Har du set, hvad der hænger på opslagstavlen?
CFU's konsulenter hænger spændende faglige opslag op, som du kan bruge til inspiration i din hverdag. Se med her!
Opslagstavlen er et fast indslag i vores kursusmagasin Praksis. Læs det nyeste nummer af magasinet på din skole eller her på hjemmesiden.
117 idéer til teknologiforståelse – et virtuelt oplevelsesrum!
Gå på opdagelse i CFU Absalons virtuelle rum, hvor du finder ressourcer, materialer og idéer til arbejdet med teknologiforståelse. Rummet er inddelt i 11 tematiske zoneinddelinger med mindst 117 links og udbygges selvfølgelig løbende.
Luther – tværfagligt forløb mellem dansk, historie og kristendom
Se spillefilmen “Luther” og arbejd med perioden reformationen. Se vejledningen fra 7. klasse.
Skal vi sige undskyld? – et dilemmaspil i historie 7.-9. klasse
Skal den danske stat sige undskyld for nationens rolle under slaveriet på De Vestindiske Øer? I den pædagogiske vejledning til tv-udsendelsen “Danmarks tabte paradis” finder du et dilemmaspil udarbejdet af CFU-konsulent Lars Allan Haakerson.
Shaun the shy shark, engelsk 3.-5. klasse – om at føle sig anderledes
Shaun er en meget genert haj, der er anderledes end de fleste fisk, men han finder sin egen vej i et vraggods sammen med andre havdyr, der føler sig lidt udstødt. Materialesættet indeholder mange elementer samt en grundig vejledning til arbejdet med materialet.
Mina Mausi – kortfilm 5.-6. klasse
Den syvårige Mina er fan af Minnie Mouse. Hver morgen tager hun sine sorte museører på hovedet. Hendes mor og hendes lærer ville ønske, at hun klædte sig ligesom de andre børn. Kan Mina holde stand og være, som hun har lyst til? Det handler om anerkendelse, identitet og at være anderledes. Til filmen er udarbejdet en pædagogisk vejledning.
Speaking & Writing Topic Box, engelsk 4.-7. klasse
Dette materialesæt indeholder fire forskellige kasser/spil til arbejdet med mundtlig og skriftlig kommunikation: Story Sparkers, Plot Blocks, Writers Box samt Speaker’s Tips.
Besat af USA – sæt fokus på ungdomskultur, kold krig og velfærd
Denne danske tv-udsendelse sætter fokus på Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og vores forhold til USA. Der er forslag til undersøgende aktiviteter og problemstillinger.
Gerald und Schweinchen
Tre autentiske og letlæselige billedbøger til den tidlige tyskundervisning (4.-6. klasse). Indholdet i bøgerne taler direkte til eleverne og omhandler temaer som fx venskab, følelse, læseglæde og problemløsning. Der er udarbejdet en pædagogisk vejledning til arbejdet med bøgerne.
Polkaprikker fra Math for Love
Et kortsæt med aktivitetsforslag til anvendelse i indskoling, specialundervisning samt med udfordringsaktivitet til elever med særlige forudsætninger. Så forskellige anvendelsesmuligheder har vores nyeste sæt til udlån. Det er grundlæggende forståelse af antal og tal, og det understøtter fleksibel tænkning. Der er udarbejdet pædagogisk vejledning til Polkaprikker.
Vil du have mere faglig inspiration?
Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis.
I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer.
Denne artikel er udgivet i Praksis 7, 2021.