Arkitekt for en uge

Af Bettina Buch, lektor, ph.d., Birgit Brænder, lektor, Stine Dunkan Gents, adjunkt, Mari-Ann Skovlund Jensen, konsulent og Connie Stendal Rasmussen, lektor.

Spændte var de. Tændte og med røde kinder.

Eleverne i tre forskellige klasser på tre forskellige skoler i omegnen af Roskilde. Da de skulle præsentere deres løsning på, hvad en særligt udvalgt grund i deres lokalområde kunne anvendes til. De skulle præsentere for særligt udvalgte ’dommere’. Et sted en landskabsarkitekt, et andet sted en skoleleder og en politiker - og det sidste sted kommunens borgmester.

Og velforberedte var de. Så der var mange rosende bemærkninger fra ’dommerne’, men også konstruktiv kritik, spørgsmål og forslag til forbedringer. Eleverne havde fået til opgave at skulle forholde sig til en grund, der indgik i lokalplanen for kommunen i deres lokalområde. Dette gjaldt for to af skolerne. På den tredje stillede skolen et areal, der skulle udvikles på, til rådighed.

Vores projekt tog udgangspunkt i ønsket om at åbne skolerne mod det omkringliggende samfund, altså Åben skole-begrebet.

Baggrund

Vores Åben skole-projekt er blevet til som et udviklings- og forskningsprojekt, der følger op på 2014-skolereformens krav om, at skolen i højere grad skal samarbejde med det omkringliggende samfund. Det kan være museer, idrætsforeninger, kulturinstitutioner og det lokale erhvervsliv. Samtidig med skolereformen blev der sat en undersøgelse i gang, der skulle vise, hvordan skolerne allerede arbejdede ud fra principper om Åben skole, og som skulle følge skolernes Åben skole-arbejde fremover. De første undersøgelser viste, at eleverne ikke oplevede nogen særlig forandring. På den baggrund iværksatte vi i Professionshøjskolen Absalon et udviklings- og forskningsprojekt, der skulle udvikle materiale, der kan være med til at støtte op om lærernes arbejde med at samarbejde med lokale foreninger, institutioner og erhvervslivet, samt undersøge materialets virkning på de involverede.

Hvad gjorde vi?

Vi udviklede et grydeklart undervisningsmateriale, der skulle kunne bruges af lærere til at knytte skolen og klassens elever tættere til lokalsamfundet; herunder de forskellige institutioner, foreninger og det erhvervsliv, der findes i det konkrete lokalsamfund. Hensigten med projektet var efterfølgende at undersøge, hvordan materialet fungerede i de involverede klasser ved at gennemføre flere afprøvninger, der blev tilrettet undervejs. Vi fulgte derefter de tre afprøvninger på tre skoler med efterfølgende justeringer af materialet efter hver afprøvning. Hensigten er, at også andre lærere og skoler i andre lokale kontekster på sigt kan have glæde af materialet.

Konceptet

Materialet er funderet på scenariedidaktik og at arbejde projektorienteret. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i et scenarie, vi opstiller. I dette tilfælde er det et fiktivt arkitekturprojekt, hvor eleverne skal komme med forslag til, hvordan de vil udnytte et konkret areal i kommunen. Det kan være en ledig byggegrund, et større areal, der skal udlægges til lokale formål, en byggetomt, der afventer nye idéer osv.

For at styrke elevernes demokratiske dannelse og opfindsomhed og samtidig netop knytte dem til lokalområdet havde vi valgt en række benspænd, der skulle tilgodeses. Elevernes forslag skulle tage udgangspunkt i lokale foreningers, borgergruppers eller erhvervslivets ønsker og behov til anvendelse af grunden. Dermed skulle eleverne altså ikke agere på egne vegne, men sætte sig ind i andres behov og derefter udvikle deres produkt ud fra disse interessenters ønsker og behov.

Slutproduktet var en fysisk model af elevernes forslag, suppleret med skriftlige beskrivelser og overvejelser over f.eks. bæredygtighed, lokalplanskrav, økonomiberegninger osv. Denne fysiske model og gruppens overvejelser skulle præsenteres mundtligt over for en lokal fagperson eller beslutningstager inden for lokalplanlægning.

