Sæt scenen i dansk

Af Tine Longfors, CFU-konsulent

Jeg møder Susanne Agerskov Kruse til en snak om scenariedidaktikken i hendes danskundervisning.  Dernæst supplerer to af vores danskkonsulenter, Mette Bechmann Westergaard og Susanne Hansson, med fagligt input og idéer til, hvordan I selv kan arbejde videre med scenariebaseret undervisning.

Susanne Agerskov Kruse er uddannet lærer i 2002. Hun er dansklærer i udskolingen og læsevejleder på Fladsåskolen, afdeling Mogenstrup i Næstved.

“Jeg arbejder gennemgåede med sammenhængsforståelsen i min undervisning, så vi undgår for løsrevne aktiviteter,” fortæller Susanne. “Det er vigtigt, at det ikke er mig og min forståelse af sammenhæng, der er den røde tråd, men at eleverne kan følge tråden, ellers nytter det ikke, hvis eleverne skal lykkes. Dette gælder både i selve forløbene og mellem dem. Nogle ting er lettere at integrere end andre.

Sådan har jeg dog ikke altid arbejdet, men de sidste 5-10 år har det bevidst været noget, jeg tilstræber. Danskfaget består af mange elementer. Jeg kombinerer tingene, så jeg bruger det ene til det andet, hvor det giver mening. Noget bygger jeg op fra bunden, men jeg lader mig også inspirere fra forskellige steder, får idéer og bygger videre på dem afstemt til min egen undervisning og klasse.”

Kan du give et eksempel på, hvordan du arbejder?

“Jeg lavede fx i slutningen af sidste skoleår et forløb med min 7. klasse, der kombinerede arbejdet med filmen ‘Døde poeters klub’ med målet om, at eleverne skulle få kendskab til genretræk og skrivning af et formelt brev. 

Når du ser en film, har du allerede en scene og en situation, der er skabt med et bestemt afsender/modtager-forhold. Eleverne skulle med afsæt i filmens iscenesættelse af denne traditionsrige og strenge skole forestille sig at være skolesekretæren, der enten skulle:

1. Skrive et informationsbrev til nye forældre om bl.a. regler og rammer på skolen

2. Lave en opkrævning af skolepenge

3. Indkalde nye forældre til en informationsaften med dagsorden mv.

Denne opgave stimulerer en praksis og forestillingen om en reel situation. Jeg tror slet ikke, vi mødte en sekretær i filmen, men eleverne kender sekretærfunktionen fra deres egen skole og dagligdag.

Med valgmulighederne kommer elevens selvbestemmelse i spil i forhold til, hvad der giver mest mening for dem, så de vante spørgsmål ‘hvorfor skal jeg overhovedet skrive, hvem er jeg i denne opgave, og hvordan skal jeg skrive den?’ bliver nemmere for eleven at håndtere. De bruger deres kreative forestillingsevne, lærer at leve sig ind i rollen som sekretæren, bruger fagets faglige elementer og skaber et reelt produkt, hvor de har overvejet, hvilket sprog der hører sig til sådan en gammel, streng og traditionsrig skole. Med deres ordvalg lever de sig således ind i tonen og det formelle brevs genretræk, som vi sammen inden har gennemgået i fællesskab.”

At koble elev, fag og omverden

Af Mette Bechmann Westergaard, CFU-konsulent

Susannes måde at arbejde med Døde poeters klub rummer elementer af det, der i didaktikfaget går under navnet scenariebaseret undervisning. Her er man netop optaget af at binde det faglige indhold til tid, sted, rum og roller, så forståelsen af det faglige indhold ikke bliver abstrakt og spekulativ, men konkret og meningsfuld for eleverne. Scenarierne kan både være virkelige, som man eksempelvis kan se det i nogle Åben Skole-samarbejder, men vil ofte være af fiktiv eller forestillet karakter: Forestil dig, at du er journalistpraktikant på…

Det handler altså om at koble elev, fag og omverden tæt sammen i virkelighedsnære problemstillinger, så brugsværdien af de danskfaglige kompetencer bliver eksplicit for eleverne. Særligt to læremidler i dansk skiller sig ud som dem, der mest rendyrket har forsøgt at lægge en scenariedidaktisk ramme for deres arbejde med danskfaget. Det er henholdsvis Textlaboratoriet fra 2016 (Dansklærerforenings Forlag) samt Kaliber 7, 8 og 9 fra 2016-2018 (Alinea). Begge materialer henvender sig til udskolingen.

