Gå til hovedindhold

Huskunstnerordningen - Åben Skole

Lektor Birgit Brænder har undersøgt Huskunstnerordningen med fokus på billedkunstprojekter i folkeskolen.

Af Birgit Brænder, lektor, Professionshøjskolen Absalon

Huskunstnerordningen har eksisteret siden 2006 og er etableret under Statens Kunstfond/Kulturministeriet med henblik på at støtte samarbejder imellem kunstnere og institutioner, der kan bidrage til at give børn og unge en forståelse af den kunstneriske proces samt en kritisk og nysgerrig tilgang til kunsten.

Det er et krav fra Statens Kunstfond, at der skal være tale om et ligeværdigt samarbejde imellem kunstneren og den ansvarlige projektleder på institutionen.

Husknustnerordningen - Skulpturer i skoven

Når jeg taler med kunstnere, har de ofte givet udtryk for, at der er alt for få timer til faget i skolen. Imidlertid strækker billedkunstfaget sig nu igennem næsten hele skoletiden og er blevet prøvefag. Nogle har også ytret, at det burde være kunstnere, der underviste i billedkunst og ikke lærerne. Jeg blev derfor nysgerrig efter at vide, hvad undervisningen gik ud på, når huskunstnerordningen var i spil.

Jeg foretog en grundig undersøgelse af samtlige støttede huskunstnerprojekter på landsplan i året 2019. Heraf havde kun en del projekter decideret med folkeskolen at gøre, og en meget lille andel var rene billedkunstprojekter. Billedkunstfaget indgik dog i mange tværfaglige og tværkunstneriske samarbejder. Som udgangspunkt skal det siges, at jeg betragter ordningen som et fantastisk tilbud. Den rummer særdeles fine muligheder under den rette forvaltning. Det er dygtige kunstnere, der håndplukkes af Statens Kunstfond til projekterne. 

Undersøgelsen resulterede i mange fund – heraf også elementer, der kan problematiseres:

Fx ser man på nogle skoler mere besøget af huskunstneren som et eksotisk og ikke så fagligt indslag i hverdagen. I andre sammenhænge bliver eleverne ”arbejdsbier” for kunstneren og udfører vedkommendes værk, hvilket måske ikke medfører de innovative kompetencer, som faget billedkunst ellers gerne skulle. Der er også eksempler på, at kunstnerne fraviger deres hverdagspraksis og underviser, ligesom de selv blev undervist i deres egen skoletid. I flere tilfælde halter det tætte samarbejde – billedkunstlæreren bliver den, der holder styr på gemytterne, imens kunstneren står for undervisningen.

På positivsiden kan fremhæves, at eleverne får indblik i et erhverv og en bevidsthed om, at man faktisk kan uddanne sig til billedkunstner, at det ikke kun er en hobbybeskæftigelse, men noget, man kan ernære sig ved.

Derudover er der selvfølgelig forløb, der brager igennem med aktualitet, nytænkning, involvering og visuel kommunikativ styrke. Et af disse fandt jeg i Guldborgsund Kommune, hvor samtidskunstnere, lærere og elever har arbejdet i projektet ”Her, hvor vi bor”. Eleverne har udført værker i – og foretaget kortlægning af – det offentlige rum, som skulle henlede beskuernes opmærksomhed på lokalområdets kvaliteter.

De arbejdede multimodalt med film og med installationer af poesi-skilte til positiv forstyrrelse i byrummet. Eleverne støbte mindesten til steder, som de nøje udvalgte som prisværdige, og en kilometerlang rød tråd forbandt stenene og guidede beskuerne rundt ved ferniseringen. En række kæmpeskulpturer af dansende figurer af grene blev rejst i et nyligt anlagt skovområde, hvor de tog imod publikum.

(For yderligere, se artikel i Billedpædagogisk Tidsskrift, nr. 4, 2020: ”Huskunstneren er en samarbejdspartner – ikke en gæstelærer”. Birgit Brænder.)

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Find Praksis på din skole eller læs med her.

Praksis 6 forside

Denne artikel er udgivet i Praksis 6, 2021.