Så kom dog ud… i natur/teknologi

Af Mikael Scheby, pædagogisk konsulent, CFU Absalon, mks@pha.dk

Ovenpå et langt corona-undervisningsår ved skærmen er det i den grad tid til at flytte undervisningen ud af huset - ud, hvor alle sanser aktiveres, og der er højt til loftet.

En stensamling er kun spændende, hvis man enten selv har fundet stenene på stranden eller i en grusgrav og har været ude og opleve på egen krop og med egne sanser, hvordan en smeltevandsrende eller et dødishul føles og ser ud. Det er her, at de gode historier skal fortælles: “...vi sætter tiden 10.000 år tilbage, hvordan så der ud her, hvor smeltevand har skabt renden, som ender nede ved fjorden, og hvordan så landskabet ud dengang mon?”

Eller hvordan blev Danmarks undergrund skabt med salthorste og kæmpestore kalkaflejringer?

Se evt. filmen “Da Danmark stod op af havet” på mitCFU.dk som optakt til forløbet: Da Danmark stod op af havet

Planlæg en tur til kyst eller grusgrav og book på forhånd hos CFU’s Udlånssamling “Feltgeografi”-kassen.  Sættet indeholder bl.a. redskaber til at undersøge sten med: “Feltgeografi”-kassen

Idéer til undervisningsforløb fra Nationalpark Thy: Find og sorter sten på stranden (Thy12)

Eller fra Skoven-i-skolen: Sten på stranden

Komplet undervisningsforløb på naturteknologi.dk: Naturteknologi Sten

Brug også den komplette samling af mineraler og bjergarter fra CFU’s Udlånssamling og sammenlign med de sten, som I selv finder på stranden eller i grusgraven: Mineraler og bjergarter

Det geologiske kredsløb er et af de ældste kredsløb, som vi forholder os til på jorden og i naturfagene. Ledeblokke, som vi kan finde på stranden, hedder sådan, fordi de “leder” til det sted, de er skabt. Man kalder dem også for “vandreblokke”, fordi de er “vandret” fra det forholdsvis lille sted, hvor de er skabt.

Tager vi fx en kinnediabas, som er let genkendelig, især når man kommer vand på den, ved vi, at den sten kommer fra Sverige – nærmere bestemt et område lige syd for Vänern, hvor den er skabt i slutningen af den geologiske tidsalder Perm (300-250 millioner år siden). Ud fra det kan vi sige noget om, hvordan isen har bevæget sig henover Sverige og Danmark i istiden og har taget en stor mængde kinnediabaser med. Andre ledeblokke er skabt andre steder i Norden og kan findes andre steder i Danmark, og tilsammen fortæller de en historie om Danmark under og efter istiden.

Se fx denne korte animation, som handler om de sidste 140.000 år af Danmarks historie: Istiden

Læg blandt andet mærke til, hvordan Danmark så ud for 100.000 år siden under optakten til den seneste istid, hvor en stor del vand blev bundet i en flere km tyk iskappe i både Skandinavien og Nordamerika. De seneste to istider har formet det Danmark, som vi kender i dag. Se evt. disse to korte film om, hvordan Danmark er kommet til at se ud, som det gør i dag: Landskabsudvikling i Danmark efter istiderne  og Weichel istiden

Hvorfor mon Røsnæs ved Kalundborg er forholdsvis flad på nordsiden og meget kuperet på sydsiden? Hvor på Sjælland kan man finde randmoræner, og hvad er et dødishul? Kom ud i landskabet og find isens aftryk. På YouTube-kanalen “Undervisnings-lokalet” kan du finde korte illustrerede forklaringer på blandt andet landskabsdannelse i Danmark efter istiden: Istider og landskabet i Danmark

På CFU har vi udviklet et geologisk stjerneløb i samarbejde med Astra og Naturhistorisk Museum. Kasserne kan lånes på CFU’er i hele landet, og til dem hører forløb sat op i Find2learn, som man selv kan tilpasse sin aktuelle lokalitet. Har man ikke adgang til Find2learn, kan alle opgaver også printes ud og laves som et almindeligt stjerneløb rundt på skolens område: Geovidenskab

Derfor… brug CFU i din undervisning og KOM UD…

Unger elsker det og har brug for det - det samme har den spirende interesse for naturvidenskab.