Historiefaget og læremidler anno 2023

Karina Bruun Houg interviewer Jens Aage Poulsen, som i mange år har været passioneret og engageret i udviklingen af historieundervisningen i Danmark, blandt andet gennem videncentret HistorieLab og gennem udgivelse af læremidler til historiefaget. Jens Aage har blandt andet deltaget i  projektet PaL (læremiddel.dk). Projektets formål var at kortlægge og bidrage til en forståelse af læreres og elevers brug af læremidler.

I dette interview vil Jens Aage komme ind på aktuelle problemstillinger ved historiefaget i dagens Danmark samt udfordringer og potentialer ved læremidler i faget.

Hvordan vil du karakterisere historiefaget i skolen i dag?

Der bliver heldigvis stadig flere engagerede og dygtige lærere, der underviser i faget, og færre, som bliver pålagt at undervise i faget – uden at have interesse i og tilstrækkelige forudsætninger herfor. Sammenlignet med fag som dansk, engelsk og matematik, der har flere timer, og som er under større bevågenhed med test, prøver osv., foregår historieundervisningen meget forskelligt – både i form, valg af indhold, og hvordan undervisningen tilrettelægges.

Groft sagt kan man ud fra et fagdidaktisk perspektiv måske karakterisere historieundervisningen ud fra tre yderpositioner: En traditionel, hvor et eller flere læremidler bestemmer undervisningens form og indhold, og hvor hovedvægten lægges på, at eleverne tilegner sig læremidlernes fortælling om fortiden – uden nødvendigvis at forholde sig til dem. En historiebevidsthedsdidaktik, hvor de pågældende elevers umiddelbare interesser og livsverden spiller en  afgørende rolle for valg af indhold. En fagdidaktik begrundet i historisk tænkning, hvor det centrale i undervisningen er, at eleverne øver sig i fagets disciplinære tilgange som fx at analysere kilder.

Selv om den enkelte lærers typiske måde at tilrettelægge undervisningen på kan placeres mere eller mindre “tæt” på en af yderpositionerne, kan hendes undervisning ind imellem formentlig også placeres i andre positioner.

Fortiden er historieundervisningens objekt. Som det fremgår af faghæftet, Fælles Mål 2019, er sigtet med faget, at eleverne skal kunne bruge det, de lærer i faget, som baggrund for at forstå deres samtid og reflektere over deres fremtidsmuligheder. 

Spørgsmålet er, om fortiden i sig selv “glemmes” eller får en lidt stedmoderlig behandling i undervisningen? Selvfølgelig undervises der om fortidige begivenheder og personer. Men gives der tid og rum til, at eleverne skifter perspektiv, oplever, bliver optaget af og lever sig ind i en given fortid på dens egne præmisser? Det er jo en afgørende forudsætning for, at historie giver mening for eleverne, og at de opnår den sammenhængsforståelse, som fagformålet taler om.

Hvad mener du, er det væsentligste, som eleverne skal lære i historiefaget?

Vi holder skole for dannelses- og uddannelsesmæssigt at ruste eleverne til fremtiden. Det er også en opgave, som påhviler historiefaget. Det betyder, at  den historiske viden – forstået som indhold og metoder – som eleverne tilegner sig i undervisningen, skal vælges og tilrettelægges, så den har en fremtidsrettet betydning for eleverne.

Læreren kan således ikke nøjes med at undervise om biskop Absalon, fordi han er på fagets kanonliste. Hun må finde de aspekter ved Absalon og hans tid, der for det første åbner op for elevernes oplevelse, indlevelse og fascination af pågældende fortid, og som indeholder elementer af viden, som har betydning og er relevante for eleverne i nu- og fremtiden.

Der er to nye kanonpunkter på vej til historiefaget om Rigsfællesskabet og Holocaust. Kan du knytte en kommentar og konkrete anbefalinger til de to punkter?

Kanonlisten består af “punkter” eller “nedslag” med fokus på bestemte begivenheder og personer. Rigsfællesskabet er i tid og rum langt mere omfattende end et punkt. Det bliver derfor interessant at se formuleringen af det endelige kanonpunkt. Under alle omstændigheder rummer Rigsfællesskabet en række aspekter, der er relevante i historieundervisningen, og som har betydning for eleverne i nu- og i fremtiden. Det gælder fx klimaudfordringer og sikkerhedspolitik i en verden, der formentlig i mange år ud i fremtiden bliver mere konfliktfyldt polariseret.

Holocaust bliver tilføjet det kanonpunkt, der nu hedder Augustoprøret og Jødeaktionen 1943, og som egentlig er to selvstændige begivenheder. Der er ingen tvivl om, at nazisternes systematiske folkemord på mere end 6 mio. mennesker bør indgå i historieundervisningen. I den sammenhæng er det dog væsentligt – i et fremtidsrettet perspektiv – at der også undervises i andre folkemord og ikke mindst i mulige forklaringer på, hvad der kan få almindelige mennesker til at udføre ondskab af den kaliber, og hvad man evt. gør/kan gøre for at forhindre tilsvarende overgreb.

Hvilke udfordringer oplever du, at lærerne møder i brug af fagets læremidler?

De fleste analoge og digitale læremidler har ét niveau i fremstillingen af en historisk begivenhed. Mange lærere oplever, at en del af deres elever har svært ved at læse og forstå indholdet i de tilgængelige læremidler, og de efterlyser læremidler, som giver flere muligheder for differentiering.

Læremidlerne er i høj grad informerende om fortidige forhold. Det hører til sjældenhederne, at en elev på eget initiativ – og helt frivilligt – beskæftiger sig med et læremiddel. Læremidlerne kunne i højere grad appellere til elevernes fortidsblik, der fremmer elevernes fascination, nysgerrighed og indlevelse i den givne fortid.

Hvilke konkrete anbefalinger kan du give historielæreren i brug af fagets læremidler?

Læremidlerne er ikke i sig selv en garanti for god undervisning. Det er afgørende, at læreren bruger sin professionelle kompetence og kendskab til de konkrete elever til at tage stilling til, hvilke elementer af læremidlet, der kan bruges, og hvordan det evt. skal redidaktiseres.

Er der andre aktuelle udfordringer i historiefaget, der er væsentlige at kende til?

Det er forbundet med flere udfordringer at undervise i historie. En af de væsentlige er, at læreren har begrænset tid til at forberede sig. En anden er, at kurser og efteruddannelse i historie prioriteres lavt.