Podcast: Filmrullen – 25 greb til arbejdet med spillefilm og kortfilm m. Martin Bach Poulsen og Mette Bechmann Westergaard
Filmrullen er en ny ressource på mitCFU, som understøtter det filmfaglige arbejde i undervisningen og styrker elevernes blik for filmsprog, virkemidler og fortællestrukturer.
Gæster i podcasten: Martin Bach Poulsen og Mette Bechmann Westergaard
I dette Praksis-afsnit kan du høre om Filmrullen, en ny ressource på mitCFU.dk med 25 konkrete greb, som du kan bruge i din undervisning i arbejdet med spillefilm og kortfilm.
Filmrullen er udviklet af danskkonsulenter i CFU. Dagens gæster, Martin Bach Poulsen og Mette Bechmann Westergaard, giver et indblik i tankerne bag Filmrullen og de didaktiske overvejelser, der ligger til grund for de 25 greb.
Vi taler bl.a. om, hvordan du og dine elever kan arbejde med film før, under og efter visning. Lyt med og få konkrete eksempler som fx filmhistorisk tidsrejse, jagten på filmiske virkemidler som lyde eller klipning, arbejde med taglines samt refleksionsmodellen ”Spejlet, vinduet, døren”.
Du får også inspiration til udvalgte film til indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen – og et kig på ressourcer, der er på vej, bl.a. små film om rollerne på et filmset og den kommende Filmrullen Mini til indskolingen.
Find Praksis i din podcast-app eller lyt med her på hjemmesiden:
Lyt med
Links og læremidler, som du kan låne på mitCFU.dk
- Find Filmrullen på cfu.dk/filmrullen, og når du låner spillefilm og kortfilm i mitCFU.dk.
- Tegning i naturfagene: Materialesæt med flotte bøger med illustrationer af dyr, planter, anatomiske strukturer osv., som inviterer til nysgerrighed og fordybelse og styrker elevernes observationsevne. En anderledes, men fagligt velbegrundet tilgang til naturfagsundervisningen.
- Boardgames in a box – indskoling: Materialesæt med brætspil, der styrker samarbejde, kommunikation, problemløsning og kritisk tænkning gennem leg.
- Boardgames in a box – mellemtrin: Variation af samarbejds- og strategispil til mellemtrinnet med fokus på kollaboration og refleksion.
- Boardgames in a box – udskoling: Brætspil, der understøtter strategisk tænkning, dialog og fælles problemløsning i udskolingen.
- Elektronikværksted: Materialesæt med loddekolber og materialer til opbygning af små elektroniske kredsløb. Udviklet i samarbejde med Skramloteket og understøttet af vejledninger til CFU-versionen. Målgruppe: Mellemtrin og udskoling.
Konferencer og arrangementer
- Netværk for ordblindelærere: Vi videndeler om at skabe ordblindevenlig undervisning ud fra små, korte oplæg og deltagernes erfaringer, udfordringer og gode idéer. Deltag gratis to gange om året – de første netværksmøder er d. 27. april 2026 kl. 14-16 i Roskilde og d. 26. oktober 2026 kl. 14-16 i Vordingborg.
- Aktiv læring-kurser 2026/27: Ansøgning om tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond åbner 1. april 2026. Søg tilskud til 1-2-dages kurser med titlen ’Aktiv læring’, som tager udgangspunkt i læremidler på mitCFU og giver dig masser af faglig inspiration til at berige og udvikle din undervisning i skolens fag. OBS: Husk, at du både skal søge tilskud OG tilmelde dig kurset!
- Gratis fagteammøder på CFU: Book et fagteammøde med en CFU-konsulent med afsæt i et relevant tema om læremidler eller fagfornyelsen. Mødet kan også holdes i Udlånssamlingen, hvor I kan få en rundvisning blandt CFU’s udlånsmaterialer. Kontakt din CFU-konsulent for at lave en aftale.