Chris MacDonald om trivsel og motivation

Af Tine Longfors, CFU-konsulent. Foto: Camilla Hylleberg.

Elevernes motivation og trivsel er højaktuelle elementer i en lærerig og kvalitetsfyldt skoledag. Vi har haft Chris MacDonald på besøg til et spændende foredrag på Professionshøjskolen Absalon, og jeg har efterfølgende stillet ham et par spørgsmål om hans syn på elevernes trivsel og motivation i et  konkurrencepræget samfund.

Mange af os kender Chris fra tv. Han har blandt andet været omdrejningspunkt for flere populære tv-programmer på DR1, bl.a. “Chris på chokoladefabrikken”, “Chris på vægten”, “By på skrump”, “U-TURN” med videre. Han er, i samarbejde med TrygFonden, i gang med et stort videnskabeligt forskningsprojekt, som blandt andet undersøger, hvorvidt livsstilsændringer er effektive i behandlingen af type 2-diabetes. Chris har desuden i mange år været en af de mest populære foredragsholdere inden for mental og fysisk sundhed, motivation og modstandsdygtighed.

1. Hvordan hænger præstation og trivsel sammen i et fortravlet, konkurrencepræget samfund?

Jeg tror, hvis man starter med den officielle definition af trivsel, så ser man allerede her et potentiale for problemer. Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte en følelse af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Det er en tilstand, vi får lov at være i nogle gange. Men vi er ikke designet til at befinde os i den tilstand hele tiden. Vores forfædre har haft behov for også at opleve perioder uden trivsel for at have et drive til at forbedre deres tilstand. Så de fleste jubeloptimister er blevet sorteret fra gennem vores evolution. Det betyder, at vi i dag også har en masse tid, der også er lidt mindre spændende og måske lidt kedelig. Vi har det her moderat godt, men er ikke et sted, hvor vi kan betegnes som, at vi trives. Så vi er nødt til at have for øje, at trivsel ikke skal eller kan være en tilstand, som vi er i hver time  hver dag.

Præstation er en fantastisk ting, men vi skal se på, om vi kræver præstation i forhold til mål, som ikke er opnåelige eller gode for os. Kræver vi præstation i forhold til at få høje karakterer, et job med en høj løn og trivsel hver dag, eller er det modsat præstation i forhold til at være empatisk og en god kammerat. Vi kan ikke melde præstation ude, før vi ser på konteksten. Vi skal overveje, om vi kræver, at vores børn og unge stræber efter mål, som er i modstrid med deres indre behov. Og om vi opstiller krav, som går ud over deres mulighed for søvn eller bevægelse.

Præstation og trivsel hænger sammen på den måde, at vi godt kan præstere uden at opleve glæde ved livet, og uden at vi har gåpåmod. Men det modsatte er ikke muligt. Det er værd at være opmærksom på, at elever sagtens kan sidde på skolebænken i 12 år og komme ud med et flot eksamensbevis, uden at det er ensbetydende med, at de også har trivedes i skoletiden.

2. Hvordan hjælper vi eleverne med at balancere de indre behov og ydre krav?

Det handler kort og godt om at få skabt strukturelle rammer, som bakker op om de fundamentale behov, vi har som homo sapiens. Listen over de input, vores nervesystem og hjerne har mest brug for, ser sådan her ud:

1. Ilt, vand, sukker
2. Søvn
3. Gode sociale relationer
4. Bevægelse.

3. Hvordan motiverer vi som lærere og pædagoger eleverne?

Det første, jeg gerne vil fortælle, er, at motivation ikke opstår af sig selv. Motivation er et resultat. Så hvis vi sikrer en struktur og kultur, som understøtter de fundamentale behov, så vil vi samtidig øge sandsynligheden for at opleve motiverede elever. Hvis vi sikrer nogle grundvilkår for vores børn, øger vi automatisk sandsynligheden for motiverede elever. Derudover vil jeg sige, at man skal huske at tage sin rollemodelkasket på, når man er på arbejde. Mahatma Gandhi er blevet citeret for at have sagt: “Be the change you wish to see in the world.” Et citat, som findes på plakater og kopper rundt omkring i verden, også selvom Gandhi aldrig har sagt netop de ord. Gandhi har dog et længere citat, som fint kan opsummeres med de ord. Så husk, I skal være rollemodeller. Vis, at I har forstået og accepteret, at vi som homo sapiens har visse behov, som ikke er til forhandling. Vis jeres elever by example, hvordan man skal prioritere de fundamentale behov.