En rejse for sproget – Sarahs eventyr i USA

Artikel af Sarah Rasmussen, Greve.
Indledning og undervisningsidéer af Kim Ø. Andersen, lærer i Greve og CFU-konsulent, CFU Absalon.

Indledning

Nogle elever gør stort indtryk på én, også efter at de har forladt 9. klasse, og man glemmer aldrig deres mod og den styrke, de lige pludselig får, når de sætter sig noget for hovedet. 

Forestil dig at stå midt i en travl amerikansk high school, omgivet af fremmede ansigter og et sprog, der pludselig føles langt mere levende – og udfordrende – end det, du kender fra klasselokalet. For 16-årige Sarah blev drømmen om at forbedre sit engelsk til virkelighed, da hun rejste alene til USA for at bo hos en værtsfamilie og gå i skole på den anden side af Atlanten. Men med oplevelsen fulgte også nervøsitet, kulturelle misforståelser og følelsen af at være langt hjemmefra. 

I denne artikel dykker vi ned i Sarahs rejse – ikke kun sprogligt, men også personligt. For hvad sker der egentlig, når man kaster sig ud i et nyt land, et nyt sprog og en ny hverdag? Og hvorfor er netop det autentiske møde med sproget så værdifuldt – på trods af alle de tanker og udfordringer, der følger med? Sarah voksede i løbet af 9. klasse og viste mod til at hoppe ud i noget, som hun aldrig havde prøvet før, selvom begyndelsen var svær.

Med udgangspunkt i denne artikel kan du tage en masse vigtige snakke med dine elever om at komme ud og opleve sproget i virkeligheden – og måske endda skubbe en eller to elever ud af deres komfortzone og ind i et eventyr, de aldrig vil fortryde.

Se slutningen af artiklen for mere inspiration.

 – Kim Ø. Andersen, CFU-konsulent

En rejse for sproget

Mit navn er Sarah Rasmussen, og for to et halvt år siden besluttede jeg, at jeg gerne ville et år på udveksling i USA. Min far har været fire år på college, og min faster var på high school-udveksling, så jeg havde altid haft en lille drøm om at prøve at udleve “the American dream” med high school og livet i USA.

Med fuld opbakning fra min familie fik vi meldt mig ind med EF og fik udfyldt alle papirerne, der udtrykte mine ønsker for en fremtidig værtsfamilie. I februar året efter fik jeg en mail fra en familie i North Carolina, som jeg skulle bo med om fire måneder. Jeg kom også i kontakt med to piger fra skolen, som var på tennisholdet. Det gav lidt ro, at jeg kendte nogle før jeg kom. 

Så begyndte alle forberedelser med pakningen, men også mentalt forberedte jeg mig selv på, hvad det kom til at betyde at være væk hjemmefra i 11 måneder.

Dagen kom, hvor jeg skulle sige farvel til min familie i lufthavnen og begive mig ud på min rejse. Det var virkelig hårdt at sige farvel, men jeg tror ikke rigtigt, det var gået op for mig, hvad det ville have af betydning. Jeg fløj med en gruppe af andre danske udvekslingsstudenter til New York, hvor vi havde fire velkomstdage. Her var der en masse andre udvekslingsstudenter fra hele Europa. Det var en god begyndelse og gjorde, at jeg efterfølgende var i kontakt med andre unge, som var i samme situation som mig. 

Efter de fire dage fløj jeg til Asheville og mødte min værtsfamilie for første gang. De var super søde, og da vi kom til mit nye hjem, viste de mig mit værelse, og vi havde en hyggelig middag. 

Jeg kom to uger, før skolen startede, for der var nemlig tennistræning med skolens hold, hvilket jeg var interesseret i at prøve. Da jeg kom til første træning, løb en af pigerne, som jeg havde skrevet med, op til mig og gav mig det største kram. Det var i det øjeblik, det gik op for mig, at det nok skulle blive nogle fantastiske måneder.

Undervisning og sport i high school

Skolen startede op, og jeg var virkelig nervøs. Skolen var meget anderledes, end hvad jeg var vant til, så det tog mig en måneds tid at komme ind i en god rutine. Jeg havde 4 forskellige fag hver dag i det første halve år og så 4 andre fag det sidste halve år. Jeg havde undervisning med forskellige elever i hvert fag, så jeg lærte en masse søde mennesker at kende. Til frokost sad vi i kantinen, og de fleste spiste frokosten, som man kunne købe på skolen. Det var oftest burger, pizza eller nachos. Jeg valgte selv at tage frokost med, fordi maden fra kantinen ikke altid så særlig lækker ud. 

Selve undervisningen var også en del lettere end derhjemme, men det varierede afhængig af lærerne, og om man har 'honor'-klasser, som er de klasser, som giver ekstra credit til college, men også kræver mere arbejde. Det havde jeg ikke noget af, da jeg ikke skulle bruge mine karakterer til noget, fordi de ikke tæller til, når jeg kom hjem.  

