Genstandsbaseret historieundervisning

Af Karina Bruun Houg, pædagogisk konsulent

Der er en helt særlig stemning i 4. klasse på Baunehøjskolen denne fredag formiddag. Alle elever i 4.a har medbragt en genstand fra deres egen familie, og de er spændte og forventningsfulde.

De kan næsten ikke vente med at vise deres ting frem. Nogle elever har i stedet for en genstand et billede af en genstand på deres telefon. Der er smykker, legetøj, fotos, en salmebog, en vinylplade m.fl. Genstandene er spor fra en tid, før eleverne selv blev født.

Opgaven til dagens historietime var at tage en “ting” med fra deres forældres eller bedsteforældres barndom. Denne “ting” skulle være fra eller have haft en funktion i 1970’erne i anledning af Baunehøjskolens 40 års fødselsdag. 1970’erne, skolen og lokalområdet er derfor en rød tråd i dette skoleår i flere af klassens fag, blandt andet historie.

Peter har en byggetegning i en ramme af en karet. Der er både mål og størrelsesforhold på tegningen. Tegningen er fra 1921. Peter fortæller stolt, at hans morfar engang arbejdede som karetmager. Tegningen hænger i dag i køkken-alrummet i Peters eget hjem. Cecilie har medbragt en LP, en vinylplade og en seddel med fakta om vinylpladens historie. Cecilie fortæller, at det er hendes mors første vinylplade, og at hun har lovet at passe godt på den, da den let bliver ridset. Sebastian har medbragt en dukke med korte, mørke krøller, der har været hans mors yndlingsdukke. Han har også et billede med af moren, hvor hun er 6 år og står med sin dukke og en rød dukkevogn.

lassen arbejder med deres egne genstande hele timen. De skal notere oplysninger om genstanden: Benævnelse, beskrivelse, funktion og kontekst. Altså; hvad er det for en genstand? Hvordan ser den ud (farve, form, størrelse, duft)? Hvad har genstanden været brugt til? Hvad kan den fortælle om de mennesker, der har brugt den?

Det er svært. Hvornår er man færdig med at beskrive? “Det er brunt,” er der én, der skriver om et ældre fotografi af hendes oldeforældres familie. “Der er mange ting, der er brune,” siger læreren. “Hvad kan man ellers skrive?” “Det er brunt. Der sidder to voksne og to børn rundt om et bord. Der er en lampe.” “Du kunne også tegne det, du ser på billedet,” siger læreren. “Men hvem er de mennesker? Og hvorfor har de taget billedet?” spørger eleven. “Det er gode spørgsmål, skriv dem ned, så må du undersøge det nærmere. Du kunne spørge din mor, når du kommer hjem?” Eleven nikker.

På museet er det genstande, der fortæller historie

Siden sommerferien har klassen været ’adopteret’ af Roskilde Museum (ROMU). I det første år af samarbejdet mellem Roskilde Museum og Baunehøjskolen er der fokus på arbejdet med genstande og historiske spor, der kan fortælle om den nære fortid; elevernes familiehistorie og lokalhistorie. Der vil være fokus på, hvordan genstande og andre historiske spor kan give os viden om fortiden.

Klassen har som optakt til forløbet med deres egne genstande været på besøg på Roskilde Museum, hvor de fik mulighed for at komme ’inden for’ og ’bag om’ museet. De fik indblik i, hvorfor vi har museer, hvad man kan finde på et museum, samt hvordan museet indsamler, registrerer, bevarer, formidler og forsker i historiske genstande og spor fra Roskilde og omegn. Der var særligt fokus på, hvilke genstande museet havde udvalgt til at fortælle om Roskildes historie ud fra temaet magt og mennesker.

Glæden ved det konkrete - kropslig læring

Genstande er museets faglige udgangspunkt og styrke. Et museum er et ekstern læringsmiljø, hvor eleverne kommer med på en rejse i historien via autentiske genstande.

Genstande (materielle spor) fra fortidens mennesker har samme potentiale, når vi hjemme i klasselokalet skal arbejde med historiefaget. Selvom genstande i udgangspunktet blot er levn fra et levet liv, dvs. tavse kilder, der først begynder at give oplysninger fra sig, når man spørger ind til dem, så indeholder denne tavshed en materialitet, der har en række kvaliteter af sansemæssig karakter. Genstande kan visualisere og konkretisere en fjern fortid, der ellers kan opleves abstrakt og fjern.

