Skolehavens renæssance

Af Chantelle McLean, skolehaveleder og gartner.

Fotos venligst udlånt af Haver til Maver, Kasper Legaard.

Skolehaver har i dag atter fået en renæssance som læringsrum. I 2019 nåede antallet af skolehaver i Danmark op på 150, hvor 42 af dem drives efter skolehaveforeningen Haver til Mavers kulinariske koncept. Mange skoler vælger i disse år at integrere skolehaver i skoleskemaet enten ved etablering af haver på skoleområdet (skolenære skolehaver) eller ved at deltage i skolehaveforløb på centralt placerede skolehaver.

Den stigende interesse for skolehaver kan både ses som et udtryk for det øgede fokus på klima, bæredygtighed, økologi og sundhed, men også som et resultat af den skolehaveforskning, der er blevet udarbejdet de sidste årtier i udland og i Danmark.

Skolehavers effekt

Læringsaktiviteterne i skolehaverne er centreret omkring naturens ressourcer, og hvordan jorden og planterne skal dyrkes og passes, før man kan høste. Dette sættes i perspektiv til andre vigtige emner såsom biodiversitet, økosystemer, klima og bæredygtighed. Skolehaver bliver et levende læringsrum eller eksperimentarium, hvor eleverne konkret kan opleve det, der undervises i. Den oplevelsesbaserede læring i skolehaven og den videre integration i undervisningen på skolerne skaber forbindelse mellem konkret handlingsbaseret læring og teoretisk forståelse. Netop dette har hjerneforsker Kjeld Fredens understreget som nødvendig for både faglig læring og kreativitet. For at fremme den faglige sammenkobling af skolehaveprogrammet er det dog nødvendigt at have fokus på læringsmålene, så de bliver integreret i skolehaveaktiviteterne. Dette gøres i samspil med haveunderviserne i de tilfælde, hvor skolehaverne er centralt beliggende, og på de skolenære haver tilrettelægges denne integration af lærerne selv.

Skolehaverummet kan også vende undervisningsmetoder på hovedet. Her er det muligt for børnene at opleve undersøgelsesbaseret undervisning, hvor eleverne selv kan formulere og undersøge deres svar på et spørgsmål. Skolehaver lægger op til den proces, det er at gå på opdagelse, observere, selv erfare huller i sin viden og derefter søge svarene. Det er naturligvis et mål i sig selv at anspore elever til at udvikle en undersøgende tilgang til en opgave eller et fag. Hvis dette mål kan nås, vil det afføde handlingsparathed, begærlighed efter viden og evnen til kritisk tænkning.

Brugen af skolehaver i undervisningen har vist sig at have effekter på langt flere områder end blot øget læringsudbytte (Blair, 2009). Forskning omkring børns sociale relationer i Haver til Maver viste, at havearbejdet og udemadlavningen gav eleverne øget trivsel, selvværd og mere rummelighed over for hinanden. Undersøgelsen viste også, at børnene nød haverne som et frirum, syntes, det var sjovt at lære det, de lærte og de nye måder at arbejde sammen på (K. Wistoft, 2016). Endvidere har anden dansk forskning konkluderet, at naturskole/udeskole gav mulighed for at opleve nye relationer, bedre forhold til hinanden og ofte også til deres lærer (Mygind, 2009).

Skolehaver kan med de mange sanselige oplevelser også give børn med udfordringer eller mentale diagnoser nogle andre muligheder. I haverne er det oftest muligt at trække sig til et hjørne med ro og fred eller give sig i kast med havens forskellige praktiske gøremål. Dette kan være med til at styrke deres livsduelighed og skærpe deres færdigheder, så de kan opnå større selvtillid og bedre selvværd. For nogle af disse børn kan det være nødvendigt at være ekstra opmærksomme på forberedelse, så de ved præcis, hvad dagens program indeholder.

Arbejdet med dyrkning af råvarer og bearbejdningen af dem senere i udekøkkendelen har også vist at fremme elevernes råvarekendskab og fortrolighed med nye retter. De udviser nysgerrighed omkring det at smage nye retter og grøntsager, stolthed over deres egen høst og formåen i madlavningsprocessen og anerkendelse over for deres kammeraters evner. I en forældreundersøgelse svarede halvdelen af forældrene, at deres børn smagte mere ny mad, end før de havde været i skolehaverne. Forløb i skolehaver kan altså være med til at øge børns madkunnen og madlavningslyst (Dyg, Wistoft, Lassen, 2016). Dette, sammenholdt med at de får bevæget sig mere i udeundervisning (Grønningsæter, 2010, Mygind 2007), modsvarer den samfundsmæssige dagsorden og mål for folkesundhed, sundhedsfremme og forebyggelse. Skolehaver kan altså også bidrage til sundhedsfremme gennem madforståelse, øget bevægelse og fysiske aktivitet.

