Gå til hovedindhold

E-bogsanbefalinger

I klasseværelset eller i virtuel undervisning - e-bogen er kommet for at blive. Danskkonsulenten anbefaler tre titler til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling.

Ting der bliver væk (billedbog)

Fag: Dansk, 0.-3. klasse

Kim Fupz Aakeson og Stian Hole har slået sig sammen og skabt en skøn billedfortælling om Bosse, hvis bedste ven flytter til Australien. Det afstedkommer en fin og filosofisk tekst, der tager barnets tab af venskab dybt alvorligt og samtidig indgyder håb om nye forbindelser. Ting der bliver væk fortæller sprudlende både gennem billeder og tekst og vil være oplagt til temaforløb om venskaber eller med et fokus på genren billedfortællinger.

Forside af e-bogen Ting der bliver væk

Pssst! (graphic novel)

Fag: Dansk, 4.-7. klasse

Billedalbummet Hjertestorm/Stormhjerte har været en af samlingens helt store udlånssucceser de sidste par år. Pssst! er en selvstændig etter til Hjertestorm, der følger Viola, mens hun bokser med sin tween-identitet og forsøger at finde svaret på, hvem hun er i naturvidenskaben, familiestamtræet, i samtaler og i hverdagslivet. Resultatet er et sandt tekst-eldorado af scrapbøger, påklædningsdukkeark, fagtekster og tegneserie, som også inviterer til elevernes egen tekstproduktion.

Forside af e-bogen Pssst! (graphic novel)

Der er engang (eventyr)

Fag: Dansk, 7.-10. klasse

Rødhætte er SOSU-assistent. Askepot er fra Filippinerne, hedder Askepou og arbejder som au pair i Ishøj. I Der er engang gendigter Kim Fupz Aakeson syv velkendte eventyr i crazy og moderne stil. Samlingen indeholder både de oprindelige og nye eventyr med oprindelige og nye illustrationer. Teksterne vil selvfølgelig være oplagte at arbejde med i et eventyrforløb, med fokus på intertekstualitet og aktualisering af kanontekster. 

forside af e-bogen Der er engang (eventyr)

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i vores kursusmagasin Praksis. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs med her.

Forside af bladet Praksis 7 2021

Denne artikel er udgivet i Praksis 7, 2021.