Professionelle læringsfællesskaber

Af Line Maxen, pædagogisk konsulent, lima@pha.dk

Hvis vi som lærere og pædagoger skal lykkes med at skabe gode lærings- og trivselsmiljøer for skolens forskellige elever med forskellige læringsforudsætninger, så er der stor enighed i forskningen om, at vi bliver bedre gennem et stærkt og professionelt samarbejde.

Deprivatisering og en undersøgende tilgang

Når teamsamarbejdet udvikler sig til et professionelt læringsfællesskab, så er elevernes læring i centrum, og gennem samarbejdet får man øje på udviklingsfremmende handlemuligheder, som man måske ikke så, da man var alene om opgaven. Deprivatisering af praksis er en forudsætning, da det er nødvendigt at fortælle om, hvad der sker inde i hinandens klasser. På den måde kan lærere og pædagoger gøre deres praksis til genstand for andres reflekterende blikke.

Eleverne skal blive så dygtige, som de kan, samtidigt med at skolen skal være til for alle, og det kræver udvikling af den professionelle praksis. Mange teams kæmper med udfordringer dagligt, og håndteringen af denne kompleksitet kalder på teams, der sammen udvikler nye veje, og som gennem den tænkning, der kendetegner et professionelt læringsfællesskab, udvikler et dobbelt læringssyn, nemlig både teamets egen læring og elevernes læring.

Lærings- og dataforståelse

De professionelle læringsfællesskaber sigter specifikt på at skabe de betingelser, der hjælper lærere og pædagoger til at blive dygtigere til at undervise, fordi fremragende undervisning og høje læringsniveauer går hånd i hånd. For at kunne undersøge, om eleverne flytter sig – både fagligt, socialt, personligt og kognitivt – kommer databegrebet i spil. Data er her den viden, som vi kan samle op fra undervisningen – tegn, der viser os, hvordan eleven flytter sig. Data kan være alt fra observationer og elevfeedback til test og trivselsundersøgelser og meget andet.

Fire centrale spørgsmål, der driver professionelle læringsfællesskaber

I et professionelt læringsfællesskab beskæftiger man sig med, hvordan man som professionel bedst kan samarbejde med hinanden om at udvikle undervisningen. Især disse fire spørgsmål driver et professionelt læringsfællesskab: 

• Hvad er det, vi ønsker, at eleverne skal lære?
• Hvordan kan vi vide, om eleverne lærer noget?
• Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer?
• Hvordan kan vi differentiere undervisningen, så alle elever stimuleres bedst muligt?

At lave god skole for eleverne er en opgave, der aldrig slutter og aldrig lader sig fastsætte på en formel. Og netop derfor må professionelle i skolen til stadighed undersøge, reflektere, afprøve og evaluere praksis i professionelle læringsfællesskaber.

Janni Lynge Paysen er lærer, it-vejleder og PLC-koordinator på Campusskolen i Ringsted. Vi har spurgt Janni, hvordan teamudviklingen i retning af professionelle læringsfællesskaber fungerer i hendes team. Teamet har gennem flere år arbejdet med at implementere PLF og oplever nu, at de drifter som et PLF og på den måde også oplever, at teamsamarbejdet er overgået til et mere refleksivt og praktisk niveau.

Janni har nogle teser om, hvad det gør ved teamets syn på egen praksis og beslutningsansvar ud fra de erfaringer, som hun har gjort sig med udviklingsprocessen indtil nu. Vi bringer herunder et interessant interview med Janni som inspiration til selv at udvikle teamsamarbejdet i retning af et professionelt læringsfællesskab.

Fakta

”Et professionelt læringsfællesskab er en inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision, og som støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data - og sammen lærer nye og bedre tilgange. Det professionelle læringsfællesskab fremmer læring og trivsel for børn og unge gennem udvikling af de professionelles egen læring.” - Dufour & Marzano (2015)

Link til podcast

Lyt til afsnittet af podcasten Praksis, hvor forfatteren af artiklen folder området yderligere ud. Du finder det her i Spotify eller i din foretrukne podcast-app.

Vi spørger Janni Lynge Paysen, Campusskolen i Ringsted

Hvorfor arbejder dit team som PLF?

Vi har arbejdet med PLF over de sidste 8-9 år, jeg har været med siden 2015. Da Campusskolen er en 8-sporet udskolingsskole, er det nødvendigt og ikke mindst muligt at arbejde i PLF om både fag og klassers trivsel.

