Gå til hovedindhold

Læremidler i undervisningen

Tøjets sande pris – fra forbrug til forandring (univers)

Hvad er prisen for vores tøjforbrug? I dette tværfaglige undervisningsforløb for 7.-10. klasse undersøger eleverne modeindustriens konsekvenser for miljø og mennesker. 

Forløbet har en handlingsorienteret og kreativ tilgang, hvor eleverne både lærer om problemet og får mulighed for at skabe løsninger, fx designe kampagner, iværksætte aktioner eller udvikle bæredygtige alternativer.

Universet består af tre tankevækkende tv-udsendelser, som sætter spot på vores forbrugsvaner, når det handler om tøj, og tøjindustriens forurening af vores miljø. 

Du kan hente en CFU-vejledning, som guider dig og dine elever trin for trin igennem forløbet.

> Lån universet på mitCFU

Fri som fuglen – menneskets drøm om at flyve (materialesæt) 

Med materialesættet kan du og dine elever arbejde undersøgende og kreativt med flyvning, innovation og entreprenørskab i natur/teknologi på mellemtrinnet. 

Eleverne får indblik i flyvningens teknologiske udvikling, arbejder med konkrete eksperimenter og flymodeller og får erfaring med grundlæggende flyveprincipper. De undersøger, hvordan ændringer i design kan skabe nye og kreative løsninger. 

Du kan hente en CFU-vejledning med forslag til, hvordan du kan bruge forløbet i din undervisning. 

> Lån materialesættet på mitCFU

Seje Sallys Opfinderklub (materialesæt) 

Materialesættet inviterer dine elever i 0.-3. klasse ind i et kreativt og legende univers, hvor de på egen krop skal prøve og erfare, hvordan fantasi, undersøgelser og innovative designprocesser kan føre til nye idéer. 

Eleverne lærer Sally at kende gennem højtlæsning af "Seje Sally ingeniør" og forskellige aktiviteter. Som medlemmer af Sallys opfinderklub bygger eleverne deres egne opfindelser ved hjælp af Makedo-værktøjet. Undervejs undersøger eleverne hverdagsopfindelser og får øje på, hvordan mennesker i forskellige jobs bruger redskaber, materialer og kreativ problemløsning. 

Du kan hente en CFU-vejledning med inspiration til at bruge materialesættet i undervisningen. 

> Lån materialesættet på mitCFU

Kreativt litteraturarbejde med "Kunsten at kysse i en campingvogn" (materialesæt)

Materialesættet er udarbejdet i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og består af romanen "Kunsten at kysse i en campingvogn" samt Makey Makey-boards, Makedo-skruer og et inspirationskatalog til innovative og entreprenante aktiviteter i 6.-8. klasse.

Når I arbejder med materialesættet, åbnes tekstens indhold og vækker elevernes nysgerrighed. Tekstarbejdet bliver vedkommende, kreativt og undersøgende og peger litteraturen ind i det omkringliggende samfund.

> Lån materialesættet på mitCFU

Oceanien – et scenariedidaktisk forløb (univers)

Universet er målrettet udskolingen og er særligt relevant for dansk og teknologiforståelse. Du kan bruge det som et tværfagligt forløb eller som et bud på, hvordan teknologiforståelse integreres i danskfaget.

Med udgangspunkt i den klassiske bog "1984" arbejder eleverne med, hvordan teknologisk kontrol påvirker individet og samfundet, og undersøger forholdet mellem magt og teknologi gennem temaer som dystopi, overvågning og samfundskritik. 

Universet består af bøger, tv-serier, film og forløb, som du låner med ét klik. Du kan hente en CFU-vejledning med inspiration til undervisningen. 

> Lån universet på mitCFU

Teksperimentet

Teksperimentet er en samling af undervisningsforløb og videoguides fra Fonden for Entreprenørskabs, som understøtter lærere og elever i at arbejde med teknologi, entreprenørskab og kreativitet i undervisningen.

> Besøg teksperimentet.dk

Du og din familie i Balonga

Du og din familie i Balonga er et undervisnings-materiale til 2.-3. klasse. Materialet oversætter den pædagogiske metode Den Kreative Platform til et konkret undervisningsforkøb og kan bruges i hele indskolingen. Materialet er lavet i samarbejde mellem Young Enterprise og CFU Nord.

Læs mere hos Fonden for Entreprenørskab.

Fonden for Entreprenørskab

Se flere undervisningsforløb inden for dansk, matematik, naturfag, håndværk og design, sprog m.m.