Fem skarpe om matematikvejlederen
Hvordan vejleder man en kollega, der ikke ønsker vejledning - men tydeligvis har brug for det? Læringskonsulent Mette Spodsberg giver et bud på dette og fire andre spørgsmål.
Tine Longfors Clausen har mødt Mette Spodsberg, læringskonsulent på Antvorskov Skole i Slagelse til en snak om matematikvejlederrollen.
Mette, hvad er sjovest ved at være matematikvejleder, og hvad er det sværeste?
Det er sjovt, når børnene bliver klogere. Historien om læreren, der så den unge, som ikke kunne forstå eller lide matematik i en samtale. Herfra vidste læreren, hvordan en tilgang til faget kunne tilrettelægges for den unge. Historien om børnene, som deltog på en arbejdsdag og viste lærerne, hvordan de kunne forstå og udvikle regnestrategier. Historien om lærerne, som efter en arbejdsdag med fokus på egne og hinandens kompetencer og potentialer lavede SMART-mål for indsatser for deres tre årgange. Samarbejdet fortsatte i fagudvalget, og indsatserne blev justeret med alles kompetencer i spil.
Hvordan får man den nye viden, man tilegner sig, ud til kollegerne, så det ikke bare er noget, de hører om, men også får ind i deres undervisning - samtidig med de er presset på alt det, de skal nå?
Et eksempel på, hvordan vi arbejder med ny viden, og hvordan den kommer ind undervisningen, er med aftaler om, hvad den skal bruges til. Vi arbejder med modellen SMART, som andre steder i erhvervslivet. Her har vi mulighed for at forandre og inddrage forskellige ressourcer; forældre, andre børnegrupper, fagkonsulenten eller andre kollegaer med specialisering i området.
Smart modellen
Vi arbejder også med ny viden, når vi får en ny kollega, som skal ind i arbejdet og derfor skal have overdraget børnenes faglige udvikling. Arbejdet som lærer bærer på tavs viden - meget vi gør, uden at vi helt forklarer hvorfor. Derfor er det vigtigt, at en ny kollega spørger til den tavse viden. Vi er gensidigt afhængige af samarbejdet, og vi har brug for hinandens kompetence. Når en ny viden møder den etablerede, er der mulighed for forandring af praksis. På den måde er viden i form af erfaring lige så vigtig for forandring af undervisning. En erfaren kollega kan udfordres af ny viden og reflektere i forhold til nuværende praksis. Der er et større perspektiv med erfaringen i refleksioner over undervisning og analyser af børnegrupper.
Mette Spodsberg, læringskonsulent på Antvorskov Skole i Slagelse
Hvordan vejleder man en kollega, der ikke ønsker vejledning - men tydeligvis har brug for det? Hvordan håndterer man som vejleder en situation, hvor en kollega vælger det digitale fra, fordi det er for besværligt at skaffe it-udstyr til undervisningen?
Jeg vil gerne høre lærerens historie. Det er lærerens arbejde og hendes opgave, som jeg skal hjælpe med til, bliver bedst mulig.
Det betyder, jeg skal være bedst muligt forberedt, have mål for vejledningen og undersøge formålet. Det kan være, vejledningen handler om andet end matematikundervisningen og børnene, og det kan betyde, vi skal have andre med i vores samarbejde. Nogle gange er en vejledning bedre, hvis der er flere lærere samlet, som så kan sætte perspektiv på den faglige diskussion - eller en afdelingsleder, som kan sætte perspektiv på opgaven sammenholdt med mål og ramme. Det kan også være, at jeg i forberedelsen ikke ved nok om emnet og derfor skal tilbage og søge videre, før jeg fortsætter.
Hvordan planlægger, gennemfører og samler man som vejleder bedst muligt op på fagteammøderne?
Fagudvalget holder møde i hver afdeling; mellemtrin, indskoling og udskoling 12 gange om året. Vi udvikler forskellige mødeformer; nogle gange har vi videndeling, hvor der er oplæg fra gruppens midte og øvelser med børn, andre møder er lagt ind til analyse og refleksioner om data, som afsæt for indsatser, endnu andre møder bruges til implementering og evaluering af indsatser i årsplaner.
Et fagudvalg har mange funktioner; det er primært lærernes rum for udvikling. Plan, gennemførsel og opsamling af mødet er mit ansvar. Det handler om at lave dagsorden, bede deltagerne om at tage rollerne med oplæg, referat og ordstyrer. Hvis mødet er planlagt efter SMART-modellen, er der også mulighed for opsamling på mødet og aftaler for fremtiden.
Hvordan skal man som vejleder hjælpe/underlægge sig skolens ledelse med, hvad der skal fokus på og satses på?
Alle samarbejder om opgaven. Vi har hver vores rolle og kan give forskellige perspektiver til arbejdet.
Vil du have mere faglig inspiration?
Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis.
I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer.
Denne artikel er udgivet i Praksis 2, 2019.