I Textlaboratoriets første kapitel bliver eleverne i en video præsenteret for direktøren for sportsfirmaet VALIS, der har indkaldt eleverne til et møde, fordi de gerne vil have netop deres generations bud på et nyt designprodukt til firmaets populære sportswear. Det nye produkt skal tage udgangspunkt i en tematisk ramme, som eleverne selv skal sætte og formidle sammen med produktet. Scenariet her tydeliggør arbejdets formål, elevernes rolle og produktets modtager, og med dette konkrete udgangspunkt bliver eleverne i første kapitel klædt på med et såkaldt teorifix til at arbejde med netop temaer i dansk. Kapitlet kommer omkring velkendte danskfaglige tekster som kunstmalerier, reklamer, digte og noveller, men inddrager også tegn og betydning i digitale tekster som sms’er, emojis og Facebook-profiler.

Både Textlaboratoriet og Kaliber er virkelig gode bud på scenariedidaktisk tænkning omsat til  danskfaglig praksis. Det giver derfor stof til eftertanke, at ingen af de to materialer for alvor har vundet udbredelse i den danske grundskole. Ét forsigtigt bud kunne være, at scenariedidaktiske forløb somme tider kan tage sig omfangsrige ud og efterlade lærerne tvivlende overfor, om alle elever er i stand til at løfte de faser i forløbet, der er mere elevstyrede.

Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at scenariebaseret undervisning ikke behøver at forme sig som langvarige projekter. Tænkningen kan også gøre sig gældende i små øvelser og helt korte forløb, som vi skal se det i det følgende, hvor vi tager udgangspunkt i to konkrete læremidler fra CFU’s samling.

En ternet bamse, en kriminel og en øko-bevidst mor

- scenariedidatiske idéer med udgangspunkt i Ternet Ninja

Af Susanne Hansson, CFU-konsulent

På mitCFU.dk kan du låne Ternet Ninja 1 som bog, e-bog og film. Ternet Ninja 2 trækker i dette efterår mange børn og voksne i biograferne. Bogen bag filmen kan også bookes til din undervisning.

Ternet Ninjas univers, fyldt med skæve personligheder og grovkornet humor, er en kreativ og motiverende ramme for scenariedidaktiske idéer til mellemtrinnet og udskolingen. Det styrker elevernes skriveproces, at de kender personerne fra flere vinkler og episoder i bøger og film.

Ternet Ninja 2

Da slynglen Phillip Eberfrø bliver løsladt fra et thailandsk fængsel, må Aske og den ternede ninja finde en måde at fange ham på. Derfor rejser de til Thailand, hvor store udfordringer – og Onkel Stewart – venter. Samtidig kæmper Aske med forholdet til kæresten Jessica, som måske mere er på udkig efter en ”bad boy”.

Elevopgaver – find klip/uddrag i Ternet Ninja 2, som gør dig klogere på netop din skrivesituation:

• Den ternede ninja og Aske er på en ny mission – lav en skriftlig kontrakt med missionens mål, midler, aftaler og underskrifter
• Aske og kæresten Jessica har udfordringer i deres forhold – skriv med ord og emojis et uddrag af deres sms-tråd
• Den narkosigtede Phillip Eberfrø løslades fra fængslet i Thailand – skriv en nyhedsartikel til BT.dk
• Onkel Stewart er i Thailand på besøg i Lucky Fucky Club – skriv et indlæg fra hans rejseblog
• Askes mor Sirene er i fuld gang med at sy ninjaens nye tøj og lave økologisk mad, der styrker fordøjelsen – tegn og skriv Sirenes indkøbsseddel
• Skriv med afsæt i Ternet Ninja et debatindlæg om sprogbrug og krænkelser
• Gå sammen med eleverne på jagt efter flere steder, hvor vi får foræret en situation, en målgruppe og en hensigt med tekstproduktionen.