Hvordan bruger du læremidler fra CFU?

Teknologiforståelse med Lego WeDo

Af Kristian Neubert Hjuler, kombinationsansat pædagogisk konsulent på CFU Absalon og lærer på Frydenhøjskolen

Jeg er lige blevet ansat i CFU Absalon og har ellers været lærer i 16 år, de sidste 6 år på Frydenhøjskolen i Hvidovre. Her underviser jeg i matematik, musik og drama og er tilknyttet skolens PLC, med fokus på it og medier.

De seneste år har jeg været særligt optaget af at inddrage robotter, programmering og de andre kompetencer fra forsøgsfaget teknologiforståelse i undervisningen. At gøre dette i en 1. klasse, som jeg har haft i matematik siden sommerferien, er en spændende udfordring. Fra starten har det været vigtigt for mig, at undervisningen lagde op til en legende og eksperimenterende tilgang, hvor det at lave fejl er helt naturligt og noget, vi lærer af.

Vi har koblet kompetencerne fra matematik og teknologiforståelse på mange forskellige måder, både analoge og digitale. Senest med Lego WeDo 2.0, som kan lånes i klassesæt via mitCFU.

Lego kender de fleste børn hjemmefra, og med WeDo lægger det op til leg, læring og kreativitet. Eleverne skal både bygge figurer, koble dem sammen med motorer og sensorer og ikke mindst programmere disse. Alt sammen stilladseret rigtigt godt via den tilhørende app. Netop denne app gør, at jeg vil anbefale Lego WeDo som læremiddel også for lærere, som måske ikke har prøvet programmering så meget før. Både elever og lærere bliver - på dansk - rigtigt godt introduceret og guidet gennem alle opgavernes dele. I starten er disse helt simple, så man lærer de forskellige sensorers egenskaber at kende, og senere noget mere udfordrende med åbne komplekse problemer, som eleverne kreativt skal designe løsninger til.

Der er i app’en indbygget 24 projekter: 8 introforløb, 8 udfordringer med vejledninger og endelig 8 udfordringer uden vejledninger. De 8 introforløb er fornuftige at lade eleverne gennemgå.

De resterende kan man i højere grad vælge frit imellem. Jeg vil anbefale at beregne 2 sammenhængende lektioner pr. forløb, så der både er tid til eksperimenteren, opsamling på erfaringer og oprydning og sortering af Legoklodser.

Eleverne i min klasse har elsket arbejdet med WeDo. For nogle var alene dét med at følge en byggevejledning en stor og lærerig udfordring, og for andre var det, når de kunne slippe kreativiteten løs ved de åbne opgaver, at de shinede.

Lego WeDo er oplagt til de mindre klasser, men vil også kunne udfordre elever på mellemtrinnet. Hertil vil jeg dog også anbefale det nye Lego Spike Prime, der netop er kommet i Udlånssamlingen, og som henvender sig til mellemtrin og udskoling.

Turbovækst fra Life til naturfagene

Af Anna Sara Søsted, lærer på Vor Frue Skole i Næstved

Jeg er lærer på Vor Frue Skole i Næstved, hvor jeg underviser i matematik, fysik/kemi og biologi. Jeg er vild med at undervise i naturfag, da koblingen af praktiske forsøg og teoretisk viden åbner fagene op og giver mulighed for at facilitere en undervisning, der rammer eleverne, så det skaber en interesse og indsigt i naturfag.

Hos CFU bookede jeg undervisningsforløbet Turbovækst fra Life. Jeg havde læst lidt om deres forløb og syntes, at det lød virkelig spændende. Jeg havde ikke sat mig særligt meget ind i forløbet, da jeg bestilte det, andet end at det var et tværfagligt forløb, der overordnet set handlede om gødning, katalysatorer og global fødevareproduktion, og så ville jeg få nogle materialer tilsendt. Jeg mener, at det nogle gange er nemmere at vurdere, om et undervisningsforløb fungerer, hvis jeg prøver det af og har fingrene i det. Desuden passede det perfekt ind i min årsplan :-)

Da jeg så modtog materialet, blev jeg slået bagover i forhold til, hvor meget der fulgte med. Der var tænkt på alt.

Jeg tror, at man som lærer er vant til, at hvis man skal bruge andet end papir eller hæfter, så må man selv sørge for det. Men her var det hele pakket og klart, lige til at bruge. Og der var så meget materiale. Der var materialer til forsøg, beholder til brugt metal, som bare skulle sendes tilbage til CFU, spillekort, Rubik’s cube og alt muligt andet. Forløbet sætter alle mulige forskellige kompetencer i spil hos eleverne.

Forløbet er bygget over en historie om, at eleverne har deres eget land, hvor de skal producere fødevarer til deres befolkning.