Vi kan som historielærere i skolen blive bedre til at udnytte børns sanselige tilgang til omverdenen, herunder fortiden, ved at blive bedre til at inddrage historiske spor, f.eks. genstande som læremidler i historie. Enhver genstand synes at kalde på et særligt miks af sanser og kan hjælpe eleverne til at engagere sig i en ellers ukendt verden, nemlig fortiden.

Eleverne får mulighed for at fornemme genstandens struktur, form, funktion, men også fortidens menneskers håndværksmæssige kunnen og arbejdsproces. Genstande kan med deres materiale ”trigge” elevernes forestillingsevne og lysten til at stille spørgsmål med udgangspunkt i dem selv; hvordan var det at lege med dukken? Havde hun nogle gode veninder? Hvordan boede de? Hvordan så værelset ud?

Undersøgende og problemorienteret historieundervisning

Genstande kan med fordel inddrages i arbejdet med den nære historie, elevernes familie- og lokalhistorie. Genstande er i sig selv kilder til belysning af et hverdagsliv - men også større politiske, kulturelle eller økonomiske fænomener eller begivenheder, f.eks. soldaters udstyr under Første Verdenskrig eller propaganda-genstande og -billeder fra Sovjetunionen under Den kolde krig.

En tilfældig ting fra mormors loft kan blive til en historisk genstand eller kilde, når vi begynder at fokusere på og stille historiske spørgsmål til “tingen”: Hvilket legetøj havde man, da mor var barn? Hvilke smykker gik voksne med? Hvorfor fik man en salmebog med navn i konfirmationsgave? Nogle spørgsmål er rettet direkte mod genstanden, og andre kan rettes mod genstandens historiske kontekst.

Fælles Mål for faget historie lægger op til, at eleverne skal kunne anvende kilder, f.eks. historiske spor, genstande mm. til at opnå viden om fortiden. Arbejdet med kilder skal være undersøgende og problemorienteret fra 3. klasse, dvs. der er fokus på elevens nysgerrighed samt det at kunne stille relevante historiefaglige spørgsmål. Eleverne skal møde mange forskellige kildetyper, hvor f.eks. en historisk genstand er én kildetype. Der er fokus på kildens, genstandens, anvendelighed. Det vil sige, der er nogle spørgsmål, som en genstand kan give svar på i forhold til fortiden, mens der er andre spørgsmål, hvor vi har brug for en anden kildetype. For eksempel kan vi ikke finde svar på ”hvorfor fik man en salmebog med navn i konfirmationsgave?” ved at kigge på selve salmebogen.

Er genstandene ikke umiddelbart genkendelige og ukendte for eleverne, kan de bruges til at ”trigge” undersøgelsesspørgsmål ved at fokusere på: Hvad ved vi helt om genstanden? Hvad tror vi, at vi ved om genstanden? (Hvilke hypoteser har vi?) Hvad må vi undersøge nærmere for at få viden om genstanden? (Og hvor og hvordan kan vi måske finde oplysningerne?)

Se endvidere model med spørgsmål samt artiklerne af Jens Aage Poulsen og Lene Floris.

Genstande som læremiddel

En professionel historielærer kan i løbet af sin karriere opbygge en samling af både originale og kopier af historisk relevante genstande – også kaldet lærerens ”museumskuffert”. Genstande kan f.eks. købes billigt i genbrugsbutikker, i museumsbutikker eller arves af venner/familie.

Der kan sammen med eleverne etableres en kuffert med klassens egne genstande, f.eks. ved at besøge en lokal genbrugsbutik. Som i eksemplet nævnt først i artiklen er det også muligt i en periode at lade eleverne medbringe genstande hjemmefra fra ældre bekendte og familiemedlemmer. Denne praksis kan udvikle sig til et klassemuseum, hvor elevernes genstande udstilles i kortere eller længere perioder i klasselokalet eller i det pædagogiske læringscenter på skolen. Læs evt. mere om denne proces i projektet ”Fra fund til udstilling” fra Vikingeskibsmuseet.

På CFU kan du låne tematiske materialesæt med historiske genstande. CFU Absalon har blandt andet følgende kasser til udlån: Bondestenalderen, Børneliv for 100 år siden, Middelalderkassen, Ret og straf, Mad og drikke samt Skole i 200 år (se huskeseddel under Andre ressourcer).