Gå til hovedindhold

Podcast: Innovation og entreprenørskab m. Fonden for Entreprenørskab

Hør blandt andet om tre nye materialesæt, som du kan låne hos CFU til at bringe innovation og entreprenørskab ind i din undervisning.

Denne måneds podcast kredser om, hvordan du konkret kan bringe innovation og entreprenørskab i spil i undervisningen, og hvorfor det giver mening at gøre. 

Peter Rasmussen, uddannelseskonsulent hos Fonden for Entreprenørskab folder begreberne innovation og entreprenørskab ud og gør dem håndgribelige for os. 

Vi dykker også ned i tre nye materialesæt, som CFU-konsulenter har udviklet i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Sættene er målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling og indeholder alt, hvad du skal bruge til et undervisningsforløb. 

Til sidst i podcasten kan du høre mere om, hvad du kan opleve på Lærfest d. 4. og 5. marts 2026. Med gratis entré kan du blandt andet glæde dig til den store læremiddeludstilling, gratis oplæg, sceneprogram og meget mere.

Find Praksis i din podcast-app eller lyt med her på hjemmesiden:

Læremidler, som du kan låne på mitCFU.dk 

Find flere undervisningsmaterialer hos Fonden for Entreprenørskab, blandt andet et idégenereringsværktøj til brug i kreative processer.

Andre links

  • Ansøgningsrunde hos Fonden for Entreprenørskab: Fra d. 9. januar til 19. marts 2026 kan grundskoler søge op til 100.000 kr. til udviklingsprojekter inden for innovation og entreprenørskab.
  • Lærfest'26: D. 4. og 5. marts 2026 kl. 9-16 i Bella Center, København – i år med særligt fokus på fagfornyelsen. Gratis entré. 

Kontakt

Kristian Neubert Hjuler (krnh)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg

Maria Ulrik Pedersen (maup)

Pædagogisk konsulent
Center for Skole og Læring
Vordingborg

Mikael Scheby (mks)

Konstitueret teamleder og Pædagogisk konsulent
Udlånssamlingen
Sorø