Co-teaching som redskab til øget læring og samarbejde

Af Tine Longfors, CFU-konsulent

Hvorfor valgte I på Sct. Nicolai Skole at gå i gang med co-teaching?

Det handler i bund og grund om elevernes muligheder i undervisningen, hvordan de bliver mødt, og at de bliver så dygtige, som de kan. Vi har mange børn i hver klasse, 27-28 stykker, og to voksne i undervisningen gør den mere driftig.

Ud over hvad der kommer eleverne til gode, har vi haft stor udskiftning i lærerflokken, og co-teaching har været en god måde at tage hinanden i hånden på i samarbejdet. Med co-teaching har vi sat fokus på, hvordan vores forskelligheder og særinteresser kobles sammen og supplerer hinanden, så det kommer flere elever til gode, der kobler sig til undervisningen.

Hele transfertænkningen i både at lære fra sig og lære sammen i undervisningen har været i centrum.

Da vi gik i gang, havde jeg og et par medarbejdere været til et foredrag med den amerikanske forsker Marilyn Friend og blev meget inspirerede. Så fik vi fat i pædagogisk konsulent Tine Longfors fra CFU Absalon, der har hjulpet os igennem processen i løbet af de sidste 3 år. Hun er blevet en ven af huset og den gennemgående figur. Det betyder meget for processen, at der er tid og ro til at arbejde med tingene. Det har vi gjort med faglige workshops efterfulgt af forskellige indsatser i den daglige undervisning, afhængigt af lærernes og pædagogernes optagetheder inden for den fælles ramme.

Første trin, skoleåret året 2019/20: Her fik vi rystet vejledergruppen sammen, da skolen havde brug for, at ressourcepersonerne skulle hjælpe med at sætte spor. De gik fra den mere indirekte sparring med kollegerne til at gå med ud i undervisningen og co-teache. Tine Longfors faciliterede her processen og den faglige læring, for man skal først nærme sig hinanden med fælles forståelse og sprog.

Fasekoordinatoren deltog også for samtidigt at kigge på en realistisk organisering og logistik. Således lavede vi det første år halvårsskemaer, så vejlederne kunne prioritere primært dansk og matematik samt klassetrinnene 0.-4. og 7.-9. Vi var nødt til at prioritere indsatserne vel vidende, at alle gerne ville være med, men mellemtrinnet blev sprunget over i første gang. Til gengæld har indskolingen givet feedback på, at den i forvejen tildelte lærer-pædagog-ressource sagtens kan bruges uden yderligere ressourcer, og derpå er der nu fokus på mellemtrinnet. Lærerne har været gode til at melde tilbage på, hvornår noget giver mening eller ikke, så andre kan få glæde af ressourcerne.

Vi havde fokus på at parallellægge timerne i fx 7. klasserne, så de både kunne få glæde af co-teaching og holddeling over en længere periode.

Andet trin, skoleåret 2020/21: Da vi rullede med det i år to, havde vi fokus på at få en realistisk skemalægning i forhold til at tilgodese muligheden for den fælles forberedelsestid. Co-teaching blev derfor højeste skemalægningsprincip, så der var fokus på at lære samarbejdsformen at kende og arbejde med deprivatisering af praksis. Fx at der ikke er en endegyldig sandhed, og at der er plads til at fejle. Ligeledes har vi øvet os og er blevet trygge i forhold til de forskellige co-teaching-former. Også pædagogerne har været med i forløbet, både som del af de fælles workshops og som særskilt gruppe for at arbejde med co-teaching i forhold til deres specifikke rolle og faglighed.

I 2021/22 er det primært: Fremadrettet er det et stort ønske at co-teache i hinandens klasser, så det bliver meget af den understøttende undervisning brugt til. Således vil det primært være ens makker i parallelklassen. Og nu spørger I måske: Hvad så med vejlederne og deres rolle?

De er der stadig til at co-teache i undervisningen. De har fået en pulje timer, der ikke er fast skemalagt, til at anvende, hvor der er behov for det.

Tilbagemeldingen fra eleverne og den pædagogiske styregruppe har været, at de har været glade for det. Vi mærker en anden ro, især på vores små klasser. Eleverne synes nogen gange, det har taget lidt længere tid at komme i gang med undervisningen, og der skal vi have finpudset lidt, hvordan vi starter op.

Folk føler sig trygge i det. Mange lærere planlægger nu parallelt, kender hinandens børn og gør flere ting sammen. På vores science-hold er vi tre voksne til to klasser på en årgang, og vi har god succes med pædagogerne. Deres rolle er blevet mere tydelig med fokus på deres særlige faglighed, det motoriske og bevægelse.

I år har Køge Kommune en indsats om aktiv tilstedeværelse og trivsel i undervisningen, og i den forbindelse kobler vi bl.a. co-teaching med planlægningen af undervisning til elever med særlige forudsætninger. Således planlægges ABC-forløb med mestringsopgaver på tre forskellige niveauer. Vi har fået to vejledere uddannet i det, der kan støtte processen. Således er vi nu nået dertil i vores co-teaching-proces, hvor vi kan koble metoden til forskellige faglige indsatser.

Hvad med logistikken og de små bump på vejen?

Det er en ledelsesmæssig opgave at prioritere ressourcer og være gennemgående figur. I gamle dage tog man børnene med ud af undervisningen, nu beholder vi klassegruppen sammen. Det skematekniske har gået hånd i hånd med det pædagogiske. Co-teaching kan selvfølgelig falde fra hinanden ved sygdom, men den risiko vil altid være der. Co-teaching har styrket vores samarbejdskultur, øget glæden ved at arbejde sammen og se børnene rykke sig fagligt og socialt.