Undervisning i andre rammer

Har man en skolehave, der er koblet til Haver til Mavers forening, er der nogle grundprincipper, der skal følges. Det første princip er, at skolehaverne er et læringsrum. I aktivitetsplanen er der derfor planlagt både pædagogiske mål for børnenes sanser, motorik og naturforståelse, og folkeskolens fælles faglige mål er inkorporeret i undervisningsforløbene. For det andet så drives haverne efter økologiske principper. Det vil sige, at man forsøger at styrke elevernes forståelse af samspillet mellem naturen og mennesket ved blandt andet at anvende så bæredygtige og naturlige dyrkningsmetoder, råvarer og ressourcer som muligt. Det tredje er, at man har fokus på tre faglige områder: Natur, have og madlavning. Børnene kommer i skolehaven fra forår til efterår (i alt 8 hele dage) og vil gennem arbejdet med de tre områder se og opleve, hvordan de hænger tæt sammen. Det sidste princip er, at undervisningen skal være praksisnær. Undervisningen er oplevelsesbaseret (80 % praktiske aktiviteter, 20 % teoretisk oplæg/formidling) med aktiviteter, der, grundet læringsrummet, kan være uventede og overraskende. Dette vil anspore eleverne til selv at gå på opdagelse, undersøge og erfare.

Skolehaverne er organiseret vidt forskelligt afhængigt af beliggenhed, lokale aktører og fagpersoner tilknyttet som undervisere. Rammerne og undervisningsindholdet (udover de tre områder) kan derfor variere ud fra lokalhistorie eller hvilke naturområder, der inddrages fra nærmiljøet.

Lilliendal Skolehave i Sydsjælland er en af de mange skolehaver, der er en del af Haver til Maver. Et gammelt nytteanlæg med tilhørende drivhus på herregården Lilliendal er blevet omdannet til et grønt læringsrum for sydsjællandske skoleelever. Her oplever børnene både lokal kulturhistorie gennem fortælling om godsets historie og ture i godsets omkransende have, sø og skov, og de får indblik i et moderne landbrugs hverdag, når de besøger de store lader med landbrugsmaskiner. I selve skolehaven, der er afgrænset med kastanjehegn, er der udover drivhuset områder med bær, hassel- og frugttræer, en jordhøj med halmballer omkring og masser af stille kroge. Undervisningen tager udgangspunkt i Haver til Mavers læringsmateriale, men den har fået et ekstra plantemæssigt læringsindhold, da den gartneruddannede skolehaveleder oftest starter dagen i drivhuset med plantelære. I skolehaven er der meget fokus på genkendelige rytmer samt relationen mellem eleverne og underviseren. Selvom skolehaveforløbet strækker sig over en lang sæson fra forår til efterår, har de kun 8 hele dage sammen. Her er det vigtigt, at børnene hurtigt opdager, at læring kan ske på mange måder, og at de er på opdagelse sammen med underviseren. Den inkluderende undervisning skaber tryghed og lyst til læring.

Dagene starter med en kort pause, så børnene kan få rystet energi af sig, få set til deres planter og haver, som oftest er det første, de løber ud til. Det er også her, at haveunderviseren får en snak med klassens lærere, og de taler om, hvad der er aktuelt den dag for de børn, der måtte have særlige behov. Så lyder gongongen, og hvis vejret er dårligt, er der samling i drivhuset. På en lille flytbar tavle tegnes og illustreres der om planternes verden, mens både underviser og elever sidder på gulvet. Bagefter overføres tavleteorien til haven, som altid er den praktiske aktivitet klassen starter med. Alt afhængigt af sæson arbejdes der på forskellig vis med jorden og planterne. Det er vigtigt, at alle, både elever, lærere og underviser er aktivt deltagende i dagens program. Pauser tilrettelægges løbende alt efter vejr og behov.

Naturdelen kan foregå både inden for skolehavens område, men også ved godsets sø eller skov. De naturrige omgivelser giver gode muligheder for biodiversitetsskattejagt, skovbade og sankning af vilde urter. Ind imellem hænder det, at et barn har brug for at trække sig, og de mange rum og praktiske aktiviteter giver gode muligheder for dette. Oftest står der en eller to børn og hugger brænde, og hvis der opstår konflikter, kan en tænkepause på bakken være godt.

