Nye procedurer for lån og afleveringer
Fra 1. marts 2025 ændrer vi vores procedurer for levering af læremidler på din skole.
Fra skoleåret 2025/26 og 10 år frem får vi i CFU en stor ekstrabevilling til indkøb af bøger i klassesæt til skolerne i Danmark. Det betyder flere lån og dermed flere materialer til skolerne. Desværre er vi samtidig blevet skåret i vores grundbevilling med ca. 20%!
Det betyder flere materialer, vi skal køre med, og færre midler at gøre det for!
Vi bestræber os på at yde den bedst mulige service for institutionerne i vores geografiske område, og derfor arbejder vi på IKKE AT ÆNDRE på køredage og procedure for lån og afleveringer af materialer. MEN...
Vi har brug for jeres hjælp!
Vi har været nødt til at lave nogle procedurer for lån og afleveringer:
Fra 1. marts 2025 gælder det, at lån fra CFU:
- Skal leveres/afleveres i niveau. Dvs. ingen trapper op/ned.
- Skal kunne placeres max 50 meter fra CFU-bilen.
- Ved aflevering skal være i stabelbare kasser & IKKE placeret i reoler, men stablet på gulvet på et sted, hvor der er plads til afhentning/aflevering med sækkevogn.

Vores chauffører kører tilsammen over 3.000 km om ugen og betjener mere end 500 institutioner. Vi håber, at I har forståelse for, at vi begrænser løft mest muligt ved, at chaufførerne altid kan afhente og aflevere direkte på deres sækkevogn.
Tak for hjælpen!
Ved spørgsmål, kontakt cfuudlaan@pha.dk eller teamleder Mikael Scheby, mks@pha.dk - tlf. 7248 1942.