Skifter du skole efter ferien?
Sådan sikrer du, at dine CFU-lån bliver leveret dér, hvor de skal bruges – og hvad du skal være opmærksom på, hvis du eller en kollega skifter skole.
Alt, hvad du foretager dig på mitCFU.dk, er 'låst' til den skole, du er tilknyttet og logget på med.
Det gælder både dine lån af læremidler og køb af billetter til Med Skolen i Biografen.
Skifter du skole, skal dine lån overdrages eller annulleres:
De læremidler, du allerede har lånt til næste skoleår, bliver leveret på din gamle skole (den skole, som du var logget på med, da du lånte læremidlerne).
Du kan overdrage lånene til en kollega, inden du forlader skolen, hvis en anden skal bruge læremidlerne. Ellers skal du annullere lånene, så CFU-chaufføren ikke leverer læremidlerne forgæves.
Du kan overdrage eller annullere lån under "Materialer" på mitCFU. Klik på hvert lån og brug knapperne nederst til højre.
Sådan låner du til din nye skole:
Din nye skole skal tilknytte dig til skolens institutionsnummer. Dagen efter kan du vælge din nye skole, når du logger på mitCFU.
Du kan skifte mellem skolerne ved at klikke på dit navn i øverste højre hjørne på mitCFU.
Tip #1: Skolens kontaktperson kan også overdrage eller annullere lån. Skriv til os på infocfu@pha.dk for at tilknytte en medarbejder som kontaktperson i mitCFU.
Tip #2: Hvis du vil låne læremidler til din nye skole, men oplever, at mange af dem allerede er udlånt, så kontakt CFU-konsulenten for dit fag og få gode, faglige alternativer.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Har du spørgsmål om et lån, kan du sende en besked via mitCFU. Klik på lånet under "Materialer" og brug knappen "Opret besked" i øverste venstre hjørne.
Du er også velkommen til at sende en mail eller ringe til os. Du finder vores kontaktoplysninger her.