Big Bang - naturfag for fremtiden

Af Mari-Ann Skovlund, CFU-konsulent

Helle, du er hyppig deltager på Big Bang-konferencen.

Ja, jeg deltager så ofte, det kan lade sig gøre, og som der er økonomi til på skolen. Jeg har deltaget masser af gange lige fra starten. Jeg har også selv stået for oplæg og workshops med kolleger. Det er en god mulighed for at kunne deltage og fin måde at gøre det på også. Skolen kan ikke sende alle afsted, men det prioriteres, at der hvert år sendes to afsted. Det er en stor styrke, at man er afsted sammen, så man kan inspirere hinanden og huske på det lærte, når man kommer hjem og får nogle idéer sammen. Der var et år, hvor vi var mange afsted – Greve Kommune havde besluttet, at alle naturfagslærere kunne få lov til at komme afsted – det var virkelig inspirerende. Vi havde noget fælles at bygge videre på, da vi kom tilbage.

Hvad er det, der tiltrækker dig ved konferencen?

Det er jo stedet, hvor man kan netværke, men også hvor jeg har en forventning om, at det er det nyeste inden for naturfagsdidaktik, jeg vil møde og blive inspireret af. Og så kan jeg også godt lide, at der også er noget konkret. Det vil lærere gerne have. Noget, man kan gå ud og bruge i næste uge. Der synes jeg, der er sådan en fin gang blandede bolsjer, hvor man både møder noget på et lidt højere teoretisk niveau og får sat nogle tanker i gang og er med til at udvikle noget af det, man går og gør, men som sagt også, at der er noget konkret, man lige kan tage og bruge. Den cocktail synes jeg, er rigtig fin. Jeg har i øvrigt sjældent lyst til at gå ind og høre noget alene. Jeg vil gerne være sammen med nogle andre, så jeg kan diskutere med dem. Det er både hyggeligt og lærerigt. Når man får snakket om tingene i pauserne, så er det jo der, hvor 2 og 2 nogle gange bliver 5, for så får man lige nogle idéer i fællesskab.

Er der noget andet, du særligt vil fremhæve?

Ja, den meget store diversitet – de store muligheder for forskellige input, man kan få. Når jeg kigger i programmet, kigger jeg også altid efter udenlandske inspiratorer. Jeg synes, det er spændende at høre om, hvad man gør andre steder. Vi kan hurtigt blive lullet ind i vores egen lille verden; i, hvordan kulturen nu er i Danmark. Jeg synes, det kan være smadder inspirerende at høre om, hvordan man gør andre steder. En gang imellem er der også noget, der bare er helt enkelt, måske ligefrem ’gammeldags’, men det gamle må ikke gå i glemmebogen, hvis det virker. Fx var der noget med levende dyr i undervisningen – jeg kan ikke lige huske, om det var sådan, det var, men hvor jeg tænkte: ’Nå Helle, det har du da aldrig lavet i din undervisning. Hvorfor egentlig ikke? Og hvad går det lige ud på?’ Så nogle gange bliver man lige mindet om det gamle, der virker - måske endda i ny indpakning.

Er der noget, du vil bemærke afslutningsvis?

Jeg vil blot understrege vigtigheden af, at konferencen ikke kun kører på det teoretiske niveau. Hvis det var sådan, ville det være en helt anden konference, og jeg ved, at mange ville tænke: ’Kan de ikke bare sende et link til en artikel, så kan jeg læse den i stedet for at bruge tid på oplægget.’ Det med en gang imellem lige at have noget i hænderne og få lidt med hjem; det elsker lærere også. Noget konkret at stoppe ned i tasken og hive frem på lærerværelset til en kollega: ’Se, det her fik jeg i en bod på Big Bang og tænkte på dig. Det kunne du måske bruge i din 5. klasse.’ Den kombination af teori og praksis, man møder på konferencen, er guld værd.