Gå til hovedindhold

Podcast i historie - hvad, hvordan og hvorfor?

Podcast er oplagte at inddrage i historieundervisningen, som læremiddel eller som produkt - også fx i forbindelse med prøven med selvvalgt problemstilling.

Af Karina Bruun Houg, CFU-konsulent

Der produceres mange nye podcast til både børn og voksne. Historie er et af de mest udbredte indholdsområder på podcast-mediet (DR Medieforskning 2020). Mange lærere inddrager podcast som læremiddel i deres undervisning, også i historieundervisning. En af de mere populære podcast-serier til historieundervisningen er “Danmarkshistorie for børn” (Nationalmuseet). Der findes også flere podcast-serier, der formidler lokale steder og personer, fx “Bag om København” (Københavns Kommune) eller “Podcast om Danmark fortalt til børn” (GoLittles lydfortællinger).

Podcast som medie

Podcast er et medie bestående af forskellige genrer. Når der arbejdes med podcast i historieundervisningen, så er det vigtigt, ligesom med andre medier, at forholde sig til genren for at udvikle elevernes kildekritiske kompetence. Samtidig er et kendskab til de forskellige genrer en forudsætning, når eleverne selv skal producere podcast.

De fleste historiepodcast er enten talepodcast eller historiefortællende podcast.
Andersen (2021)

Talepodcast eller historiefortællende podcast

Talepodcast
Talepodcast er kendetegnet ved samtalen. To eller flere taler sammen om et eller flere emner, ofte faglige emner, fx en historisk person, sted eller begivenhed. Denne genre er ofte uden en masse klip og lyd. En talepodcast er ofte optaget i et lydstudie, men kan også være optaget på særlige lokationer (fx historiske steder). 
Talepodcasten har forskellige undergenrer, alt efter formålet; læring, underholdning og journalistik. Den journalistiske genre kan minde om den historiefortællende genre.

Historiefortællende podcast
Historiefortællende podcast er kendetegnet ved fortællingen og strækker sig ofte over tid, fx fortællingen om en historisk begivenhed og dens aktører. Denne genre har ofte stemningsmusik og effektlyde. Fortællingerne kan være fiktive, faktuelle eller faktion (blanding af fakta og fiktion). I historieundervisningen skal en historisk fortælling være funderet på relevante og troværdige kilder (Pietras & Poulsen, 2016). Derfor er de sidste to genrer mest relevante i historieundervisningen.

I historiefaget er det udover genre, fortællestil og virkemidler også interessant at forholde sig til, hvilke kildetyper og perspektiver der inddrages i podcasten. Er der fx tale om erfaringskilder, ekspertkilder eller partskilder? Og hvilken betydning har det for forståelsen af den historiske person og begivenhed? Er der fokus på ‘den store historie’ (struktur) eller ‘den lille historie’ (aktør), eller giver podcasten mulighed for begge dele? Der findes flere podcast med fokus på ‘den lille historie’, hvor der inddrages personlige erindringer, fx erindringer fra en koncentrationslejr (“Radiofortællinger: Tiden vi aldrig talte om”, DR 2020) eller serien “Befrielsen”, fx “Jødernes Flugt” (Børne- og Undervisningsministeriet 2020). 

Podcast som læremiddel i historie

Historiefaget defineres ofte som et læsetungt fag, hvor grundbogen er det dominerende læremiddel (Historiefaget - en dokumentationsindsats, HistorieLab 2015).

Ved at inddrage podcast som læremiddel i historieundervisningen kan vi som historielærere understøtte folkeskolens formål om, at “... udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi…” (folkeskolens formålsparagraf stk. 2), og dermed skabe en mere vedkommende og meningsfyldt historieundervisning (Pietras & Poulsen, 2016 s. 107).

Hvorfor podcast som læremiddel i historie?

  1. Alle elever uanset deres læsefærdigheder kan få gavn af at lytte til podcast. Det kan tilgås uafhængigt af tid og sted og kan, hvis det er nødvendigt, genhøres.
  2. Der er også mulighed for flipped learning, hvor eleverne lytter til podcasten derhjemme inden lektionen, og dermed skabes der tid til mere dialogbaseret undervisning i klasselokalet (Larsen, 2020).
  3. Der er mulighed for, at eleverne kan producere podcast. Eleverne agerer som producenter og øver sig i formidling af stoffet.
  4. Sidst, men ikke mindst, kan arbejdet med podcast være med til at udvikle elevernes historiske bevidsthed og tænkning (Poulsen, 2015).

De fleste podcast er semantiske læremidler, hvilket betyder, at de tilbyder et indhold til historieundervisningen, der ikke er didaktiseret. Det kræver derfor, at du som lærer overvejer, hvordan du vil inddrage podcast i undervisningen. Eleverne kan lytte til podcast, men de kan også selv producere podcast. 

I historieundervisningen skal eleverne udvikle en række historiske kompetencer. Dette kan blandt andet gøres ved at arbejde undersøgende og problemorienteret med faget (faghæftet for historie 2019). Podcast som læremiddel kan understøtte en styrkelse af elevernes historiske kompetence.

