Gå til hovedindhold

At holde balancen med begge hjul på jorden

Et sundhedsfremmende åben skole-projekt på Sakskøbing Skole - med samarbejder på tværs.

Af Tine Longfors Clausen, projektleder og pædagogisk konsulent

Gitte Porsmose, Broen til Bedre Sundhed har været projektleder i Sund Uddannelse, som blandt andet rummer cykelprojektet Begge Hjul på Jorden. Gitte har været den faste tovholder og sparringspartner for lærerne på Sakskøbing Skole, Eskilstrup Skole, Holeby Skole og Rødby Skole og bindeleddet mellem skoler, region, kommuner, uddannelsesinstitutioner og TrygFonden, der har doneret midler til indsatsen. 

Præsentation af lærere i artiklen

Vivi Madsen, Sakskøbing Skole, lærer på 18. år og Malene Ilsø, Sakskøbing Skole, lærer på 20. år

Jeg møder Gitte og lærerne Vivi og Malene til en snak om et nyligt overstået forløb, der taler ind i, hvordan folkeskolen helt praktisk bliver afsæt for sundhedsfremme, læring og trivsel.

Begge har deltaget i Broen til Bedre Sundhed i projektet Sund Uddannelse. I ”Begge Hjul på jorden” har et cykelklassesæt været ramme for bl.a. idrætsundervisning og færdselslære. Projektet kan give gode ideer til din undervisning, hvor eleverne bruger egne cykler.

Vi har arbejdet meget struktureret og brugt driverdiagrammer og forbedringsmodellen. Det har været godt givet ud. Vi skulle vælge cykler og finde et egnet lokale på skolen, lave retningslinjer for rengøring og vedligehold
Malene Ilsø, Sakskøbing Skole

Projektet

Hvad handler projektet om?

Det handler om at bruge cykler til at skabe gode rammer for varieret ude- og indeundervisning. Vi vil gerne i højere grad inddrage det omgivende samfund i undervisningen, og cyklerne giver os muligheden for at komme længere omkring. Samtidig gør det bevægelse til en naturlig del af skoledagen, og vi kan se, at de klasser, der har været mest involverede, oftere cykler til skole end andre børn, siger Gitte.

Hvad overraskede jer mest ved forløbet?

Hvor dårlige elever faktisk kan være til at cykle. Det kom bag på os. Det var simpelthen nødvendigt med øvedage ude på sportspladsen. F.eks. at køre med én hånd eller i ring. Hvordan rækker jeg hånden op for at vise, at jeg vil standse? At kende reglerne, siger Vivi.

Hvordan kan cyklen være omdrejningspunkt for sundhed og læring?

Her på Sakskøbing Skole har vi brugt cyklerne til idræt og færdselslære. Mange elever stod nærmest af, når vi ramte den første bakke, og var helt færdige halvvejs på de første ture. De oplever nu, at de kan meget mere, end de regnede med, siger Vivi.

Andre skoler har brugt cyklerne til at finde frem til steder, der har relevans for andre fag at besøge - f.eks. havde Eskilstrup Skole musik i det fri, siger Gitte.

artikel

Hvordan byggede I forløbet op rent praktisk?

Vi har arbejdet meget struktureret og brugt driverdiagrammer og forbedringsmodellen. Det har været godt givet ud. Vi skulle vælge cykler og finde et egnet lokale på skolen, lave retningslinjer for rengøring og vedligehold, siger Malene.

Fortæl om eleverne og deres udbytte?

Alle de elever, der deltager, får noget ud af det. De vokser, når de får styr på gear og bremser og kan være med på længere ture. Men særligt de elever, der er lidt skoletrætte, har haft gavn af det. Det er en stor styrke at kunne lade dem gå i værkstedet og rode, at de kom på kurset ”Kloge Hænder”, lærte en masse om noget, der gav mening for dem og fik nogle succesoplevelser med det, siger Vivi.

At være eller ikke at være på hjemmebane i folkeskolen, fortæl lidt om det.

Eleverne overskrider grænser, når de kører på cykel, også på en anden end deres egen. Mange var bange for at cykle og for at cykle i flok. Flere lærere er pludselig også på udebane, og flere af dem vælger også at bruge deres egen cykel, siger Vivi.

Hvordan kan et cykelværksted være en social øvebane?

Dem, der er med, danner nye sociale relationer og er sammen med andre, der har samme interesse. Der er plads til noget værkstedshumor, samtidig med at de trives i at få praktiske færdigheder og mærke, at de kan noget, man kan bruge på arbejdsmarkedet. Det skaber meget høj trivsel.

Hvordan skabes ejerskab hos alle?

Ejerskab er lig med interesse. Så vores opgave er at gøre alle interesserede. Men også at stille spørgsmålstegn ved, om alle skal føle ejerskab. Man kan ikke gøre det halvt, så vi støtter dem, der gerne vil, med kurser og inddragelse, og så lader vi andre gøre det, de hellere vil og er gode til, siger Vivi.

Hvad kan de enkelte på skolen bidrage med fra pedel til elev, lærer og ledelse?

