"Kommer der krig i Danmark?"

Af Karina Bruun Houg, pædagogisk konsulent, CFU Absalon

Spørgsmålet kommer fra en pige i 5. klasse og er helt naturligt. Eleverne ser måske dagligt billeder af krig i medierne eller hører voksne snakke om krig. Men hvordan håndterer vi elevernes bekymringer? Og kan vi undervise i krig i de yngre klasser? Denne artikel giver et indblik i, hvorfor og hvordan vi kan undervise i krig, samt en række anbefalinger til læremidler og vinkler.

Krig i nutid og fortid

Dine elever påvirkes af mediebilledet og møder op til undervisningen med stor interesse og bekymringer om krig. Mulighederne for at følge aktuelle krige, i fx Ukraine og Gaza, er uendelige. Det samme er spekulationerne og holdningerne i de aktuelle krige. Aktualiteten kan i stedet bruges til at undervise i noget, der ellers godt kan ligge lidt fjernt for eleverne; krige i historisk perspektiv samt temaerne ‘krig og flugt’ i forskellige fremstillingsformer i fx danskundervisningen.

Eleverne kan gennem fortællinger om krig få en fornemmelse for krigens årsager og forløb, men også krigens mange nuancer, aktører, forestillinger og perspektiver. Fx har der også i fortidens krige været brugt misinformation som “våben” i forbindelse med krig, ligesom krig altid har medført frygt og flugt. At arbejde med krigens mange nuancer kan styrke elevernes kritiske tænkning (kortlink.dk/2pcmy). I historieundervisningen underviser vi ofte i krig, men også i fred. Fortidens krige er fortidens “motor” og har skabt store forandringer, fx i forhold til teknologier, grænser, styreformer m.m. Fagligt kan der arbejdes med elevernes kausalitetsforståelse og scenariekompetence. Hvilke forskellige mulige scenarier er der for krigen i Ukraine? Hvad ved vi fra andre krige? Hvornår og hvordan slutter krigen? De forskellige løsninger kan give eleverne håb.

Krig er et mangesidigt fænomen, som forbindes med ødelæggelse, død, umenneskeligt og afskyvækkende. I historisk perspektiv kan krig også opfattes som en nødvendighed, der skaber udvikling og forandring. Kunne fx Nazi-Tyskland have været besejret uden krig?

Kan vi lære af krig i historien, så fortiden ikke gentager sig? Både ja og nej. Selvom vi arbejder med krigens grusomheder i historisk perspektiv, så er det ikke ensbetydende med, at fortidens handlinger ikke gentager sig. Hver historisk periode er unik og kan ikke gentage sig, men alligevel skabes der ofte analogier, fx ‘har vi en ny kold krig’? Disse analogier er ikke altid hensigtsmæssige, da det kan give os et forkert billede af nutidige krige og konflikter. Alligevel er der behov for, at vi udvikler vores historiske bevidsthed om fænomenet krig. Hvilke historiske erfaringer har vi med neutralitet vs. samarbejde? Hvordan håndterer vi flygtninge? Skal der regulering og rationeringer på fødevarer og fx brændstof?

Elevernes møde med krig

Når vi sætter krig på skoleskemaet, så skal vi være opmærksomme på, at krig kan være et følsomt og kontroversielt emne. I klassen sidder der måske elever med krigs- og flugterfaringer fra fx Ukraine. Dansk Røde Kors har udarbejdet et konkret materiale “Når krig bliver virkelighed” (kortlink.dk/2pcn2). Eller der kan være elever, der føler sig “på den ene” eller “den anden side af krigen”, fx elever med jødisk eller palæstinensisk baggrund. Her kan det være nødvendigt først at arbejde med et trygt læringsmiljø (kortlink.dk/2pcmz) og øvelser, der styrker demokratiske fællesskaber (kortlink.dk/2mkkp). Det skal ikke afholde os fra at tage aktuelle krige og konflikter med i undervisningen, så længe vi forsøger at nuancere gennem forskellige perspektiver.

Dine elever kan i mødet med krigens voldsomme og ubehagelige billeder og historier reagere emotionelt, mens nogle af dine elever vil møde emnet med fascination, og andre kan endda reagere med humor og ironi. Det er vigtigt, at du som lærer kan rumme og giver plads til disse forskellige reaktioner i klassen (Hildegunn Johansson, Folkeskolen.dk, kortlink.dk/2pcn3). Samtidigt er det også vigtigt, at du hjælper eleverne med at forholde sig til krig på en faglig måde.

Læremidler om krig – kan og skal man indleve sig i krigens mange facetter?