Udekøkkenet skaber altid stor begejstring. Her arbejder børnene også sammen i grupper, der fra sæsonens start er blevet dannet, så de kan anvendes ved gruppearbejde i haven, naturen eller madlavningsdelen. Demokratiske afstemninger må til, når bålmesteren skal vælges, og konflikthåndtering læres, når alle i gruppen skal deltage i opvasken. Spørger man børnene ved sæsonens afslutning, hvad der var sjovest, rangerer madlavningsdelen altid meget højt. Hele processen fra jord til bord kulminerer, når bålkomfurerne buldrer med gryder fyldt med råvarer, de selv har dyrket. De får undtagelsesvis lov til at hente deres telefoner, så de kan tage billeder af opskriften, som de vil genbruge derhjemme.

Afgrøderne i haverne høstes løbende, og de fleste grøntsager får børnene med hjem, ligesom der flittigt samles nødder eller frø af de børn, som gerne vil eksperimentere videre derhjemme.

Dagene slutter der, hvor de startede, nemlig ved havelågen, hvor et pænt farvel bliver sagt, inden de skal tilbage til skolen på cykel eller med bus. Sæsonen slutter med en gennemgang af det, de har lært, og cirklen sluttes, når de giver jorden noget tilbage i form af møg fra staldene på godset. På skolen har børnene oftest i løbet af skolehavesæsonen arbejdet tværfagligt med grønne emner. Lærerne har været godt klædt på, da de inden skolehavestart har været til opstartsmøde i haven og kender programmets indhold og mål. Den sidste skolehavedag hænder det, at haveunderviseren får en fin samling af opgaver udført af eleverne, hvori deres oplevelser, og det de har lært, er beskrevet og tegnet.

Skolehaver som politisk strategi

Skolehaverne knyttet til Haver til Mavers forening kan være organiseret som skolenære skolehaver eller være centralt placeret. De skolenære ligger på skolens egne områder, og organiseringen samt etableringen foregår oftest for skolens egne driftsmidler. Fordelen ved denne type skolehave er blandt andet, at der bliver skabt et grønnere skolemiljø, klasserne skal ikke bruge tid eller økonomi på transport, og det er let for læreren at flytte undervisningen udenfor. Når skolehaverne er centralt placeret, er det nødvendigt for klasserne at kunne enten gå, cykle eller benytte bus. Fordelene ved de centralt placerede skolehaver er blandt andet, at de, grundet større arealer, oftest kan modtage flere klasser, og at der er en passioneret fagperson tilknyttet, som tilrettelægger undervisningen. Derudover kan en ekstern beliggenhed give en anden oplevelse samt inddrage lokalmiljøer og andre borgergrupper. Ofte vil de centralt placerede skolehaver være kommunalt finansieret og fungere som en slags skoletjeneste. I en del kommuner er skolehaverne indtænkt i forskellige politiske dagsordener såsom kultur, innovation, natur og bæredygtighed, medborgerskab og lokalsamfund, mad, uddannelse eller sundhed. De centrale skolehaver, som Lilliendal Skolehave, er altså afhængig af politisk opbakning og kommunal støtte. Lilliendal Skolehave har heldigvis for anden gang fået fornyet deres 3–årige kontrakt med Vordingborg Kommune.

I Haver til Maver-foreningen er man klar over, at der er behov for at få forankring af skolehaver på dagsordenen i kommunerne. De arbejder målrettet på at styrke de allerede etablerede skolehavers position i Danmark. Målet er, at alle skoler i landet skal kunne komme i skolehaver.

I mere end 400 år har skolehaver været brugt som læringsmiljø. De oprindelige formål bliver i dag bakket op af evidens, der peger på, at undervisning med inddragelse af havearbejde og madlavning blandt andet kan være med til at forbedre børns sundhedstilstand både mentalt og fysisk. Skolehavefeltet er måske mere højaktuelt end nogensinde, idet behovet for større miljøbevidsthed og naturforståelse er steget i dette århundrede. I dag tales der om ”nature deficit disorder”, fordi mennesker bruger så lidt tid i naturen og så meget foran skærme. Mange af de natur- og miljømæssige udfordringer, menneskeheden står over for i dag, skal løses af de nye generationer. Vi skal sikre, at disse nye generationer får deres verdensforståelse og deres lyst til at fortsætte hele livet med at lære fra den bedst tænkelige undervisning. Denne undervisning kan kun tilvejebringes ved at anvende de allerbedste læringsrum. Hvilke læringsrum kan være bedre end dem, der findes under solen i den friske luft med kontakt til jorden? Måske er det slet ikke så dårlig en idé at undervise i naturen - jordens bedste klasselokale.