Hvorfor skal eleverne rejse til Rhodos, når de ikke kender Randers?

CFU-konsulent Tine Longfors Clausen har mødt Rune Halskov, 43 år, lærer på 21. år. Erfaring fra efterskole, folkeskole og privatskole. Vores skole er en af de kun 2 grundskoler med Erasmus-projekt på Vestsjælland, der har haft Erasmus, KA2-partnerskabsprojekter med udveksling af elever med andre europæiske skoler. Har de sidste 4 år fungeret som ”International Coordinator” på Høng Privatskole og fortsætter med nye projekter.

Bliv skarp på den internationale dimension

Hvad er din skoles vision i forhold til internationalisering?

Vi ønsker, at alle elever, der forlader Høng Privatskole, har en god sprogforståelse og et aktivt ordforråd. De skal nemlig alle have kommunikeret med jævnaldrende elever i andre lande og således have erfaring med at gøre sig forståelig og samarbejde på trods af sproglige barrierer.

Dette gennem Erasmusprojekter og på lejrskole. De vil opleve at være repræsentanter for ikke bare sig selv og deres familie, men for deres skole og deres land.

At arbejde internationalt støtter også perfekt op om vores samlede Skoleprofil, hvor vi satser på Faglighed, Relationer & Sundhed. Vi kalder det Visdom, Venner & Vitaminer – og de internationale udvekslinger er et kæmpe bidrag ind i relationsdelen, et stort bidrag ind i fagligheden og også et bidrag ind i sundhed, i forhold til f.eks. kost og sundhedskultur i andre lande.

Vores vision er endvidere, at det internationale samarbejde er medtænkt i årsplanerne, og at alle klasser hvert år laver aktiviteter, der styrker dette arbejde.

Hvad er de tre vigtigste argumenter for at arbejde internationalt?

Helt klart elevernes udvidede syn på sig selv og den verden, de er en del af. Dette skarpt forfulgt af de venskabsbånd, der dannes både eleverne imellem og i høj grad også personalet imellem. Der er mange flere gode grunde til at starte internationalt arbejde op, men det tredje har for mig været muligheden for at observere, præsentere og diskutere menneskesyn, dannelse, uddannelse - at få perspektiv på min egen undervisning.

Hvorfor gik I gang og hvordan?

Vi gik i gang på mit initiativ. Jeg var i den grad inspireret af det, min hustru fortalte om det Comenius-projekt, hun deltog i. Jeg besluttede, at sådan nogle oplevelser ville mine elever vokse af - og helt sikkert også mine kolleger og jeg.

Efter en snak med ledelsen og en drøftelse på et personalemøde fik jeg grønt lys til at undersøge muligheder og prøve at få os med i et projekt om entreprenørskab. Jeg fik også titlen “International Coordinator” - og det forpligter jo, så var det ellers bare med at komme i gang.

Min bedre halvdel anbefalede eTwinning til at få kontakt med lærere, der ligeledes ledte efter partnere til projekter. I daglige tale er eTwinning en “dating portal” for Europas lærere, og det var overraskende nemt at få kontakter - det svære var helt klart at vælge og at korrespondere med så mange spændende mennesker. Det kan godt virke helt overvældende. Så snart kontakten var oprettet, forlod vi partnere eTwinning og kommunikerede via mail og Skype og siden også Messenger.

Kan du give et eksempel, hvor du tydeligt kan se, at det har gjort en forskel?

I vores første projekt havde vi en 8. klasses dreng med til Olsztyn i Polen. Han var først ikke sikker på, om han ville melde sig til projektet, for han syntes, at hans engelsk var alt for dårligt. I kommunikationen op til udvekslingen og i ugen hos værtsfamilien fandt han ud af, hvor god han egentlig var, men også at han manglede ord og så var ret god til at bruge kropssprog. Hjemme igen kunne engelsklæreren næste ikke kende ham. Han deltog pludselig aktivt i det mundtlige arbejde og forbedrede konstant sit ordforråd. Han fortalte senere, foran alle skolens elever med forældre, at nu gav det mening for ham at lære sprog - ja, måske endda også tysk!

Der er mange andre eksempler, som f.eks. når eleverne oplever deres værtselever tiltale deres lærere hr., fru og frk., eller når eleverne skal bære uniform, eller når skolegården har 3 meter høje vægge, og man skal forbi en vagt for at komme ind og ud, eller oplevelsen af at besøge en skole, hvor man ikke må komme ud i frikvartererne. Det er alle oplevelser, der har skabt store refleksioner hos vore elever, der efterfølgende har overvejet, hvordan vi tiltaler hinanden, om frihed til at vælge tøj, at vores skole ikke føles som et fængsel, og at det faktisk er rart, at vi har udeordning hele året i alle frikvarter. Når elever selv erkender, at flere måder er brugbare, men at f.eks. vores åbne skolegård ned til vejen giver eleverne et større ansvar for ikke at gå ud. Som en elev sagde: “Måske vi bliver mere selvstændige af at få et ansvar, fremfor at andre hele tiden fortæller os, hvad vi skal” - og det kan jeg jo kun være enig i.

Er det ikke bare et enormt stort arbejde at deltage i et internationalt projekt i forhold til effekten deraf?

Ingen tvivl. Det er et kæmpe arbejde! Det skal man være klar over. Der er heller ingen tvivl, hos mig; det er det hele værd. Effekten kan måske ikke direkte måles, men jeg har tydeligt kunne mærke den. De elever, der har været værter for udenlandske elever, og de som har været gæster hos familier i vore partnerlande, er alle mere vokset med opgaven og virker mere selvsikre, mere tillidsfulde i forhold til ‘fremmede’ - altså færre fordomme. En stor del er også tydeligt blevet mere reflekterende og nysgerrige. Vi er jo ret privilegerede, men alligevel virkede det, som om de var mere stolte af deres uddannelse.

Hvorfor skal eleverne rejse til Rhodos, når de ikke kender Randers?

Selv om der kan være langt til Randers fra Vestsjælland, så er kulturen og værdierne hos familierne der nok ikke så grundlæggende forskellige fra det kendte hjemmefra i Høng. Ved at møde en anden kultur som gæst, og ikke turist, får eleverne en forståelse for den anden kultur og derigennem en større forståelse for deres egen kultur. Ligeledes når de er værter og skal præsentere deres hjem, deres skole og deres land, får de en langt dybere forståelse for, hvem de selv er. Så gevinsten er dobbelt. Forståelse for andre og bedre egenforståelse.

Randers er i øvrigt også vigtig at besøge, men potentialet i besøget på Rhodos eller i Rio Maior er bare så meget større - en oplevelse for livet.

Hvordan forbereder I eleverne til internationalt arbejde/internationale projekter?

Det er et af de områder, vi udvikler på, og som fylder i vores visionsarbejde - vi er nemlig stadig i gang med at bruge vore første erfaringer til en strategi for hele skoleforløbet. I de yngste klasser skal der allerede laves klasse-Skype med elever i andre lande, hvor der vises produkter, synges, danses og siges enkelte ting på engelsk. På mellemtrinnet bliver kontakten og opgaverne mere lagt ud til den enkelte. I overbygningen kan eleverne ansøge om at deltage som værter eller gæster i projekterne, og alle vil i 9. klasse møde nogle af dem, de har haft kontakt med, når der arrangeres lejrskole.

Der er altså fokus på tidlig sproglæring, men også at historie perspektiveres ud over Danmarks grænser. 

Det er i de små ting, som at gøre eleverne bevidste om, at de er verdensborgere… Hvor er din trøje fra? Jeres bil? Jeres mad? Hvem fandt på alfabetet? Talsystemet? Fortnite? Tænk, hvor ville verden se anderledes ud, hvis vi ikke samarbejdede over grænserne.

Selvfølgelig er det vores opgave at hjælpe de næste generationer til at føle sig trygge ved at samarbejde og finde gode løsninger på tværs af landegrænser - der er nok af udfordringer, der kræver netop det.