Skolen tilbød også, at man kunne lave sport for dem. Jeg spillede tennis i efteråret og svømmede over vinteren. For mig var det en virkelig god måde at holde mig beskæftiget, så jeg ikke kunne tænke på hjemve, og samtidig var det også super hyggeligt. Det var også til sport, at jeg fik de fleste venskaber. Vi havde mange ting til fælles og en glæde for den samme sport. 

Amerikanske og danske traditioner

Svømning hjalp mig med at komme godt igennem julen, fordi jeg efterfølgende skulle til et stort stævne, som jeg kunne se frem til. Det var ellers en svær tid, fordi jeg ikke var sammen med min rigtige familie. Min værtsfamilie havde nogle andre traditioner, som jeg selvfølgelig havde glædet mig til at prøve, men der var mange danske juletraditioner, som jeg gik glip af. Jeg var derfor meget ærlig med min værtsmor, som jeg i forvejen havde et virkelig tæt forhold til, om hvordan jeg havde det med det hele. Hun foreslog, at vi kunne prøve nogle af mine traditioner af, det ville nemlig også være sjovt for dem at prøve, og det kunne give mig en mere hjemlig følelse. Så vi dansede rundt om juletræet og spiste risengrød aftenen før julemorgen. 

Da min familie derhjemme havde fødselsdage, facetimede jeg dem med morgensang og var stadig en del af deres dag. På min værtsfamilies fødselsdage prøvede vi også den tradition, hvilket de kun synes, var hyggeligt. Min værtsfamilie var rigtig gode til at hjælpe mig igennem de svære helligdage, det krævede bare, at jeg åbnede op og var ærlig omkring, hvordan jeg havde det. 

Hjemve kan dog ikke undgås. Det vil komme på et tidspunkt, og jeg synes kun, det er en god ting. Det betyder bare, at du savner det derhjemme, så hvis ikke hjemve rammer én, så er der nok noget galt med det derhjemme. Men når det kommer, er det vigtigt bare at acceptere det og ikke lade det overtage. Man kan gå en tur, bage en kage eller gøre noget, man godt kan lide, for at holde sig beskæftiget. Jeg brugte som sagt sporten og lavede kreative ting, hvilket hjalp mig. Jeg havde også en aftale med min familie om, at vi kun måtte facetime en gang om ugen, med mindre der selvfølgelig var behov for andet. Det gjorde, at jeg vidste, hvornår vi skulle snakke, men stadig kunne nyde mit ophold, uden at nogle af os, følte vi blev overset, glemt eller nedprioriteret. 

Jeg er vant til at bruge offentlig transport, cykle eller gå hjemme i Danmark, men det var ikke en mulighed, hvor jeg boede. Jeg følte mig til tider isoleret, fordi jeg ikke selv kunne køre, og jeg skulle have et lift fra mine værtsforældre eller veninder. Jeg boede nemlig i et lille nabolag, så det var svært at komme ud af huset i weekenderne. Det fungerede fint, men det var bare anderledes end, hvad jeg var vant til. 

Med oplevelser i bagagen

Jeg var heldig at få lov til at opleve prom og graduation. Det var en kæmpe oplevelse og to gode aftener i slutningen af mit ophold. Tiden fløj af sted, da jeg kom om på den anden side af jul og dermed var halvvejs. 

Det var hårdt at skulle sige farvel efter 11 gode måneder. De sidste kram til mine venner og værtsfamilie var en helt anden sorg. Tankerne om, at dét jeg havde drømt om i 1,5 år, nu var gennemført, var underligt. 

Jeg lærte at sætte pris på det, jeg har derhjemme hos min familie og med mine venner, og at den måde, vi gør tingene på, måske ikke er så ringe, som jeg plejede at synes. Jeg har også lært at være udadgående. Jeg kom som en fremmed i et helt nyt land, en ny stat og by, men jeg byggede et liv der, jeg fik venner og udviklede mig på måder, som jeg aldrig troede, var muligt. 

Jeg troede til tider, at jeg ikke ville kunne komme igennem de 11 måneder. Jeg kiggede nogle gange på min nedtællingsapp hver dag i håb om et mirakel. Nu står jeg på den anden side og kan være så stolt af mig selv, men også evigt taknemlig for den opbakning jeg fik fra både familie derhjemme, men også mine venner og omgangskreds i North Carolina. 

Spring ud i det!

Jeg vil til hver en tid opfordre andre til at tage på udveksling i et år. Det er en kæmpe oplevelse, og man udvikler sig rigtig meget. Selvom der er hårde stunder undervejs, så er det det hele værd. Udfordringer eller problemer i fremtiden kommer til at blive langt nemmere at overkomme, fordi man har klaret noget langt meget krævende. 

Så spring ud i det og hop på dét fly! Der vil altid være nogle til at hjælpe dig, og ellers er der altid et fly hjem igen, hvis det går helt galt.

5 gode råd til dig, som overvejer at tage af sted

1. Gør det, selvom det virker grænseoverskridende.
2. Bare fordi det er anderledes, er ikke ensbetydende med, at det er forkert.
3. Tag en dag ad gangen.
4. Vær åben over for nye muligheder og for din værtsfamilie.
5. Nyd det, mens det varer!