På en meget lang cykeltur til Rødby kørte vores pedeller med os i en følgevogn. Vi punkterede flere gange, så det var heldigt, at de ville og fik opbakning af ledelsen til at bruge tid på det, siger Malene.

Hvordan skal der prioriteres?

Vi har haft fokus på penge, tid og ”tvang”. Vi skal forvente mere af de ansatte og ”tvinge” kollegaer til at bruge de nye muligheder så meget som muligt. Og så skal der være fokus på trafiksikkerhed og vedligeholdelsesdelene. Det er et must, man ikke kan springe over. Tiden handler om, at eleverne skal starte langt tidligere med at arbejde med trafiksikkerhed, siger Vivi.

artikel

Kan I lave en 5 trins guide til, hvordan man kommer i gang på skolerne med lignende forløb?

  1. Drøm stort. Vi satte ord på, hvad kunne vi tænke os, hvis alle muligheder var der.
  2. Vær konkret på de realistiske behov.
  3. Få ledelsen med. Det er afgørende for prioritering og tid.
  4. Erkend, at niveauet for engagementet er forskelligt.
  5. Do it. Do it. Do it. Spring ud i det. Prøv det af og ret til.

Cyklen som læringsredskab

Cyklen har stort potentiale som læringsredskab, men der skal mere til end bare at sætte eleverne på cykler. Det pædagogiske indhold bliver påvirket af nye faktorer: Vejr, afstand, klassens sammensætning og formåen m.m. Det frembringer overvejelsen, om der er behov for en særlig cykeldidaktik.

Læring sker ikke af sig selv - og såvel elever, skoler, lærere og pædagoger er forskellige. Derfor må det pædagogiske personale gøre sig grundige pædagogisk-didaktiske overvejelser og ud fra kendskabet til elevgruppen vurdere, hvilken cykeldidaktik der bør tages i anvendelse.

Cyklen kan gøre det muligt at nå flere læringsarenaer – f.eks. i skoven med biologilæreren. Men det er også vigtigt at tilkoble cykeloplevelsens erfaringsdannelser, og her er underviserens arbejde med cykelturens formål, planlægning og sammenhæng med undervisningen altafgørende.

Cyklen kan bidrage til, at eleverne begriber, at læring ikke kun er abstrakt, men noget der er i verden – og lige uden for døren. Foruden at give mening til bevægelse, udvide elevernes verden og gøre læring begribelig kan cyklen altså være sammenhængsskabende på et helt eksistentielt niveau.

Drift af cykler

Det anbefales, at der er en tovholder i cykelværkstedet, gerne teknisk personale, der har ansvaret for det samt for en eventuel valgfagsundervisning ”Kloge Hænder” og vedligeholdelsen af cyklerne. Det har stor betydning, at der er et overskueligt og let tilgængeligt værksted samt opbevaring, så cyklerne er nemme at tilgå og altid er trafiksikre.

Trafiksikkerhed

Det anbefales, at færdselskontaktlæreren tager ansvaret for koordineringen af årshjul med gangprøver samt lille og stor cyklistprøve. Det anbefales, at der er et kommunalt eller tværkommunalt netværk, hvor der udvikles pædagogiske cykelanbefalinger på tværs af skoler og i samarbejde med kommunens park og vej samt politiet. Vedligeholdte cykler, børnenes cykelfærdigheder og kendskab til procedure ved gruppecykling har stor betydning for trafiksikkerheden.

Kollegaerne

Det anbefales, at færdselskontaktlærer arranger cykeltur og introforløb for det pædagogiske personale, så alle personaler

  • er trygge
  • kender de sikre cykelruter i skolens nærområde
  • kender regelsæt og tegn ved gruppecykling
  • kender procedure omkring opbevaring og brug af cyklerne
  • har kendskab til undervisningsmateriale hos Rådet for Sikker Trafik og digitale redskaber som Find2Learn

Inklusion

Trygge elever og forældre er en forudsætning for at få alle med. En tålmodig og anerkendende tilgang til både børn og forældre er vigtig. Nedbryd cykeltræningen i små elementer, både hjemme og på skolen. To skridt frem og et tilbage er en naturlig del af forløbet. Anerkend, at det er svært, og prøv nye tilgange i træningen. 

Vigtige budskaber fra Rådet for Sikker Trafik

Hvorfor undervise i cykling?

Børn bliver sikre og gode cyklister, hvis de får mulighed for at øve sig. Børn, der cykler til skole, koncentrerer sig bedre og får mere ud af undervisningen. Børn, der kan transportere sig selv, oplever større selvstændighed og har flere muligheder.

Er dine elever klar til at cykle alene i trafikken?

Test dem med Cyklistprøven – du finder den på sikkertrafik.dk/cyklistprøve

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Trafik og bevægelse

Trafik og bevægelse hænger naturligt sammen. Oplevelsesbaseret læring er en god tilgang til trafikundervisningen. Bring cyklen ind i undervisningen. Du finder komplette forløb med tilhørende lærervejledning på sikkertrafik.dk/SKOLE

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Find Praksis på din skole eller læs med her.

Forside af bladet Praksis 4

Denne artikel er udgivet i Praksis 4, 2020.