Gå til hovedindhold

STEM - inspiration til undervisningen

Er der sammenhæng mellem den hastighed, som en bil bevæger sig ned ad bakke med, og bakkens hældning?

Af Mikael Scheby, pædagogisk konsulent for naturfag

Science, Teknologi, Engineering og Matematik – er de fagområder, som indgår i STEM. I mange år har det været en fællesbetegnelse for de fire fagområder, uden at der er blevet stillet de store spørgsmålstegn ved, hvilken faglighed de enkelte fagområder står for.

  • Science er velkendt – naturfagene i skoleforløbet generelt, som i folkeskolen dækker geografi, biologi, fysik/kemi og natur/teknologi.
  • Teknologi skaber noget – et produkt og eksisterer kun i kraft af mennesker og ud fra et bestemt behov.
  • Engineering er innovation med fokus på produktudvikling, som løser et behov eller en udfordring.
  • Fra Matematik henter vi vigtige kompetencer, som knytter sig til f.eks. programmering.

Undrespørgsmål:

Er der sammenhæng mellem den hastighed, som en bil bevæger sig ned ad bakke med, og bakkens hældning?

Vi laver et setup, hvor vi benytter enten Makey Makey og Scratch eller Micro:bit og MakeCode, og hvor man kan måle hastigheden direkte i Scratch eller på Micro:bit.

For at måle hastighed på en bil, som kører ned ad rampen, skal vi kende afstanden mellem de to målepunkter – her for nemhedens skyld sat til 1 meter.

Der skal bruges en startkontakt og en stopkontakt, som skal kobles til enten Micro:bit eller Makey Makey.

Udregningen følger derefter i henholdsvis i Scratch og Makecode.

Materialer til dette projekt

  • LEGO teknik med hjul mm.
  • Ledninger
  • Prøveledninger
  • Makey Makey eller Micro:bit
  • Ledende tape (aluminiumstape)
  • Bidetang

Målepunkterne er markeret med tape: 1 meter = 1000 mm.

Start- og stopkontakt: Ledninger kobles til folien – vær omhyggelig med at bevare ledningsevnen mellem ledning og folie.

Tilkobling til micro:bit: Hvid ledning kobles til den ene af foliestrimlerne ved både start- og stopkontakten. Sort ledning kobles til den anden foliestrimmel ved startkontakten, og grå ledning kobles til stopkontakten.

Tilkobling til Makey Makey: Grøn ledning kobles til den ene af foliestrimlerne ved både start- og stopkontakten. Rød ledning kobles til den anden foliestrimmel ved startkontakten, og gul ledning kobles til stopkontakten.

Det køretøj, som man vil måle på, skal konstrueres sådan, at det skaber forbindelse mellem de to stykker folie, når det kører henover.

Eksempel på ledende skinne, som skaber forbindelse mellem kontaktfladerne

Program til Scratch og MakeCode:

Her er start- og stopknappen sat til henholdsvis højre og venstre piletaster. Udregningen er lavet, så tallet, man får, er hastigheden i km/t.

Her er P0 startkontakt og P1 stopkontakt. Micro:bit måler tid i ms (millisekunder = 1/1000 sek.). Det skal derfor omregnes til sek og bagefter til hastighed m/s.

Sidste udregning er omregning til km/t.

Micro:bitten vil nu vise hastigheden i km/t, når køretøjet er kørt over stopkontakten.

Hvis hastigheden kommer under 0,5 km/t, vil hastigheden blive vist som 0, da Micro:bit ikke kan regne med decimaltal og heller ikke kan vise decimaltal.

Man kan derfor ikke med Micro:bit måle hastigheder på under 0,5 km/t, og alle andre hastigheder vil blive rundet ned eller op til nærmeste hele tal. Micro:bit er derfor ikke særlig præcis.

Man kan multiplicere med en faktor 10 og derved få en lidt søgt værdi på 100 m/t eller bare selv sætte kommaet ind bagefter eller et ”0-tallet”, hvis det er encifret.

Man kan også overveje at bruge magnetsensoren i Micro:bitten og sætte en magnet fast på bilen. Så slipper man for nogle fejlkilder ved designet af kontakter.

Program til Scratch med Makey Makey:

Program til Scratch med Makey Makey

Program til MakeCode med Micro:bit:

Program til MakeCode med Micro:bit

S: Vi har altså en konkret udfordring, som vi kender fra natur/teknologi og fysik/kemi.

T: Vi skal bruge teknologi for at lave en automatisk udregning af køretøjets hastighed.

E: Vi skal designe et køretøj, som egner sig godt til at måle med – en engineering-udfordring.

M: Vi skal vide noget om variabler og algoritmer til programmering af måleudstyret.

Der findes mange udfordringer, som kan tænkes på samme måde. Det vigtige er, at elever ser, at der faktisk er en sammenhæng i det, de lærer i skolen, og at man faktisk både skal gøre brug af mange forskellige kompetencer, når man skal løse en konkret udfordring, og være udstyret med lidt kreativ sans, når man skal finde en løsning på en konkret udfordring.

God fornøjelse med STEM-projekterne!

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs med her.

Forside af bladet Praksis 3

Denne artikel er også udgivet i Praksis 3, 2019.