Så kom dog ud...

Af Mikael Scheby, pædagogisk konsulent for naturfagene

Den nyudgivne nationale sundhedsprofil for danskerne viser mange positive ting om danskernes sundhed, men viser også, at der er en stigning i antallet af specielt unge, der er i mistrivsel. Og hvordan hænger det så sammen med udeskole?

I Teachout, TrygFondens udeskoleprojekt fra 2014-15, blev der lavet 4 ph.d.-afhandlinger omkring forskellige aspekter af børn og udeskole (udgivet i 2018). I flere af dem bliver bedre trivsel blandt eleverne nævnt og målt som en effekt af udeskoleforløbet.

I anden forskning ses det også, at vores amygdala er markant mindre aktiv, når vi opholder os i naturen kontra i urbane miljøer. Det er blandt andet amygdala, der styrer stresshormonet adrenalin i vores krop, og mindre aktivitet i amygdala betyder mindre adrenalin i kroppen.

Vi ved også, at det er sundt at være aktiv, og det er også sat i en naturbaseret sammenhæng i en australsk undersøgelse. Det viser sig nemlig, at der er væsentligt flere positive effekter ved at være aktive i naturen end “bare” at være aktiv generelt. Og hvad kan vi så bruge det til?

Der kan være mange udfordringer forbundet med udeskole, og det er sjældent de pædagogiske udfordringer, som nævnes, men tit de mere praktiske som skemalægning og vejrusikkerhed.

På CFU har vi opbygget et nyt sæt, som kan fungere som base for udeskoleaktiviteter i en periode. Sættet består af en letvægtsklasse lavvu, siddeunderlag, skriveplader med clips, bålkurv, lamper og et par inspirationsbøger - alt sammen pakket i rygsække, som ikke er tungere, end man kan tage det med ud til udvalgte naturområder, så man har en vejrtæt base som udgangspunkt for ens udeskoleundervisning.

Selve lavvuen er nemt sat op på ca. 20 minutter og er velegnet som samlingssted for klassens udeskoleaktiviteter.

Til udeskoleundervisningen vil jeg også lige (igen) reklamere for nogle af vores undervisningsaktiviteter, som er rigtigt gode at bruge udenfor.

Geologikasserne ’Geovidenskab’ er opbygget i et samarbejde mellem Astra, Danmarks Naturhistoriske Museum og CFU Danmark.

Kasserne kan lånes på CFU’er i hele landet, og til dem hører forløb sat op i Find2learn, som man selv kan tilpasse sin aktuelle lokalitet. Har man ikke adgang til Find2learn, kan alle opgaver også printes ud og laves som et almindeligt stjerneløb rundt på skolens område.

Kasserne kan tilpasses undervisning i natur/teknologi fra 5.-6. klasse og til geografi i udskolingen omkring pladetektonik mm.

Og når man nu er i felten og har fokus på sten og mineraler, kan man jo tage feltgeografisættet med ud også.

Planlæg en tur til kyst eller grusgrav og book på forhånd hos CFU 'Feltgeografi'-kassen. Sættet indeholder bl.a. redskaber til at undersøge sten og mineraler med.

Når nu der er så stor evidens for at det - på alle måder - påvirker både vores sundhed og øger elevernes trivsel at lave flere udeskoleaktiviteter, hvorfor gør vi det så ikke?

Skal det sættes på skemaet ligesom i Norge, hvor alle elever mindst 1 dag om ugen skal undervises udenfor? Eller har vi i al vores store massive fokus på  makerspaces og teknologiforståelse fuldstændigt glemt, hvordan man laver udeskoleundervisning?

Hvem skaber skolen og dens dagsorden? Går vi stadig ind for almen dannelse, og hvordan skal vi egentlig definere almen dannelse i 2023?