Og så arbejder vi selvfølgelig som PLF, fordi vi har en ledelse og et ressourceteam (jeg selv inklusiv), der påtaler det og har/har haft stort fokus på det på dagligt plan (i drift) såvel som på udviklingsplan. Vi er organiseret sådan, at meget af vores arbejde ikke ville kunne lade sig gøre uden PLF. Vi har både fagteams og klasse-/klyngeteams. Fagteams er delt op i årgangsteams, hvor årgangens lærere i faget mødes (jævnligt) og (store) fagteams, hvor alle fagets lærere mødes 4-6 gange årligt.

Herudover har vi en form for klyngeteams, der består af 3-5 klasser på en årgang og lærerne, der er knyttet til disse klasser. Lærerne i klyngeteams (kaldet X- og Y-teams, i alt 7-9 klasser pr. årgang) deler kontaktlærerrollen og har et tæt, dagligt samarbejde om klassernes og elevernes personlige, sociale og til dels faglige trivsel.

Hvad er dine bedste oplevelser?

Helt klart det stærke teamsamarbejde. Man lærer hinanden meget at kende, når man arbejder så tæt sammen. Vi har en del forberedelse sammen ud over det skemalagte ugentlige teammøde, og vi kommer helt ind på livet af hinanden. Det er sjovt!

Hvad styrker det?

Vores indbyrdes afhængighed, som er skabt gennem flere års kulturopbygning, og som nu er en del af vores arbejdsplads’ identitet. Styrken er, at alle i teamet er ligeværdige, og man tager fælles beslutninger. Det betyder også, at vi står til ansvar over for hinanden - og at alle kender ”spillereglerne” - vi trækker på samme hammel.

Og igen - de boosts, det giver, når vi arbejder med udviklingen på vores personalemøder.

Helt konkret har vi et værktøj (vi kalder det Plan A), som er vores fælles, dynamiske aftaledokument i teamet.

Hvad kan være svært?

Det er en tidskrævende opgave, også selvom der er afsat tid til det i såvel opgaveoversigt som kalender. Men jo flere, der skal beslutte sammen, jo mere tidskrævende er det. Til gengæld står vi stærkere, når vi står sammen, og jeg vil påstå, at vores beslutninger er mere velovervejede.

Jeg kan også se, at der har været en kløft fra at gå fra privatpraktiserende underviser til selvledet team. I lang tid har vi som team haft behov for en leder, der kunne godkende vores beslutninger for os eller ”bestemme”. Men nu begynder jeg at ane tendenser til, at teamene påtager sig selvledelse og kan tage beslutninger uden at få afdelingslederens ”velsignelse” først. Dels fordi vi bliver bevidste om selvledelsesopgaven, dels fordi lederne ”skubber” os i den retning. Det er ikke noget, man kan tage for givet, at et team er i stand til fra starten.

Hvis man arbejder med PLF - især i fagteam-sammenhæng kan man nogle gange blive nødt til at droppe sine fede forløb eller idéer til undervisningen for at gå med teamets beslutninger. Det kræver tilvænning, for man kan godt føle, at ens idéer eller arbejde ikke er ”godt nok” eller ikke bliver taget godt imod af de andre. Og det gør måske lidt ondt. Men i et stærkt PLF-team handler det jo ikke om den enkeltes behov, men netop om, hvad teamet (altså fællesskabet) beslutter, og så skal man være tro mod den beslutning.

Hvordan optimerer det jeres samarbejde?

Når først PLF kører/er i drift, er PLF det samme som samarbejde. Vi har så mange kompetencer i spil - både fagligt og menneskeligt - som ikke ville komme frem i lyset i en privatpraktiserende undervisning. Og jo bedre vi bliver til PLF, des hurtigere bliver beslutningsprocesserne.

Hvordan hjælper PLF jer til at udvikle jeres faglighed og at tale om elevernes læring?

I min optik er det netop to af hjørnestenene i PLF: Udvikling af faglighed og trivsel. Når vi arbejder i PLF, bliver hele organisationen klogere sammen. Men der er meget at lære, og det kan virke som en stor mundfuld.

Fagligt udvikler vi os i fag/fagligheder, men også på tværs af fag/fagligheder. Det giver også plads til andre koncepter som tværgående samarbejde og projektorienteret undervisning.

Og når vi arbejder så tæt sammen om stort set alt (!), taler vi hele tiden om elevernes læring og trivsel.

Janni Lynge Paysen, Campusskolen i Ringsted