Podcast i undervisningen

Podcastproduktion kræver hverken et stort udstyrsstykke eller særlige tekniske kompetencer. De kompetencer og færdigheder, elevernes skal beherske, understøtter og understøttes hele vejen af faglige aspekter.

Hvorfor podcast?

Som lærere står vi altid i det dilemma, at der er langt flere spændende genrer, tekster, temaer og forløb, der byder sig til, end der er plads til på årsplanen. Så hvorfor skal vi netop gøre plads til arbejdet med podcast? Her er fem gode bud:

1. Podcasten er et medie i rivende udvikling. Det betyder, at der netop nu produceres fortællinger i høj kvalitet om aktuelle emner.
2. Podcast er en simpel måde at producere noget, der kan anvendes og  distribueres uden for klasseværelset, hvilket ofte er motiverende for eleverne.
3. Elever med læse- og skrivevanskeligheder oplever, at de er ligestillet med klassens øvrige elever, når det gælder lydfortællinger. De kan pludselig fokusere al deres energi på at opleve, undersøge, forholde sig til og producere.
4. Podcastanalyse og -produktion giver eleverne mulighed for at træne de byggeklodser, som mundtlig formidling består af: Tempo, tryk, pause, styrke og toneleje.
5. At producere podcast vil gøre eleverne til  bedre lyttere og omvendt.

Iscenesæt lytteoplevelsen

Når vi lytter til podcast, er der rig mulighed for at iscenesætte selve oplevelsen. Lav fx en radiobiograf ved at mørklægge klasselokalet og bed eleverne medbringe puder, så de med lukkede øjne og blødt henslængt kan danne indre billeder, mens podcasten afspilles.

En anden mulighed er at sende eleverne ud i par på en gå-og-lyt-tur i nærområdet. Man kan på forhånd instruere dem i at lave et lyttestop, hvor de kan diskutere lydfortællingen med deres gåmakker, inden de fordyber sig i resten.

Der er også den mulighed at lade eleverne tegne små elementer fra lydkulissen på et stykke papir, mens de lytter. Det kan både være med til at fastholde koncentrationen, så elevens øvrige sanser ikke forstyrrer  lydoplevelsen, og fungerer samtidig som en begyndende note til den egentlige faglige undersøgelse af teksten.

Hvilke podcast?

Podcast kan grundlæggende inddeles i to undergenrer: Talepodcasten og den historiefortællende podcast. Den første fremstår som en samtale mellem to eller flere mennesker, der enten indtager rollen som vært eller gæst. Det kan handle om alt fra historie og true crime til politik og musik. Talepodcasten bruger som regel kun ganske få virkemidler og fremstår som et forholdsvist uredigeret liveunivers.

Den historiefortællende podcast har derimod en stærk narrativ struktur, der på mange måder spiller på fiktionens virkemidler. Her opereres der ofte med en fortæller, der fungerer som lytterens følgesvend i et dramaturgisk plot, der kan byde på både flashback, varsler, cliff hangers, tomme pladser samt et forførende lydunivers.

Der eksisterer et væld af podcast, der både er gratis, underholdende og relevante for målgruppen af elever i grundskolen. Et godt sted at starte kunne være med de seks anbefalinger her på siden.

Faglig undersøgelse af podcast

Der er efterhånden udgivet en række læremidler, der kan være med til at pege på, hvordan vi kan arbejde med lydfortællinger i undervisningen. Trine, Frederik og Jonatan May udgav i 2017 materialet Lydfortællinger, og Mikkel Aslak er aktuel med bogen Podcast i skolen, der beskæftiger sig mere bredt med lydfortællinger i alle fag. Begge materialer kan naturligvis lånes på CFU.

Fælles for de fleste materialer om podcast er, at de tre kategorier stemmer, dramaturgi og lyd underkastes en faglig undersøgelse. Her bliver eleverne eksempelvis fortrolige med sonofaglige begreber som reallyd, lydeffekter, lydbroer og skillere. Men til stor glæde for både lærere og elever vil mange opdage, at der findes adskillige danskfaglige værktøjer i den allerede eksisterende værktøjskasse, som også har forklaringskraft i forhold til lydfortællinger. For eksempel vil vinkler som personkarakteristik, kildetyper, sprog og temaer også være relevante her.

At producere en podcast

Udstyret er ofte mere tilgængeligt, end man går og tror. Når eleverne skal optage lyd til deres podcast, hvad enten det er speak, effektlyde eller reallyde, så kan de optage direkte på det device, de arbejder på. Det kan være direkte på computeren, iPad’en eller telefonen. Det er altid en god idé at arbejde med mikrofoner. Mikrofoner øger lydkvaliteten betragteligt. Hvis man ikke har adgang til mikrofoner, kan man bruge elevernes egne headsets. Knaphulsmikrofoner er en billig måde at anskaffe sig mikrofoner. Hvis man ønsker at arbejde med et mere professionelt setup, er det også muligt at låne alt fra mikrofoner til  studiesetup via CFU.

Udover optagelse af lyd er redigeringen vigtig. Det er her, man klipper sin podcast sammen og lægger de virkemidler på, som understøtter lydfortællingen. Der findes mange ressourcer, som er frit tilgængelige på nettet. Eksempelvis har YouTube en lang række lydbidder, som man frit kan hente og bruge. Ligeledes er der tilgængelige programmer som WeVideo (SkoleTube), Audacity og Garageband (til iPad). Ved deling og online-arbejde er det vigtigt at være opmærksom på GDPR.

Fem fif til produktion

• Lyt med særligt fokus, som er i overensstemmelse med jeres produktioner. Eks. hvordan får de en bestemt stemning frem? Hvilke lyde bruger de? Lyt evt. til kortere uddrag.
• Start med meget korte  produktioner. Sæt fokus på ét virkemiddel og få klip.
• Arbejd med produktionsordrer, ligesom vi arbejder med skriveordrer. Sørg også for at indarbejde tekniske krav, fx overdriv med effektlyde.
• Planlæg jeres podcast. Vælg genre og fortælleform, inden I går i gang. Arbejd med storyboard.
• Start med simpelt udstyr. Brug telefon, en mikrofon og brug et tæppe eller jakke til at skabe en god studielyd på skolen.

Anbefalinger til podcast

Den modigste pige (11 min.) fra Konfettifabrikken. Om Malala Yousafzai. Indskoling og mellemtrin.

Fire patroner på lommen, serie på 5 afsnit (a 27 min.) om Rane Willerslevs ekspedition til Sibirien. Fra 6. klasse.

Hvor naive var Brittas børn? (20 min.) fra Genstart på dr.dk. Om retssagen mod Britta Nielsens børn. Udskoling.

Radionauterne (20 min.) er en podcast for mellemtrinnet. Børn stiller spørgsmål om naturvidenskab og kultur til voksne eksperter.

Drengen på knallerten (27 min.) fra Third Ear. Fiktionaliseret radiodokumentar. Udskoling. 

Landet på den anden side (10 afsnit a 10-15 min.). Lydfortælling om Alex på 13 og mødet med en anden verden, af Kenneth Bøgh Andersen. Hentes via DR Skole.