Gå til hovedindhold

Har du set, hvad der hænger på opslagstavlen?

CFU's konsulenter hænger spændende faglige opslag op, som du kan bruge til inspiration i din hverdag. Se med her!

Opslagstavlen er et fast indslag i vores kursusmagasin Praksis. Læs det nyeste nummer af magasinet på din skole eller her på hjemmesiden.

This is how we do it

For 3.-6. klasse. Denne flotte billedbog beskriver 7 autentiske familiers hverdag, fortalt gennem 7-11-årige børn. Familierne kommer fra henholdsvis Japan, Peru, Iran, Rusland, Indien, Italien og Uganda. Børnene beretter i et enkelt sprog om, hvordan de bor, deres familier, deres daglige måltider, skolevejen, deres lærer og deres skole, det alfabet de skriver med, deres fritid, leg og pligter samt om deres værelse, eller hvor de sover. Brug bogen eller blot enkelte opslag til arbejdet om kulturelle emner.

Der Salto und andere Geschichten

Nyt læremiddel i klassesæt

Bogen indeholder 10 små letlæste noveller om og for unge - på niveau A1. Gloser (tysk-tysk) og enkelte opgaver i relation til elevernes lytte-/læseforståelse til hver fortælling.

Der er link til download af bogen som lydbog.

SSFkompas.dk

- er en nyudviklet portal til undervisning i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Kompasset viser, hvilke tematikker der er egnede til forskellige aldersgrupper og fag, og peger på konkrete læremidler og forløb, som du kan bruge i din undervisning sammen med eleverne.

Plantastica

- et spil om plastikforurening

Plantastica er et inspirerende spil, der sætter fokus på plastikforbrug og plastikforurening. Vejledningen og spillekortene er formuleret på såvel tysk som  dansk, og spillet kan derfor med fordel anvendes i et tværfagligt forløb mellem tysk, dansk og naturfagene eller i et CLIL-forløb med de samme fag.

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs med her.