Det kunne f.eks. være en stadsarkitekt eller en lokal politiker. Derved skulle elevernes produkter vurderes af en person – gerne uden for skolen, som stillede anderledes krav og forventninger til elevernes produkter, end en lærer måske ville gøre. Udviklingen af læremidlet er således funderet i en scenariedidaktik, hvor det iscenesættes, at eleverne skal deltage i et lokalt projekt, selvom de ikke gør det i virkeligheden.

En stor del af projektet er, at der skal forberedes og udføres interview med de forskellige interessenter i lokalområdet med henblik på at varetage de enkelte gruppers behov og synspunkter. Det er et af de områder, hvor der er mulighed for, at alle elever kan indgå på lige fod. Det er ikke altid kun de bogligt velfunderede, der rummer de relationelle kompetencer, der skal til ved gennemførelsen af interview med ‘fremmede’. Blandt andet her ser vi, at forløbet har potentiale til at inkludere alle eleverne og deres forskellige kompetencer.

Hvad oplevede eleverne?

Et lille stemningsbillede giver indtrykket af, at alene det at sidde med noget fysisk i hænderne og at skulle producere et konkret produkt var noget, mange af eleverne fandt stor tilfredsstillelse i. De gav desuden udtryk for, at det i det hele taget var rart at arbejde med kreative elementer. Således svarer en stor andel af dem i vores spørgeskemaundersøgelse og interviews, at noget af det bedste ved projektet var at bygge den fysiske model eller at arbejde kreativt og selvstændigt.

Jeg kunne også godt lide det med, at vi arbejdede med noget, og så bagefter skulle vi ligesom vise det

M: Ja...

D: ...med de der modeller

M: Ja...

Ju: At man skulle lave noget kreativt, noget 3D-kreativt ud af det. Altså så man ikke bare lavede noget på en planche og hængte det op og viste det. At man også lavede noget, ja noget fysisk...

Vore interviews med henholdsvis elever og lærere viser også, at eleverne har reflekteret over deres mulighed for at få indflydelse. Der er udsagn, der understøtter, at eleverne har fået en øget bevågenhed om den demokratiske proces i lokalområdet:

E: Jeg vidste heller ikke, at man selv kunne være med til at bestemme, hvad der skulle være. Det vidste jeg overhovedet ikke. Jeg troede… at sådan er det bare, og så bliver det det. (Om høringsmuligheder i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner)

E: Jeg vidste ikke, at Ældresagen holdt til dernede på plejehjemmet dernede. Jeg troede bare, der var et plejehjem i Viby og Ældresagen, det var ikke så meget her i Viby eller sådan noget

På et spørgsmål om de har lært noget af projektet, siger en elev:

Meget. Jeg kan jo godt lide arkitektur i forvejen, men det der med målestoksforhold var nyt og så at snakke med én, der bygger huse. Vi lærte meget af ham. Vi har haft noget om målestoksforhold tidligere, men det er jo ikke sådan rigtigt

Materialet giver eleverne mulighed for selv at arbejde sig ud i den omgivende virkelighed, som jo netop er Åben skole-konceptets idé - dels for at give dem et indblik i, hvordan samfundet fungerer, dels for “at skabe muligheder for at begribe verden og gribe ind i den”, som Karsten Schnack foreslår i Demokrati og dannelse (DPU 1992). Konceptet lægger op til at arbejde funktionelt tværfagligt. Der er således målopfyldende elementer fra billedkunst, dansk, matematik (og naturfag) samt samfundsfag. En lærer gav udtryk for, at det vil være et oplagt projekt at ’øve’ sig i projektopgaven med.

Hvad oplevede lærerne?

Lærerne kom på forskellig vis ind på det scenariebaserede. F.eks. ved direkte at forklare eleverne, hvad det var, de skulle og hvorfor:

L: Vi skal altså agere som dem ude i det virkelige liv, der er ligesom et mellemled, entreprenørerne, dem der skal udføre det, og så interessenterne, dem som vil ha’ eller har nogle idéer om, hvad der skal være. Så skal vi prøve at bruge vores viden… om matematik og tegning og hvad det nu kan være, professionelt, altså som man ville have brugt det ude i den store, vide verden

L: Jeg synes, det er et rigtig, rigtig godt oplæg til arbejdsformen til projektopgaven i det hele taget… det der med at tænke ud af... ud af boblen, ikk’? Jeg talte med den ene klasse, øøhm, netop om det der med at, at, at det var dem, der i høj grad skulle fylde rammen ud.