Gå til hovedindhold

Undervisningsforløb, læremidler og ressourcer

Læremidler

Her kan du se et udvalg af læremidler, som du kan låne gratis på mitCFU.dk og få leveret på din skole, når du skal bruge det:

Termokamera

Et termokamera gør varme synlig og understøtter undersøgende, praksisnær naturfagsundervisning. Eleverne kan arbejde eksperimentelt med varme, temperatur, energi og isolering og opnå bedre begrebsforståelse gennem konkrete observationer. 

Termokameraet egner sig til både simple forsøg og mere avancerede undersøgelser i udskolingen, fx om varmeoverførsel, energitab og bæredygtighed. 

Materialesættet indeholder 10 stk. 

> Lån "Termokamera" på mitCFU.dk

Antropologisk kraniesæt

Kraniesættet består af seks realistiske kopier af kranier fra forskellige hominider og moderne mennesker. Det giver eleverne mulighed for at undersøge anatomiske forskelle og ligheder, der illustrerer menneskets evolution. 

Ved at arbejde med fysiske modeller styrker eleverne deres forståelse af biologiske begreber som evolution, tilpasning og artsdannelse. 

Med CFU-vejledning.

> Lån "Antropologisk kraniesæt" på mitCFU.dk

Tinyfarm - klassesæt med 4 væksthuse

Dyk ned i komplekse emner som bæredygtigt landbrug eller effekterne af stigende temperaturer gennem engagerende eksperimenter, der fremmer nysgerrighed, kritisk tænkning og miljøbevidsthed.

Sættet består af 4 komplette udstyrede mini-væksthuse, som med blokprogrammering kan programmeres m.h.t. gødning, lys, CO2-måling m.m. 

> Lån "Tinyfarm - klassesæt med 4 væksthuse" på mitCFU.dk

Let Leg - naturfagspakken

Let Leg - naturfagspakken består af en mappe med 15 tematiske aktiviteter til naturfagene i udskolingen samt tilhørende materialekasser. 

Aktiviteterne kombinerer leg, bevægelse og læring, så der er fokus på både aktiv bevægelse og trivsel samt faglige temaer som det periodiske system, stofkredsløb, elektromagnetisk spektrum m.m.

> Lån "Let Leg - naturfagspakken" på mitCFU.dk

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT)

Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) er et gratis tilbud fra Aarhus Universitet. Eleverne kan foretage egne astronomiske observationer af nattehimlen set fra Australien ved at fjernstyre et professionelt 60 cm spejlteleskop med digitalt kamera fra deres egen skole via internettet. 

Sættet består af teleskop, skærme, VR-headset og andet teknisk udstyr.

> Lån "Det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT)" på mitCFU.dk

Nezha Inventor's kit for micro:bit

Nezha-sættet er en udvidelse til micro:biten, der kombinerer sensorer og motorer i ét samlet kit. Det giver eleverne mulighed for at arbejde praktisk og kreativt med teknologi og programmering gennem konkrete opgaver og åbne designudfordringer. 

Materialet understøtter udviklingen af kompetencer inden for teknologiforståelse, innovation, engineering og design og lægger op til tværfagligt arbejde mellem fx natur/teknologi, fysik/kemi og håndværk og design.

> Lån "Nezha Inventor's kit for micro:bit" på mitCFU.dk

Mere inspiration: