Hvordan håndterer vi det "onde" i undervisningen?

Af Karina Bruun Houg, pædagogisk konsulent

Det næste forløb på din årsplan handler om holocaust, men hvordan griber du det bedst an? Hvilke læremidler skal du vælge, og hvilke aktiviteter vil være oplagte at inddrage? Og hvordan oplever eleverne egentligt disse ømtålelige og svære emner, som vi lærere præsenterer for dem i undervisningen?

Denne artikel handler om at undervise i holocaust og andre grusomme emner i historie, men også i dansk eller tysk. Artiklen handler også om nye perspektiver og læremidler, som du kan få inspiration til i et kursusforløb på CFU i skoleåret 2023/24 og i efteråret 2024. 

 

Et nyt obligatorisk kanonpunkt i historie

Fra skoleåret 2023/24 skal eleverne også undervises i Rigsfællesskabet og holocaust. Kanonpunkterne er historiske nedslag, der markerer brud, forandring eller begivenheder med særlig betydning. Elever skal møde kanonpunkterne i løbet af 3. til 9. klasse, men det er op til den enkelte lærer, hvor meget de enkelte emner skal fylde i undervisningen.

Holocaust bliver en tilføjelse til det eksisterende kanonpunkt om augustoprøret og jødeaktionen 1943 og begrundes ud fra handlingsplanen mod antisemitisme, som den tidligere regering præsenterede i januar 2022.

Fra 2022 iværksatte Børne- og Undervisningsministeriet en ny indsats, der skal opkvalificere lærerne i at undervise i emnet holocaust og andre folkedrab, hvor der tilbydes praksisnære kursusforløb samt nye, eksemplariske forløb og materialepakker. Dette har betydet, at vi som CFU kan tilbyde gratis kursusforløb og nye undervisningsmaterialer. 

 

”Det er ondt, sådan var det. Det var bare ondt alt sammen”

Citatet er fra en elev i 8. klasse. Mange fag, ikke kun historie, dansk og tysk, underviser i grusomme emner, hvor begrebet ondskab står helt centralt. De fortællinger og eksempler, der knytter sig til “ondskab”, kan på mange måder være motiverende, fascinerende og engagerende for de fleste elever, mens andre elever vil opleve dem anstødelige, kontroversielle og ømtålelige.

Men skal vi så undervise i emner som fx folkedrab? Selvfølgelig skal vi det! Vi skal som lærere selvfølgelig være opmærksomme på, at flere elever, end vi regner med, faktisk bliver påvirket eller stødt følelsesmæssigt, når de møder “ondskab” i læremidlerne, fx i historiebogen eller portalen, i autentiske billeder fra KZ-lejre eller i spillefilm som fx Napola eller Fuglene over sundet. Inklusion, eksklusion, at være på flugt, ondskab m.m. kan være svært at håndtere for eleverne. Måske bliver de triste på de historiske aktørers vegne, eller måske kan det være så svært at håndtere, at eleverne vælger ironi eller humor? Vi skal være forberedt på, hvordan vi vil håndtere materialet og emnet fagligt, så eleverne udvikler kompetencer til at kunne håndtere lignende emner og materialer, også når de møder det uden for skolen. 

Undervisning i holocaust i mange fag - ikke kun historie

Undervisning i holocaust og andre folkedrab foregår ikke kun i historietimerne, men også i andre fag som fx dansk, tysk, kristendomskundskab og samfundsfag. Der er i forbindelse med Børne- og Undervisningsministeriets nye indsats blevet udviklet en række eksemplariske forløb og materialepakker, som findes på hjemmesiden www.aldrigmere.dk.

De nye læremidler bliver introduceret på de praksisnære kursusforløb, som udbydes af CFU landet over. På kurset kan du bl.a. opleve Stantons model 'Folkedrabets 10 stadier' gennem “klemmeøvelser” eller få mulighed for at perspektivere til andre folkedrab gennem det nye dilemmaspil om folkemordet i Rwanda. Formålet med kurset er at drøfte forskellige faglige og didaktiske perspektiver på holocaust, fx en opmærksom på, hvilke aktører eleverne møder gennem læremidlerne, og hvordan de fremstilles. Her kan der skelnes mellem offer versus gerningsmand eller tilskuere versus hjælpere.

Gratis kursusforløb om holocaust og andre folkedrab 

Hvorfor tage på kursus om holocaust og andre folkedrab?

Fra 2022 iværksatte Børne- og Undervisningsministeriet en ny indsats, der skal opkvalificere lærerne i at undervise i emnet holocaust og andre folkedrab, og du kan derfor tilmelde dig en række gratis kurser i hele landet. Det første kursusforløb er allerede afviklet og udbydes igen i foråret 2024 og efteråret 2024. Se alle datoer på www.aldrigmere.dk. 

På kurserne vil der være en række faglige oplæg fra førende forskere på området. Du kan opleve et eller flere af følgende perspektiver og personer, alt efter hvilket kursus du tilmelder dig:

• Undervisning i holocaust og andre folkedrab – hvad med eleverne? v. ph.d. Hildegunn Johannessen 
• Muligheder og udfordringer i undervisningen om holocaust. v. underviser og lærebogsforfatter Solvej Berlau
• Arven fra Holocaust v. historiker og forsker Sofie Lene Bak
• Holocaust-forskning – før, nu og i fremtiden v. lektor og forsker Therkel Stræde 
• Folkedrab i Bosnien-Herzegovina – vidnesbyrd som kilder v. historiker Tea Sindbæk Andersen.

Hvilke workshops kan du vælge på kurserne?

• Historien om Bodri, en billedbog til mellemtrinnet: Kan man undervise i holocaust ud fra en børnebilledbog? Hvorfor skal ikoniske Anne Frank ikke stå alene – og hvad har børnetegninger og interneringen af de danske politifolk med holocaust at gøre? 

• Dilemmaspil og historiske scenarier, udskolingen: Vi har udviklet to dilemmaspil, som handler om henholdsvis tyske jøders situation efter Krystalnatten og om folkedrabet i Rwanda. Som historiske scenarier faciliterer spillene indlevelse i og indsigt i aktørernes dilemmaer og valg af handlinger i den givne kontekst. 

• Turen går til… om studieture til de mørke steder: Hvilke dilemmaer møder vi som lærer, når vi tager på studietur til “de mørke steder”? Denne workshop sætter fokus på studieture, museumsbesøg eller andre steder, der kan knyttes til “de mørke sider” af historien. 

• Dansk Jødisk Museum som læringsrum: Hvordan arbejder Dansk Jødisk Museum med historien med udgangspunkt i de danske jøders flugt i oktober 1943? Workshoppen inddrager eksempler fra museets udstilling og museets undervisningstilbud.