vægt på, at der formidles i et fællesskab – eleverne sidder ikke med teksten individuelt. Formidlingen kan være ved at læse højt, se billederne på storskærm eller lytte sammen. Tonen kan slås an med artefakter, musikalsk intro og/eller begrebsafklaring. Herefter skal formidlingen foregå uden afbrydelser for at give mulighed for en samlet læseoplevelse.

For at øge elevernes deltagelsesmuligheder i arbejdet med litteraturen er det vigtigt, at de får mulighed for at leve sig ind i litteraturen, reflektere over den og perspektivere indholdet. Vi ønsker derfor at skabe plads til indlevelse, der er tæt forbundet med den litterære oplevelse. Dette kan gøres ved at skabe et særligt stemningsfyldt rum og at rammesætte elevens tanker om teksten. Eleverne får i dansktimerne mulighed for at udleve deres oplevelse gennem forskellige kreative, taktile, æstetisk bearbejdende litterære produkter såsom visualiseringer, egenproducerede trailers, podcasts eller fysisk karakteristik af miljøer og personer. Disse produkter bliver formidlet til klassen, og fokus ligger her på bearbejdning af litteraturen, ikke nødvendigvis på produktets kvalitet.

Læsefællesskaber på hele skolen

Vi skaber læsefællesskaber ved at have en systematisk tilgang til samarbejdet. Alle skolens klasser har en fast bibliotekstid med læringsvejlederen, og selvom de ældste klasser ikke har tid til at komme hver uge, skaber vi mulighed for samarbejde gennem skemalægning af en ugentlig lektion, hvor læringsvejlederen er til rådighed, og dansklæreren er i klassen. Især for udskolingen er det vigtigt at tilpasse samarbejdet til elevernes behov. Nogle elever har brug for at låne bøger, uden andre ser på, mens andre har behov for dialog med vejlederen. Derfor kan de komme på skolebiblioteket i lærerbestemte grupper. Læringsvejlederen kan også med fordel samarbejde med klassen i deres eget klasselokale. Både læseoplevelser og “rullevognsudlån” kan foregå her. Læringsvejlederen kan desuden følge den litterære proces til dørs ved at overvære fremvisningen af de litterære produkter i klassen eller skabe rum til udstilling på skolebiblioteket.

Den tætte relation er fundamentet

Ved at have en tæt relation og fortrolighed med læringsvejlederen, læsevejlederen og dansklæreren gennem hele skolelivet opnår eleverne et godt udgangspunkt for lån af frilæsningsbøger og stærke litterære fællesskaber og dermed fundament for et godt læseliv. Læringsvejlederen skal have et moderne skolebibliotek med relevante titler tilgængeligt for alle samt tid og hjemmel til at samarbejde med alle skolens klasser. Læsevejlederen har viden om den enkelte elevs læseniveau, via den systematiske kommunale testplan, og dermed bliver eleverne også selv opmærksomme på eget læseniveau og bruger denne viden i deres valg af medie og indhold. Dansklæreren spiller den vigtigste rolle som garant for litteraturens betydning i de unges liv. Hun afsætter tid til individuel læsning i klassen som en naturlig del af undervisningen og bruger læsevejlederens data aktivt i sin undervisning og vejledning af eleverne. Samarbejdet med skolebiblioteket er en fundamental del af hendes undervisning og er planlagt fra årets start. I udskolingen er der særligt fokus på samarbejdet om projektopgaven samt indhold og materialer til den mundtlige prøve i dansk.

Relationen mellem læringsvejlederen, læsevejlederen, dansklæreren og alle elever er afgørende for at nå vores målsætninger om kvalitet i elevernes læseliv og læsefællesskaber. Det er dog vigtigt, at relationen bygger på et professionelt læringsfællesskab og ikke er personbåren. Systematikken i skemalægning, årsplaner og obligatorisk videndeling er med til at sikre dette.

Vi tror på, at et fælles engagement og et konstruktivt samarbejde er vejen frem for at øge læselysten og kvaliteten i udskolingselevernes læseliv. Vi er overbeviste om, at det er gennem dette samarbejde, at vi kan motivere eleverne til øget læsning og give dem muligheden for at opleve litteraturens kvaliteter på egen krop og sjæl.