Så kom dog ud... ikke kun i natur/teknologi

Af Mikael Scheby, CFU-konsulent, mks@pha.dk 

Årstiderne er fascinerende, og vi har hele 4 af dem i Danmark, hver med deres charmerende egenskaber, selvom mange vil hævde, at vi efterhånden har mistet vinteren til fordel for et meget langt efterår. Foråret er der dog ikke “pillet ved” - det kommer hvert år, nogle år tidligere end andre, og vi kender alle sammen de første spæde forårsbebudere som erantis og vintergækker, som faktisk allerede dukker frem, mens det stadig er vinter. Anemoner er dog et sikkert tegn på foråret og ser fantastiske ud, når skovens bund er dækket af netop anemoner i april, inden bøgen springer ud og dækker for lyset til skovbunden. Tag på matematik-anemone-tur i skoven i indskolingen og lad eleverne bruge alle sanser, når de undersøger anemoner og arealer i skoven med Skoven-i-skolen.dk.

Når I nu alligevel er i skoven, kan I jo se, om I kan finde nogle nye små fine brændenælder. Husk handsker og pluk en pose små brændenælder (kun de øverste topblade), som faktisk også er ret sunde at spise. Når I er tilbage på skolen, kan I fx bruge dem til at lave brændenældepandekager med, se opskrift her fra Skoven-i-skolen. 

På tur i solsystemet – eller rundt på skolen på mellemtrinnet. Vores nærmeste nabo i solsystemet – Mars – er ikke nærmere, end at det tager flere år at rejse ud til planeten. Vores solsystem ligger et fredeligt sted i udkanten af galaksen Mælkevejen ca. 30.000 lysår fra centrum, og vores lokale galakse Mælkevejen ligger kun 2,5 millioner lysår fra den nærmeste nabo Andromeda-galaksen.

Giv eleverne en fornemmelse af, hvor stort vores solsystem egentlig er, og hvor store afstande der er bare inden for vores eget solsystem. Der er rigtigt meget matematik i at lave sin egen planetsti i lokalområdet - hvor store skal planeterne være, og hvor stor afstand skal der være imellem dem? Det er bare nogle af spørgsmålene, som man helt automatisk skal forholde sig til, og det giver mening at lave kropsbaseret læring, hvor man rent faktisk selv skal gå afstanden fra Jorden til Jupiter og så får den oplevelse, at selvom man måske har gået adskillige hundrede meter, så er Jupiter stadig meget lille. Det er en læring, som man ikke får ved at sidde i klassen ved sit bord og kigge på en skærm! Tag evt. udgangspunkt i dette forløb fra naturteknologi.dk. Hvis skolen ligger i nærheden af en af de mange planetstier i Danmark, kan man også tage på udflugt til den og gå hele vejen fra solen og ud til den yderste planet Neptun (find oversigten over planetstier her). Eleverne kan evt. også vælge hver deres planet og præsentere den enten i klassen eller ude på planetstien. På mitCFU.dk kan du finde en nyere tv-serie om planeterne i solsystemet.

I fysik er det oplagt at tage den mere klassiske fysik med udenfor. Mål fx, hvor effektive dine gear på cyklen er ved at påvirke pedalerne med en ensartet kraft. Prøv fx at teste, hvor effektive udvendige gear er i forhold til indvendige gear.

Påvirk pedalen med den samme kraft på fx 100 N (rød kraftpil). Find en metode til at måle, hvor stor en bagudrettet kraft (blå kraftpil) pedalkraften bliver omsat til. Mål forskellige gear på 3-4 forskellige cykler med både indvendige og udvendige gear. Hvilken geartype tror du, er mest effektiv? Hvorfor?

Når man arbejder med en undersøgelsesbaseret tilgang til undervisningen, benytter man enten den induktive eller deduktive metode. Overvej, om denne aktivitet er induktiv eller deduktiv, og hvilke former for dataindsamling du gør brug af i den naturvidenskabelige metode (se klip fra Metodelabmodellen). Kommer du hele vejen rundt? Mere om det i næste nummer...

Der er masser af tilgange til undervisningen, som giver virkelig god mening at lave uden for klasseværelset – bare engang imellem. Så – kom nu ud i det kæmpe store klasseværelse med meget højt til loftet!