Corona-skoleliv

Corona-skolelivet har været en turbulent tid, der i høj grad har krævet kreativitet og omstillingsparathed af lærere, pædagoger, ledere og elever.

Her fortæller to lærere på hver deres vis om deres erfaringer, og hvad der har skærpet deres fokus.

Nicolaj Nedergaard fortæller om, hvad de digitale muligheder har givet ham af nyt fagligt fokus, og Stine Schou, der har praktiseret udeskole i stor stil, giver nogle helt konkrete undervisningsidéer til, hvordan udeskolen kan praktiseres gennem billedkunst. Har du også lyst til at fortælle om dine erfaringer og forløb, både med og uden corona-forhold, kan du kontakte mig på tll@pha.dk.

Af Tine Longfors Clausen, pædagogisk konsulent og projektleder

Installationskunst og udeundervisning - billedkunst i Præstø

Billedkunstforløb af Stine Schou, billedkunstlærer på Præstø Skole

Stine er lærer i dansk og billedkunst, primært i indskolingen. Stine arbejder med billedkunst ud fra mange vinkler og kombinationer. Corona-skolelivet har bl.a. flyttet billedkunstundervisningen udendørs, og her  giver hun to eksempler på forløb, hvor man kan arbejde med billedkunst udendørs og samtidigt udsmykke skolens område.

Tillægsværdien ved at arbejde udendørs er, at man udfordrer undervisningens traditionelle rum og bruger uderummet aktivt på en anden måde. Eleverne sanser, der skabes en ny variation i undervisningen, og alle får frisk luft, mens der samarbejdes og skabes en aktiv undervisning. Sådanne forløb styrker relationerne på nogle nye måder, både mellem lærer og elever og eleverne imellem. Her giver Stine to bud på billedkunstforløb, der kan anvendes direkte i din undervisning.

Børns leg på mur

Første forløb er et udsmykningsforløb af en mur. Det fungerer bedst med elever fra 2.-3. klasse i forhold til kombinationen af deres grad af selvhjulpenhed og med den intuitive lyst, de stadig har til at lege og  bevæge sig spontant.

Formål: At udsmykke en mur i kombination med at lære forskellige male- og trykketeknikker og at arbejde med silhuetter af børns leg.

Varighed: 3 hele dage over en uge. Husk tørretid imellem.

Tips: Bedst sent forår eller sommer.

Materialer: Murmaling, spray, som må bruges med børn, ting til at skabe mønstre, reliefruller.

Sådan gør du:

Med en stærk lampe skabes børnenes silhuetter op ad en mur eller en væg, så eleverne kan se, hvordan deres skygge ser ud i forskellige legebevægelser.

Dernæst fryses elevernes bevægelser, og de lægger sig på gulvet, på tyk plastik, hvorefter der tegnes rundt om kroppene med en tyk sprittusch.

Der klippes på stregen. Det er ikke den udklippede figur, der er interessant, men hullet. Plastikken hænges over muren, så der kan males i hullerne.

Der er bestemt 6 kulører af murmaling på forhånd. Hvert barn vælger en kulør som baggrund og en kulør til at pynte med som tryk, hænder, reliefruller eller spray. Dette for at gøre udtrykket roligt.

De valgte farver er hentet fra omgivelsernes farver, fx hustage og grønne blade, så det spiller sammen med det omgivende miljø.

Plastikken blev holdt oppe rundt om muren ved at lave huller i den ene langside og hænge børnenes cykelhjelme deri som tyngde.

Nicolajs digitale corona-liv

Nicolaj Nedergaard Klausen, uddannet fra Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde i juni 2020 i bedste corona-stil. Han har undervist som vikar på Hvalsø Skole siden 2013 og fik fuldtidsskema på samme skole i sommeren 2019. Han underviser i dansk, engelsk, idræt, madkundskab, samfundsfag og håndværk og design på 4., 6. og 8. årgang. Hans erfaringer med corona-skolelivet stammer fra dansk og engelsk på 6. årgang.

1. Fortæl om dine erfaringer med corona-skolelivet?

At være skolelærer under corona i en form for nødordning gav selvfølgelig både nogle muligheder og begrænsninger. Mulighed for mere dybdegående arbejde og færre emner, der ikke bare skulle tæskes igennem. Mulighed for større digital læring og mindre af ”dumme, lette” spørgsmål, hvor der selv skulle findes en løsning. Fornyet mulighed for refleksion over egen praksis og tilgang til timerne.

Personligt ændrede min forberedelse sig til en mere grundig én af slagsen, og forskelligheden af både indhold og metode blev større. Differentiering blev det i allerhøjeste grad. Begrænsningerne var også tydelige. Eleverne med særlige behov hang bagefter og måtte have mindre opgaver for bare at have en lille chance for at følge med og få succes. De manglede i høj grad den personlige kontakt, som dog kunne indhentes lidt gennem digitale klassemøder.

2. Hvad har været den største overraskelse positivt set i forhold til de anderledes rammer?

Mængden af elever, der sagtens kan, og kvaliteten af det arbejde, der udføres, når de sociale roller ikke er i spil. Mange elever overraskede positivt, både i forhold til udført arbejde, grundighed og ikke mindst kvalitet af de løste opgaver.

3. Hvad har været den største udfordring, og hvordan løste du/I det (hvis det blev løst)?

It, der driller. Det er svært at sidde på afstand og fikse en computer eller andet digitalt, der ikke lige virker. Det sker ofte, at teknik og internet ikke gør, som vi forventer, og når hele undervisningen mere eller mindre er bygget op om adgange og tilgængelighed, og det hele svigter lige, når det skal bruges, så bliver det svært at holde overblik og finde løsninger.

4. Hvad tager du med dig fra corona-tiden til brug i den almindelige undervisning fremover?

Trygheden i de digitale muligheder og den måde, man kan kommunikere med hver enkelt elev uden at blive forstyrret. I en travl skoledag (hverdag), hvor man står alene med 23 børn og tusind spørgsmål af forskellig karakter, så var stilheden guld, og hvert spørgsmål fra hver enkelt elev blev besvaret meget mere fokuseret og præcist.