Der findes mange forskellige læremidler om krig, og mange læremidler (grundbøger og portaler) i historie behandler fortidens krige ud fra et politisk og et strukturelt perspektiv. Det kan være nødvendig for at forstå krigens forløb og forskellige aktører. Grundbogen er dog sjældent nok. Eleverne skal også have mulighed for at indleve sig i fortidens mennesker (Loa Bjerre, emu.dk, kortlink.dk/2pcn4). Hvordan var/er det at være i krig? Hvordan håndterede fortidens mennesker krigens mange udfordringer? Her kan du som lærer vælge forskellige tilgange:

• Krigens forskellige spor og genstande. Lån en genstandskasse på CFU eller besøg dit lokale museum, fx udstillingen “Roskilde mellem håb og frygt” på Roskilde Museum eller Mosede Fort og et af deres mange undervisningstilbud (se mere herunder).
• Krigens mange fortællinger og erindringer, der åbner for en indlevelse i den pågældende tids verdensbilleder og grundlag for at træffe valg. Dette kan være gennem breve og dagbøger (fx brevefraskyttegraven.dk), forskellige skønlitterære medier (fx bøger og film, kortlink.dk/2pcvn) eller forskellige dilemma- og rollespil (kortlink.dk/2pcn5).

Samtale om krig – også i de yngste klasser

På CFU har vi en række billedbøger og materialer, der lægger op til samtaler om krig. Materialerne handler samtidig om venskab og familieliv, og den enkelte lærer kan skrue op eller ned for de “voldsomme, overvældende og følsomme” emner. I lærervejledningen til bogen “Historien om Bodri” kan du læse mere om formidling af følsomme emner til yngre elever.

Du finder forslag til konkrete læremidler fra mitCFU.dk her på vores hjemmeside: 

> Samtale om krig - også i de yngste klasser

Museer som læremidler – krop, sanser og indlevelse i krig

Vi har spurgt forskellige lokale museer på Sjælland, hvordan de underviser og formidler krig. Læs, hvilke tanker Louise Dahl Rasmussen fra Roskilde Museum og Kira Funder Kristensen fra Mosede Fort gør sig om undervisning og læring om krig.

Roskilde Museum: Mellem krig og frygt

Af Louise Dahl Rasmussen, undervisnings- og udviklingsansvarlig

> Hjemmeside: roskildemuseum.dk/undervisning-roskilde-museum

I udstillingen ”Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig” tilbyder vi eleverne et lokalt perspektiv på, hvordan Den Store Krig, 1. verdenskrig og Den Kolde Krig har påvirket hverdagslivet i og omkring Roskilde.

Med udstillingen ønsker vi at vise, hvordan man har levet i skyggen af de tre krige, som på hver deres måde har påvirket de mennesker, der har levet i byen. Vi ønsker, at eleverne får et indtryk af håb og frygt, og hvordan det har påvirket hverdagslivet, forestillinger og handlinger.

I undervisningsforløbet ”Roskilde mellem håb og frygt” skal eleverne arbejde med genstande som kilder til historien i kombination med arkivalsk materiale såsom breve, fotos, illegale blade, avisartikler og satiretegninger m.m. De bliver også stillet forskellige dilemmaer, hvor vi har fokus på historisk empati, hvor eleverne får mulighed for at skifte perspektiv og ser menneskers handlinger og forestillinger ud fra tidens forestillinger.

Når eleverne tager hjem fra museet, så håber vi, at de har lært, hvordan de tre krige har påvirket livet lokalt i og omkring Roskilde. Derudover har eleverne anvendt historisk empati, hvor de har fået en fornemmelse af, hvordan forestillinger, håb og frygt har påvirket de mennesker, der har levet og ageret i Roskilde i skyggen af de tre krige ud fra tidens perspektiv.

Mosede Fort: På kanten af krig

Af Kira Funder Kristensen, undervisnings- og udviklingsansvarlig

> Hjemmeside: mosedefort.dk/undervisning

Undervisningen fokuserer primært på Danmarks rolle under 1. verdenskrig, og hvilke dilemmaer der er forbundet med at være neutral i en verdenskrig.

Vores undervisning er meget dialog- og dilemmabaseret, men som museum er materialiteten også et meget vigtigt didaktisk grundprincip i vores undervisning. Genstande, specielt når de håndteres, virker bare stærkt! Vi vil også gerne fremhæve de sanselige og kropslige praksiserfaringer som et vigtigt didaktisk grundprincip for os. Eleverne kommer jo ikke bare på museet med deres hoveder og bevidsthed – de har også kroppen med.

I undervisningsforløbet Krig og kostråd smager eleverne fx på historien, når de laver sparemad anno 1917 ved de autentiske vandrekogeborde, og arbejder dermed med mad og sundhed i et historisk perspektiv. Eleverne undersøger, hvorfor mad var vigtigt for Danmark under 1. verdenskrig og drøfter undervejs i forløbet både datidens og nutidens kostanbefalinger.

Når eleverne tager hjem fra museet, håber vi, de har lært, hvordan 1. verdenskrig påvirkede livet i Danmark, og at de kan tage stilling til fortidens dilemmaer og koble dem til vores egen tid samt kriser og krige i vores tid.