Vis mig dit klasseværelse og lad mig gætte, hvordan du underviser

Af Rikke Egeberg, pædagogisk konsulent for PLC og fysiske læringsrum, CFU Absalon

I nærværende artikel går vi tættere på det lokale, hvor langt de fleste af skolens elever bruger allerflest undervisningstimer: Klasseværelset. For hvordan ser der ud? Og hvorfor? Rigtigt mange klasselokaler ser ud, som de har gjort i mange, mange år. Rummet domineres af borde og stole, og en klassisk indretning vil typisk sikre, at alle elever forholdsvis nemt kan kigge i samme retning: Mod læreren, tavlen.

Der kan ligge et stort potentiale i at stille skarpt på indretningen, når man taler faglig udvikling og klassetrivsel. Stille sig selv spørgsmålet: Hvor god sammenhæng er der mellem den måde, vi indretter vores klasse på, og de handlinger vi ønsker at se? Hvordan ser god undervisning anno 2021 ud? Hvad skal vores fag? Kan man se det hos os? 

Rum er mere eller mindre kodet. Der ligger i indretningen en implicit fortælling om, hvilken adfærd og hvilke handlinger der er mest fremtrædende og måske også mest ønsket. Men måske er denne ’kodning’ en arv fra en tid med en anden pædagogisk tænkning mere end en aktiv, fælles beslutning som team omkring klassen?

Man kan få den tanke, at dét at kunne sidde ned er en dyd i dagens skole. Forfatteren Carsten Jensen taler om ’det forstolede menneske’ som et billede på, hvordan vi systematisk får lavet en sammenhæng mellem dét at sidde og dét at lære. Sprogligt taler vi om at skulle ’på skolebænken’, når vi skal lære. Nu er der jo intet galt med hverken stole, borde eller kiggeretning mod læreren, men der kan være grobund for interessant pædagogisk diskussion og udvikling, at man som team spørger sig selv og hinanden – og eleverne – om, hvorfor klassen er indrettet, som den er.

Sæt ord på jeres visioner: Hvordan vil I gerne, med jeres fag og rolle i klassen, at undervisningen ser ud? Forestil jer, at I åbner døren og ser ind på eleverne, der er i fuld gang med den gode undervisning. Hvad ser I? Gruppearbejde ved mindre borde? Nogen står, nogen sidder, nogen ligger? På gulvet eller måske i vindueskarmen? Der bygges, undersøges? Fordybelse én og én? Er der ro eller lyd? God undervisning ser ud på mange måder og er klart en drøftelse værd.

Inddrag eleverne. Det skaber et naturligt ejerskab og giver god og vigtig viden. Lad dem fortælle – eller vise – hvordan de bedst arbejder. Lad dem sætte deres ord på, hvad der skaber gode muligheder for det, I sammen skal i klasserummet. Gå på jagt på skolen, på biblioteket, på museet, i skoven og kig efter de steder, der motiverer til læring. Hvad gør kroppen? Leg med indretningen og prøv sammen af, hvad der virker. Måske er det godt, og eleverne oplever inddragelse og ejerskab. Og hvis ikke, så er der god læring i sammen at konstatere, at det ikke virkede. For hvorfor gjorde det så ikke det?

Fagene skal noget forskelligt, og i sagens natur er der ikke kun én måde at arbejde på, der er mest fremtrædende (hvilket man jo kan tænke lidt over, når klasseværelser – groft generaliseret – har set ens ud de sidste 200 år). Tænk derfor i løsninger, der skaber mulighed for at gøre forskellige ting med den samme indretning. Tænk i forskellige højder, materialiteter, udtryksformer. Dyrk forskellige stemninger.

Er det mon muligt at indrette sig sådan, at eleverne fx bliver endnu mere aktivt deltagende i undervisningen? Er det vigtigste i et klasseværelse at kunne modtage fælles beskeder, eller kunne det være et ønske fra lærernes (og givetvis også elevernes) side, at fælles oplæg generelt fyldte mindre, og at elevernes arbejde – sammen eller alene – fyldte mere? Kan sådan et ønske afspejles i indretningen?

Man kan spørge sig selv, om alle elever nødvendigvis skal kunne sidde ned på samme måde på samme tid? Eller om det ville give mening at indrette en zone i lokalet, der var særligt velegnet til fællesbeskeder, hvorefter det kunne bruges på anden vis? Det kan give interessante og vigtige faglige refleksioner. Hav i jeres drøftelser fokus på de handlinger, I ønsker at se, og hvilken stemning I ønsker at opleve.

I denne proces vil man typisk ramle ind i ”det kan man ikke, fordi...”, ”hvad så med...” osv. Vigtigt her er det at holde fast i, hvad I som team og klasse gerne vil opnå – med lokalet, sammen med eleverne, med skolen. Øv jer sammen i at omformulere en problemstilling til en undren over, hvorfor det er sådan, for det er her, at man konfronteres med ‘plejer’. Det er en vigtig del af processen, og det er netop disse refleksioner, der giver jer en fælles forståelse af, hvad I vil som team og klasse.