Gå til hovedindhold

Sproglærere på Erasmus+ kursus til Norge

En grå uge i januar rejste 15 engelsklærere til det førende fremmedsprogscenter i Norge for at deltage i et 4-dages kursus betalt af Erasmus+ midler.

Differentiated Learning in the English Classroom

En grå uge i januar 2023 rejste 15 engelsklærere fra Region Sjælland til Høgskolen i Østfold, Fremmedspråksenteret i Halden, Norge for at deltage i et 4-dages kursus betalt af Erasmus+ midler. Centeret er det førende i Norge inden for fremmedsprog!

De fire dage indeholdt følgende kursustemaer:

  • Working with Picture Books
  • Using Digital Medea in the Classroom
  • Literature in the Language Classroom
  • The Storyline Approach
  • Portfolio as an Assessment Tool.

Desuden var der afsat en dag til skolebesøg i området.

Hele ugen foregik på engelsk i et fagligt miljø med meget kvalificerede undervisere, og der var god tid til at lære hinanden at kende og sparre om egen engelskundervisning i Danmark.

Hvornår har man som sproglærer tid til at udveksle så megen viden og inspiration? Hvornår får man lov til at rejse til et andet land, hvor engelskundervisningen ligner den danske? Hvornår taler man som engelsklærer engelsk i en hel uge, samtidig med at strikkepindene klirrer :-)

Og hvilket ugekursus er næsten gratis for skolen? – Kun vikarudgifter og enkelte måltider skulle dækkes.

Nedenstående udsagn stammer fra kursister efter kurset:

Jeg har været på SÅ godt et kursus. Jeg var helt høj og fuldstændig udmattet hele dagen i går. Tusind tak for hele den fremragende tur. <3 
Det har været så utrolig udbytterigt for mig både i forhold til at lære nogle kolleger at kende fra andre skoler, at tale engelsk i en hel uge og al den faglige inspiration.
Jeg føler mig så fuld af energi og lyst til at afprøve nye ting. Tak til Ulla, Marianne og Spiwe fra Fremmedspråkcenteret for at planlægge denne fantastiske tur.