Lytte til podcast

En podcast kan anvendes som en trigger til det historiefaglige emne/tema. En trigger skal kunne provokere, overraske eller fremhæve historiske dilemmaer. Podcasten som trigger kan ‘sætte scenen’ gennem lyd og tale og tage eleverne med på ‘en rejse til fortiden’, som fx lydfortællingen “Til tandlæge hos smeden i Middelalderen” (GoLittle), der begynder således: 

(Kirkeklokker og en hest) …“Kan du høre det? Og måske også lugte (snif, snif) det? Vi er ikke i nutidens Danmark. Vi er derimod rejst langt tilbage i tiden. Til Fortidsdanmark.”

Når podcast anvendes som trigger, er det vigtigt, at der er fokus på at OPLEVE og LYTTE til podcasten, ikke analysere podcasten. Du skal som lærer derfor  kabe nogle gode rammer - sluk lyset, luk øjnene og sæt jer evt. et sted, der passer til stemningen i podcasten. Eleverne kan også gå en tur, imens de lytter (enten hjemme eller på skolen). 

Når eleverne lytter til forskellige historiepodcast, særligt den historiefortællende podcast, kan det styrke elevernes forståelse af sammenhænge i menneskers  samfundsmæssige liv over en kortere eller længere periode. Her er der fokus på elevens narrative kompetence og evne til indlevelse.

Efter de har lyttet til podcasten, skal eleverne have mulighed for at sætte ord på deres tanker og nysgerrighed, gerne formuleret i en række spørgsmål, fx hvorfor var det smeden, som var tandlæge i middelalderen? Hvad lavede smeden ellers i middelalderen? Hvorfor hører vi kirkeklokker i baggrunden? osv. Fastholdelse af elevernes nysgerrighed understøtter elevernes undersøgelseskompetence.

Eleverne kan lytte til samme podcast igen, eller der kan vælges andre podcast, men nu med et mere analytisk øre (metodekompetence). Når eleverne nu lytter til podcasten, skal de kildekritisk forholde sig til podcastens kommunikationsforhold. Hvem har lavet podcasten og til hvem? Hvilke relevante og troværdige kilder er podcasten funderet på? Nævnes det i podcasten eller i “manchetten”?

Eleverne kan gennem dette arbejde tilegne sig fremgangsmåder til at analysere, karakterisere og vurdere forskellige typer af podcast (historiebrug). En podcast vil altid være et udtryk for historiebrug, og eleverne kan dermed forholde sig til podcastens formidlingsmæssige valg. De kan være nysgerrige på podcastens formål. Fremmer podcasten særlige interesser, fx politisk, eller er den mere informativ eller måske underholdende? De kan også forholde sig til podcastens valg af indhold. Er der særlige personer eller begivenheder, der er blevet udvalgt og fremhævet? Er der andre personer eller begivenheder, der er blevet fravalgt?

Producere podcast

Når eleverne er blevet fortrolige med mediet podcast og forskellige genretyper, så kan de producere deres egen podcast. Eleverne har nu mulighed for at arbejde undersøgende, fortolkende og historieskabende ved at producere deres egen podcast med historiefagligt indhold.

Der findes forskellige programmer på bl.a. SkoleTube til dette formål, fx WeVideo og Voice Over. Det er vigtigt, at eleverne som minimum har et kendskab til det program, der anvendes til produktionen fx fra andre fag.

I forbindelse med produktion af podcast skal du som lærer udarbejde en tydelig rammesætning, også kaldet en produktionsordre.

En produktionsordre skal rammesætte både det tekniske, det historiefaglige indhold og kommunikationsforhold.

Et eksempel på en produktionsordre

Lav en talepodcast, der er

  • 7-10 min.
  • Tager udgangspunkt i enten en person, en begivenhed, et sted eller en kilde fra den danske middelalder (år 1000-1500)
  • Der SKAL bruges reallyd og effektlyd
  • Der SKAL være mere end én scene, og scenerne skal bindes sammen
  • Målgruppen er ca. 5.-6. klasse.

Prøven med selvvalgt problemstilling

I forbindelse med prøven i historie skal eleverne udarbejde et produkt, der formidler faglige pointer fra deres egen historieundersøgelse. Det er derfor vigtigt, at eleverne har kendskab til og erfaring med brug af forskellige kulturteknikker, fx podcastproduktion.

Samtidig understøtter arbejdet med podcast i historie folkeskolens tværgående tema med it og medier, især elevpositionerne “Eleven som analyserende bruger” og “Eleven som målrettet og kreativ producent”.

Når eleverne både arbejder med egne og andres historiske fortællinger, så styrker det elevernes kompetencer til at arbejde med historiebrug med udgangspunkt i det dobbelte blik; analyserende historiebrug og kritisk historiebrug (Jensen, 2018).

Ressourcer

  • Andersen (2021): “Podcast i skolen” (kortlink.dk/2eqvw)
  • Jensen (2018): “6. klasses arbejde med historiebrug” (kortlink.dk/2eqvy)
  • “Faghæftet for historie”, Børne- og Undervisningsministeriet 2019 (kortlink.dk/2eqw2)
  • Kidde og Niegel: “Det private massemedie” (DR 2020) (kortlink.dk/2eqw4)

Kom godt i gang - inspiration

  • Padlet med inspiration til historie: kortlink.dk/2envg
  • Hjemmeside om podcast i skolen: podcastiskolen.dk

Et kursus eller et fagteammøde om podcast?
Kontakt: Karina Bruun Houg, kabh@pha.dk

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Find Praksis på din skole eller læs med her.