På vejen skal de blandt andet lave forsøg og quizzer, som giver point til landet, som veksles til penge. Min klasse var fanget med det samme. De oplevede stor sammenhæng mellem forsøg og teori, og jeg tror også, at de var glade for, at deres hårde arbejde ikke blev belønnet direkte med karakterer, men med ”penge”, som de kunne bruge på deres land. Presset var taget af, og det blev en leg at lære.

Da jeg bestilte forløbet, havde jeg tænkt, at jeg ville ændre lidt i det, så jeg kun brugte de dele af det, der gav mening for mine fag, biologi og fysik/kemi, og jeg havde ikke helt afsat den tid, der var beregnet til forløbet. Men da jeg fik arbejdet med det, opdagede jeg, at det var svært at ændre i, da

det er bygget op om denne historie, som giver mest mening, hvis den følges kronologisk. Så når jeg

booker det næste år, skal jeg have klassens geografilærer med ind over og den rette mængde tid. Og så skal forløbet få lov til at udfolde sig i sit fulde potentiale.

Om litteraturforløb og Veronika, der lyder som harmonika

Af Rebekka Bærnholdt, læringsvejleder i dansk på Susåskolen, Næstved

Jeg hedder Rebekka Bærnholdt. Jeg har været dansklærer i 100 år eller nærmere bestemt siden 1998. I dag er jeg ansat som læringsvejleder i dansk på Susåskolen i Næstved. I mit job er jeg med til at planlægge, udføre og evaluere forløb med mine kollegaer. Forløbene tager altid afsæt i et ønske eller i et behov for den givne klasse eller årgang. I forløbene tager jeg udgangspunkt i det tværgående tema ”Sproglig udvikling”, hvor opmærksomheden er på, om eleverne både får læst, talt, lyttet og skrevet i undervisningen. Med denne opmærksomhed opstår der en naturlig dynamik i undervisningen, hvor eleverne bliver gjort kompetente og (med-) ansvarlige. Mine erfaringer med dette afsæt er, at alle elever oplever, at de kan.

I min forberedelse anvender jeg mitCFU.dk samt holder mig orienteret og opdateret på nye materialer, blandt andet via nyhedsinfo fra CFU. Hvis jeg arbejder med et konkret materiale, undersøger jeg de pædagogiske vejledninger fra CFU til inspiration.

På mellemtrinnet på Glumsø-afdelingen er der fokus på læsemotivation. Afdelingen deltager i UVMs projekt ”Læselyst”. Ofte har vi for meget fokus på, at eleverne skal læse selvstændigt, hvilket afstedkommer, at dem, der er læseheste, de brillerer, og dem, der synes, det er ”kedeligt” at læse, bliver demotiverede og ikke aktive medspillere i undervisningen.

I dette skoleår har jeg været med i et par litteraturforløb på mellemtrinnet, hvor vi voksne har læst bøger højt for eleverne. Her har vi arbejdet med ”Selfie Simon” af Susanne Foldberg og ”Veronika lyder som harmonika” skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og illustreret af Stian Hole. Begge bøger har fokus på identitet og fællesskab. Et væsentligt omdrejningspunkt er også, at det er litteratur, som eleverne selv kan identificere sig med og forholde sig til. Min oplevelse er, at eleverne bliver motiveret af fælles højtlæsning, da denne tilgang er med til at understøtte fællesskabet og give adgang til at sætte ord og tanker på egne følelser og tanker.

Jeg vil her fremhæve forløbet med ”Veronika lyder som harmonika”.

Forløbet blev planlagt og udført på 5. årgang sammen med årgangens dansklærere. I 3 ugers perioden blev der arbejdet dagligt med bogen, dog ikke hele modulet. Vores fokus med bogen var at aktivere eleverne mundtligt og skriftligt i fællesskab - gruppevist og individuelt. Til forløbet brugte eleverne selv bogen, som vi havde lånt fra CFU, post-its, plakater i klassen og deres læselog til at skrive tanker og overvejelser ud fra givne tekståbnere.

Planlægningen tog udgangspunkt i den dialogiske læsetilgang, hvor en bog bliver læst flere gange. Med dette afsæt skabes en bevidsthed for både strukturen i handlingen og en sproglig bevidsthed. En bevidsthed, som er nødvendig for at kunne forholde sig til handlingen og persongalleriet. “Veronika lyder som harmonika” anvender et billedsprog, som er komplekst og måske umuligt at forstå, hvis man kun bliver præsenteret for teksten ved en enkelt højtlæsning eller ved selvstændig læsning. Bogen har en stærk billedside, som også råber på opmærksomhed. Jeg slår hermed et slag for fælles højtlæsning på mellemtrinnet - det motiverer eleverne, hvor alle føler, at de er en del af et fællesskab, og at de kan.

Snart skal jeg til at arbejde med bogen igen på 4. klassetrin, og i den forbindelse har vi også booket Rebecca Bach-Lauritsens seneste bog ”Stykker med himmel”.