Gå til hovedindhold

Lyt til podcast i mitCFU

Nu kan du og din klasse lytte til podcast på mitCFU.dk, og du kan som lærer finde kapitelmærkninger, som guider jer danskfagligt.

Hvis du underviser i dansk i udskolingen, kan du fx tjekke disse to podcastserier ud, som begge handler om eventyrlyst og problemer på fremmed grund: 

Fire patroner på lommen:

Rane Willerslevs helt utrolige fortælling om hans ekspedition til Sibirien, hvor han blandt andet får rodet sig ud med den russiske pelsmafia og en sulten og rasende shatun-bjørn. En podcastserie i 5 dele. Der er udarbejdet kapitelmærkning til episode 3, hvor der er fagligt fokus på Rane som fortæller, dagbogens funktion, underlægningsmusikken, lydeffekter og podcastens rammesætter. 

Kapret:

Rane er en ung mand, der melder sig som gast på en langturssejlads. På vej gennem Adenbugten kidnappes besætningen af somaliske pirater, og de næste mange måneder venter Ranes kæreste Marie derhjemme uden at vide, om han er købt eller solgt. En podcastserie i 6 dele. Der er udarbejdet kapitelmærkning til episode 1. 

Søg på alt, hvad vi har af lyd på mitCFU.dk (du kan vælge kun at søge efter podcast):