Kursus for engelsklærere i Dublin - Informationsmøde
Trænger du som engelsklærer til at få brugt og trænet dit eget engelsk? Samtidig med at du bliver klogere på at tilrettelægge engelskundervisning, der kan rumme de store niveauforskelle, der ofte er på elevernes engelskniveau? Så tag med til Dublin i april 2026!
CFU Absalon arrangerer en uges kursus i Dublin for engelsklærere fra 19. til 24. april. Og det bedste af det hele: Det er så godt som gratis! Tilmeld dig informationsmødet og hør nærmere om kursusindhold, tilmelding, praktiske informationer, hvad det kræver at komme med og meget mere.