Skal du med på efteruddannelse et sted i Europa?
I CFU Absalon er vi netop blevet akkrediteret i Erasmus+ regi, som betyder, at vi de næste 5 år har mulighed for at arrangere efteruddannelse i Europa for Erasmus+ midler.

Nogle af de første efteruddannelseskurser, vi har i støbeskeen for det kommende skoleår, ligger inden for fremmedsprogsområdet.
Det drejer sig om:
- Et kursus for tysklærere med fokus på en opkvalificering af målsproget (tysk)
- Et kursus for engelsklærere, hvor omdrejningspunktet bl.a. er differentiering i engelskundervisningen.
Som en del af kursuspakken vil der være forberedende møder og efterbehandling.
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt CFU-konsulenterne:
Ulla Krogsgaard, ukr@pha.dk
Marianne Hubert, mkh@pha.dk