Gå til hovedindhold

Konferencen Børnehaveklasseleder 2025

Få ny faglig viden og konkret inspiration til din hverdag i børnehaveklassen.

Tilmelding

Tilmeld dig her senest d. 10. april 2025 (eller så længe der er ledige pladser)

Tid: 15. maj 2025 kl. 9-15.50
Sted: Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
Pris: 1.550 kr.

Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 72481930 (kursusnr. S25-208). 

Program

8.30-9.00 Ankomst og morgenmad

9.00-9.10 Morgensang og velkomst

9.10-10.10 Det tænkende klasserum og matematisk opmærksomhed - hvordan kan vi få eleverne til at tænke, så de lærer?  v/ Margit Holm, pædagogisk konsulent, CFU Absalon

10.10-10.20 Nye læremidler i mitCFU v/ Mette Bech, pædagogisk konsulent, CFU Absalon

10.20-10.40 Pause

10.40-11.40 Sprogvurdering i børnehaveklassen - det nye nationale redskab v/ Nina Haselbach, sprogkonsulent, Odense Kommune

11.40-12.00 Alle ord tæller v/ Mette Bech, pædagogisk konsulent, CFU Absalon

12.00-13.00 Frokost og udstilling

13.00-14.45 Lær og leg med lyd v/ Rikke Bundgaard, lærer og forfatter og Line Degn Christensen, læsevejleder og forfatter

14.45-15.00 Pause

15.00-15.45 Hvad skal vi lege? v/ Bjarne List Nissen, komponist og forfatter 

15.45-15.50 Tak for i dag.

Oplæg

Det tænkende klasserum og matematisk opmærksomhed - hvordan kan vi få eleverne til at tænke, så de lærer?

v/Margit Holm, pædagogisk konsulent, CFU Absalon

Med Building Thinking Classrooms har canadiske Peter Liljedahl udfordret kendte undervisningsmåder og peget på nye praksisser i klasserummet. 

I oplægget vil vi se nærmere på, hvordan praksisser, der er bærende i det tænkende klasserum, kan se ud i børnehaveklassen. Gennem praktiske eksempler afprøver vi undersøgende opgaver, herunder hvordan vi som undervisere kan spørge, når sigtet er at sætte lys på elevernes muligheder for tænkning og forståelse i forhold til matematisk opmærksomhed. 

Sprogvurdering i børnehaveklassen - det nye nationale redskab 

v/ Nina Haselbach, sprogkonsulent, Odense Kommune

Sprog åbner 1000 døre - også ind i de sociale og faglige fællesskaber, som børnene møder, når de starter i skole.

Fra august 2024 skal den nye obligatoriske sprogvurdering være med til at kvalificere de beslutninger, vi træffer ift. tilrettelæggelse af undervisningen for alle børn og sprogindsatsen for det enkelte barn i børnehaveklassen.

Nina Haselbach vil i dette oplæg tale ind i den nye sprogvurdering; hvad kan den - og hvad kan den ikke? Nina vil også komme med flere konkrete eksempler på, hvordan resultater fra sprogvurdering kan læses og omsættes til en sprogpædagogisk praksis både for børn med sprogstøttebehov og for hele klassen.

Lær og leg med lyd 

Rikke Bundgaard, lærer og forfatter og Line Degn Christensen, læsevejleder og forfatter

I dette oplæg får du præsenteret 8 læse-stavestrategier suppleret af et væld af legende og motiverende aktiviteter og praksisøvelser, som du kan tage med hjem og bruge i din klasse. Aktiviteterne og den strukturerede træning er inspireret af den anerkendte canadiske begynderundervisning, hvor man arbejder systematisk og med mange gentagelser for at give eleverne sikkerhed i de forskellige læsestavestrategier. 

Alle dansklærere ved, at det er vigtigt at arbejde med lyd- og læsestavestrategier i begynderundervisningen for at give eleverne en god start på den første læsning. Men for nogle elever er det vigtigt, at arbejdet med fx bogstavlyde, stavelsesdeling, rimfamilier og drillevokaler strækker sig over et længere forløb – ja, faktisk bliver noget, man genbesøger og træner hver dag.

Men det kan være en udfordring at finde tilstrækkeligt mange forskellige aktiviteter til en struktureret og tilbagevendende undervisning, der rummer mange gentagelser – uden at eleverne føler, at træningen bliver kedelig og monoton. Den udfordring får du inspiration til i dette oplæg, hvor eleverne skal bruge deres hænder og krop til at lære med.

Hvad skal vi lege? 

v/ Bjarne List Nissen, komponist og forfatter

Bjarne List Nissen afslutter dagen med et 45 minutters musikalsk indslag med masser af god energi og glæde.

Vi skal på rundfart i hans seneste bog ”Hvad skal vi lege? Sange fulde af liv, legelyst, fis og ballade”. Til alle sangene er der aktiviteter, der får børnene til at udfolde deres kreativitet og musikalitet. Og det bedste er, at det hele er lige til at gå til og blive glad af, også for de voksne. 

Bjarne List Nissen har haft en lang karriere som musiklærer, komponist, instruktør og korleder. Måske kender du ”Nu vågner savannen”. 

Arrangører